Vi skal nu gi en del oplysninger om prestebolets indtægter i Andebu. Om størrelsen af de uvisse indkomster faar vi naturligvis ingen besked i kilderne. Det antydes dog, at de var forholdsvis smaa. Om prestegaarden blir fortalt et andet sted her i bogen.
Tienden deltes i tre parter: konge-, kirke- og preste-tiende. Den varierte naturligvis efter aaringerne; i daarlige aar blev de enkelte lodder bare paa omkr. 40 tdr. havre, i kronaar kunde dette tal næsten bli fordoblet. Gjennemsnitlig var prestetienden 50-55 tdr. havre og nogen skjepper byg og hommelkorn. Havreprisen var de fleste aar 3 mk. tønden, men kunde gaa ned til 1/2 daler og op til 1 1/2 daler.
Om det jordegods, som laa til Andebu prestebol, skal vi gi lidt nøiere besked.
Den ældste fortegnelse over kirkegods i det søndenfjeldske har vi i biskop Øisteins jordebog fra omkr. aar 1400. Desværre er enkelte blade i det gamle haandskrift tabt. For Andebu findes saaledes bare et lidet brudstykke, hvorpaa en del af prestebolets gods er opført, intet af kirkernes. Dette brudstvkke anføres her:
I 1398 eied Andebu kirke saa meget jordegods til prestens underhold:
Hele prestegaarden . . . 3 markebol, i Tolsrød . . . . . . 1/2 løb smør, i Kulerød . . . . . . . 3 løb smør, i Granerød . . . . . 1/2 øresbol, i Bergan . . . . . . . . 2 øresbol, i Gran . . . . . . . 1/2 - i Kjæraas . . . . . . . 1 løb smør, i Dyrerød . . . . . . 1 ørtugsbol, i Berg . . . . . . . . . 2 øres bol, i Teigen . . . . . . 2 - i Stølen . . . . . . . . 1/2 løb smør, i Kirkerød . . . . . 2 øresbol.I Statholder Povl Hvitfeldts stiftsbog fra omkr. aar 1575 finder vi den ældste fuldstændige liste over baade prestebolets og kirkernes gods i Andebu. Listen har følgende indledning:
«Vi effterskreffne Niels Jennzsønn sogneprest paa Anndebo, Søffren Stallerudt och Hellie Siuge, kirkeverger der sammesteds, gjører alle witterligtt, att wy epter her Stadtholder Powill Huittfeldts Befalning haffuer laditt fortegene denne forskreffne Jordbog, paa Prestebollens och Kierkenis Inndkomst, och er os udi sandhed fuldwitterligtt ikke mhere wisse Inndkomst eller Rennter at ligge til fornævnte Anndebo, Quodall og Hougerdtz Kirker, saa och til Prestebollen der sammenstedtz, Enndt som dette fordnn. Register og fortegnelse udviser: Til ydermere Vidnisbyrd haffuer wy thrøghtt worris Signetir her Nedenfor.
Actum Andebo 5. may Ao. 1575».
(Underskrifter.)
Som tilliggende prestebolet opføres saa (omfram prestegaarden):
Støfflen (Stulen) . . . . . . 1 skind, Krogerrudt, \ Disse ødegaarder og Grannerød og Grann . . . . . 1 lispd. mel, Flottenn, \ skouge bruges under Thiørdulzløzse (Tolsrød) . . 1 høne, Huunerudt og / Prestebollet. Kariuzsrudt (Kvansrød u. Rød?) 2 høns, Klousteren sethre / Skegerrudtsrudt (Torrestad) . 1 pd. smør, Wermstadrudt (Valmestadrød) . 3 skind, Graffdall . . . . . . . . . . 6 mk. - Udsparsrudt (i Vivestad?) . . 1 høne, Genn (Gjein) . . . . . . . . 18 - - Fosznes øffre i Tuffte sogen 1 pd. høstlax, Hougierdt1 3 pd. smør \ Disse ødegaarder Prestebyenn i Kodal . . . . . 3 » smør, Kullerudt, > og skouge bruges Sti en eng under samme Møierudt. / under Prestebolet. Kløffuen (Kleiven u. Skorge) 1 tylvt huggenbord1 Hermed menes selvfølgelig Prestegaarden i Højord; denne gaards oprindelige navn maa altsaa være Høijord, eller rettere: Prestegaarden er en udskilt part af den store Høijord-gaard.
Sammenligner vi denne liste med brudstykket fra Øisteins jordebog, opdager vi en hel del ændringer, som er foretat mellem 1398 og 1575. I et kirkeregnskab fra 1629 (bispearkivet 2 m) stødte jeg paa en fortegnelse over prestebolets jordegods, som er høist merkelig. Den lyder saa :
Prestebolet 1629.
