Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 2. Gaarder i Høijord

17. Bøen.

Navnet. Gammel form Bærinn, som ligefrem betyr: gaarden.

Bøen var fuldgaard og havde til underbrug Nordre Kleppan. Den gamle skyld var:

  Bøen . . . . . .  18 lispd. mel og 2 pd. smør,
  Nordre Kleppan .  7 1/2 lispd. mel.
Selve Bøen havde altsaa blandet skyld, baade mel og smør. Det tør vise, at gaarden en stund tidligere har været delt i to brug. Paa Nordre Kleppan bodde - ialfald en tid - en husmand.

Ved matrikuleringen i 1667 blev det bare gjort en liden ændring i skylden: smørparten i hovedbølet blev øget til 2 pd. 6 mk. Om gaarden oplyser matriklen:

Paa Bøen saadde de 16 tdr. og trædde 6 tdr.; paa Kleppan saaddes 1 td. Af høi fik de paa Bøen 40 lass, paa Kleppan 11. De fødde 3 hester, 10 kuer, 6 ungnaut, 10 sauer.

Ingen rydningsjord. Paalagt at plante humlehage.

Skog af furu og gran til noget ringe sagtømmer; mesteparten er dog «af vaadeild opbrændt». - Gaarden havde baade sag og kvern.

Eiere. Allerede fra gammel tid (Povl Huitfeldts stiftsbog 1575.) havde Høijord kirke 1/2 pd. i hovedbølets smørpart (1/4). Denne lod tilhørte kirken ogsaa hele 1600-tallet.

Resten af smørparten, 1 1/2 pd., tilhørte i 1625 Gunde Lange, men var 1639 pantsat til Anbjorn Larssøn i Tunsberg. 1650 er lodden indløst af opsidderen.

Hovedbølets melpart eiedes 1650 af opsidderen; han havde sikkert havt den længe.

Underbruget Nordre Kleppan kom ved arv til at tilhøre Berg-folket i Andebu.

I sidste halvdel af hundreaaret var Bøen med underbrug i opsidderslegtens eie, naar undtas en liden lod paa 1 mk. smør og 1 lispd. tunge (senere 4 lispd. tunge), som Anders Madssøn kjøbte op. Parten løstes dog tilslut ind; ogsaa Nordre Kleppan blev erhvervet fra Berg.

Opsiddere. Bøen var et samlet brug til omkr. 1660; siden var det i regelen to. Husmanden paa Nordre Kleppan betalte i 1661 1/2 daler i landskyld-afgift af pladsen.

I 1593 og til omkr. 1615 bor Gulbrand paa Bøen.

En enke nævnes saa her. Men i 1620-aarene overtas gaarden af Anders, som havde den til sin død i 1658. Han var sikkert Gulbrands søn eller svigersøn (I Anders Bøens segl synes at staa A. T.) og havde en søster Ingeborg, som var gift til Berg i Andebu og blev 105 aar gl.

Anders Bøen ses 1650 at eie mesteparten i sin gaard og desuden omfram

  i Søndre Kleppan . . . . .  2 1/2 lispd. tunge,
  i Strand, Hillestad  . . .  3       »      »
  i Oprann, Ramnes . . . . .  1 1/2 pd. smør.
Tilsammen eied han i jordegods 3 pd. smør og 1 skpd. 3 1/2 lispd.

Anders’ hustru hedte Barbro. De havde ialt i 2 barn, hvoraf mange døde smaa.

Ved farens død 1658 var sønnerne Aksel, Tolleiv og Gulbrand 20, 16 og 7 aar. Moren Barbro sad derfor med gaarden nogen aar, men delte den snart med den ældste, Aksel, som fik tredjedelen.

Aksel Anderssøn leved her som gift mand et halvt snes aar. Han døde bare 38 aar gl., i 1675. Næst før var den yngste bror død.

Søn af Lars Hundsrød, Kristoffer, flytted saa hid og blev vistnok gift med Aksels enke, Jøran. Bøen blev nu delt mellem ham og Tolleiv Anderssøn. Disse to leved sammen her til omkr. 1690, da Kristoffer flytted hjem til Hundsrød. Hans brug blev overtat af en søn efter Aksel, Anders. Tolleiv Anderssøn derimod leved paa sit brug langt ind i næste hundreaar.

De her nævnte opsiddere havde hele tiden udover smaa lodder i en to-tre udenbygds gaarder.


Innhold