Vesle-Dals gamle skyld var 6 lispd. tunge, og bruget gik for ødegaard. I 1667 blev skylden uforandret, men gaarden sattes ned til halvødegaard. Matriklen sier om Vesle-Dal:
De saadde ialt 3 tdr. Fik 10 lass høi. Fødde 1 hest halve vinteren samt 3 kuer og 3 sauer.
Ingen rydningsjord. Paalagt at plante humlehage.
Skog af furu og gran til smaat sagtømmer. - Sag nævnes ofte her i dette hundreaar.
Eiere. Gaarden fulgte omtrent Store-Dal. I 1625 staar den i Langes jordebog; ligesaa i 1639, men er nu pantsat til Anbjørn Larssøn. Ida Lange løser den imidlertid ind, men afhænder den i 50-aarene til Pr. von Ahnen, som saa omkr. 1660 pantsætter Vesle-Dal til A. Madssøn, og siden tilhører gaarden ham og arvinger.
Opsiddere. De sad ofte i trange kaar.
I den første fjerdedel af hundreaaret hedter brugeren Halle (død 1629).
Sønnen Dagfin Hallessøn nævnes som opsidder fra omkr. 1625 og til henimod 1660. I de første aar var han «forarmet», men klarte senere sine skatter. Han havde 7 barn. Døde 1676, 72 aar.
Sønnerne Aamund og Halvor nævnes som bosiddende hjemme i farens sidste leveaar, men blir snart væk, og i 1699 bor en fremmed her, Jakob.