Stuflen . . . . . . . . . . 1/2 løbebol, Svardzrud . . . . . . . 1 ørtugbol,
Grannerud . . . . . . . . . 1/2 ørisbol, Bygsel: Hunerud . . . . 4 1/2 løbs land,
Grann . . . . . . . . . . . 1/2 - Wermestadrød . . . . . 5 ørtugsbol,
Kirkerud . . . . . . . . . 1/2 - Bygsel: Klaastret . . . 1 løbs land,
Grafdal . . . . . . . . . . 1 - Bygsel: Prestegaarden . 3 markehol,
Solberig som kaldes Presteby 1 markebol, Tuft sogn:
Stij . . . . . . . . . . . 1 - Fosznes . . . . . . . . 9 ørisbol,
Kleffuen . . . . . . . . . 2 - Hald (?) øffre . . . . 12 -
Torffuestad . . . . . . . . 2 ørisbol.
Fortegnelsen er opsat af provst, sogneprest og kirkeverger efter
paabud af statholder Jens Juel. Med hensyn til jordloddernes tal og navn
stemmer den omtrent med andre fortegnelser fra 1620-aarene. Men den
skiller sig paafaldende ud ved, at her er de ældgamle landskyld-benævnelser
optat paany.
Sammenholder vi denne liste med brudstykket fra biskop Øisteins jordebog, ser vi, at de jordlodder, som vi finder igjen paa begge (Stulen, Gran, Granerød og Kirkerød), ogsaa paa begge opføres for samme skyldværdi i 1398 og 1629. Fortegnelsen fra 1629 maa derfor være bygget paa meget gamle jordlister fra prestens eller provstens arkiv, høist sandsynlig udskrifter af selve biskop Øisteins jordebog.
Vi faar her interessante oplysninger om flere bygdegaarders landskyld helt tilbage til svartedødens aarhundre. Og vi faar vide det oprindelige navn paa Kodal-gaarden Prestbyen: Solberg.
Hvorfor gjorde provst og prest i 1629 dette forsøg paa at opfriske den gamle landskyld?
Naturligvis fordi den var større og gav en høiere indtægt. En gaard som Honerød opføres jo med en skyld af 4 1/2 løb eller 13 1/2 pd. smør - nu gik den for 1 1/2 pd. Det maa derfor være et udslag af misnøie, en protest mod Huitfeldts stiftsbog af 1575, hvori nedsættelser og omskrivninger var autoriseret. Men forsøget paa at slaa en streg over landskyldforholdenes udvikling efter svartedøden blev ikke gjentat. Det gik ikke.
Sogneprest Christianstad gir endelig i 1664 følgende fortegnelse over prestebolets «tilliggende og naadigst medforlente gaarder og jorder»:
I hovedsognet laa:
/ i Gran . . . . . . . . . . . . 1/2 lispd. havremel,
| i Granerød . . . . . . . . . . 1/2 » -
| i Gravdal . . . . . . . . . . 6 mk. smør,
Uden bygselret < i Kirkerød . . . . . . . . . . 1/2 øresbol,
| i Kvansrød (under Rød) . . . . 8 mk. smør,
| i Gusland . . . . . . . . . . 8 - »
\ i Bakke (under Ø. Hallenstvet) 9 - »
Med bygselret / Bergan (under V. Hotvet) . . . 1/2 - »
\ Bergan fos . . . . . . . . . . 1/2 rdl.
Halv bygsel: i Gaaserød, den halve Part . . . . . 1 tylvt hgbord.
I Høijord laa:
/ Prestegaarden . . . . . . . . 3 pd. smør,
Med bygsel < Klosterød sæter . . . . . . . 1/2 » »
\ i Honerød . . . . . . . . . . 1 1/2 » »
Uden bygsel: i Valmestadrød . . . . . . . . . . . 3 skind.
I Kodal laa:
/ Prestbyen . . . . . . . . . . 3 pd. smør,
| Sti . . . . . . . . . . . . . 2 » »
Med bygsel < Verpedal (under Ø. Hasaas) . . 2 gjæs,
| Skjeggerød (under Torrestad) . 1/2 pd. smør,
\ Af fossen. . . . . . . . . . . 1/2 rdl.
/ i Svartsrød . . . . . . . . . 2 skind,
Uden bygsel < i Kleiven (under Skorge) . . . 1 tylvt hgbord,
\ i Burvall (ligesaa) . . . . . 4 ß
I Vivestad laa:
Halv bygsel: i Løn, halvparten i øvre gaard . . . 1/2 pd. smør.I Arendal laa:
Med bygsel: Stubsrød (under Vennerød) . . . . . . 1 tylvt hgbord.I Skjee laa:
Uden bygsel: i Gjein . . . . . . . . . . . . . . 1 pd. smør.Listen staar opsummeret til:
13 1/2 pd. 7 mk. smør, 3 tylvter huggenbord, 1 lispd. mel, 2 gjæs, 6 kalvskind, 1 rdl. 4 ß i penger.Omregnet i smørskyld blir dette henved 20 pd. smør.
Fra Peder Skabo har vi opgaver baade fra 1624 og 1645, som omtrent stemmer med ovenstaaende. Af ændringer kan nævnes:
a) prestebolet har 1 pd. høstlaks i Øvre Fossnes i Tuft; afhændet i 1664;
b) istedetfor Kvansrød staar Kariusrud;
c) i 1645 opføres Usparsrud som liggende i Vivestad;
d) 1 skind i Stulen nævnes i 1624, men ikke i 45.
Christianstad omtaler sit kald temmelig nedsættende, da han straks efter sin ankomst i 1664 gir opgaver over indkomsterne. Prestegaarden var «i sig selv hel liden og ringe», og «enhver ved, at dette sogns indbyggere er et forarmet folk».
Det sidste er nu ikke sandt da. Et andet sted i denne bog blir det paavist, at bygdefolkets gjennemsnits-kaar maa sies at ha været gode, sammenlignet f. eks. med bygder som Sandeherred og Hedrum. Tallet paa selveiere var høit. Og prestegaarden var nu heller ikke saa skral.
Vi skal foreta en mandjevning mellem samtlige kald i Tunsberg len ved at stille sammen opgaver over presternes faste indkomster: 1. prestegaardene, 2. prestebolenes øvrige jordegods, 3. presternes tiende-lod.
Sammenligning mellem prestekaldene i Tunsberg len 1661.1
Presteaardens Prestebolets øvrige Prestens
størrelse i jordegods i tiendelod.
skyld. skyld.
1. Sande . . . . . 6 pd. smør. 50 pd. smør. 100 tdr. havre.
2. Ramnes . . . . . 6 » - 45 » - 75 » -
3. Stokke . . . . . 6 » - 46 » - 58 » -
4. Vaale . . . . . 6 » - 26 » - 88 » -
5. Borre . . . . . 3 » - 56 » - 36 » -
6. Nøtterø . . . . . 3 » - 53 » - 29 » -
7. Lardal . . . . . 4½ » - 22 » - 57 » -
8. Andebu . . . . . 6 » - 20 » - 52 » -
9. Sem . . . . . 6 » - 8 » - 40 » -
10. Hof . . . . . 3 » - 10 » - 44 » -
11. Botne . . . . . 3 » - 9 » - 37 » -
(1) Opgaverne er fra presterne selv, indleveret til landkommissjonen 1661. De er
her omregnet, saa summerne er bare omtrentlige.
Regner vi ikke med de 3 største kald, Sande, Ramnes og Stokke, blir gjennemsnits-størrelsen af de 8 andre:
en prestegaard paa . . . . 4 1/2 pd. smør, tiendelod . . . . . . . . 48 tdr. havre, prestebolets jordegods . . 25 1/2 pd. smør.Det svarer nogenlunde til Andebu-kaldet.
Men de uvisse indtægter var sikkert ikke rare. Det bodde ingen rangspersoner, ingen byborgere eller andre «konditionerte» i bygden, bare enkelte bondekakser. Og bønderne flest var nok knappe, naar det gjaldt frivillige udredsler.
b) Andebus kirker. Jordegods og regnskaber.
De norske kirkebygninger fór ilde efter reformationen, særlig i 1600-tallet. De fik isandhed lide sin brorpart under det vanstyre, som adelsveldet, svenske-krigene og de elendige penge-forhold medførte.I den katolske tid var kirkebygningerne sikkert blit noksaa godt passet. De allerfleste kirker havde jo i tienden og sit jordegods indtægter nok til vedligehold.
Det var netop ulykken, at de protestantiske statsmyndigheder ikke kunde la være at forgribe sig paa kirkernes gods og indkomster. Derved fik reformationen en lei bismag af finans-operation. Det begyndte saa pent med, at bare overflødigt kirkegods skulde inddras. Hermed lar ogsaa beslaglæggelsen af klostergodset sig forsvare. Men allerede det, at bispestol-godset gik samme vei, blir betænkeligt. Efterpaa kommer turen til provsti-godserne. Tunsberg provsti-embede f. eks. blev saa grundig ribbet, at provsten her senere sad i næringssorger. Og mersmagen fristed styrelsen til uafladelig at gaa videre: ogsaa sogne-kirkernes indkomster tiltog den sig ret til at forføie over. Det blev forbudt menighederne paa egen haand at anvende nogen del af indtægterne til reparationer - «uden naadigst bevilling» (Kirkeregnskaber for 1620-21, rigsarkivet.). Og hvergang det knep for penger i kronens kasse, fik statholderen paabud om at paalægge kirkevergerne at indbetale en slump af kirkernes landskyld og tiende. Det var daarligt vederlag og trøst i det, at styrelsen i navnet paatog sig vedligeholds-pligten, for menighederne maatte saamen selv betale alle reparationer; styrelsen gav intet tilskud, eller betalte paa anden vis noget tilbage af det, den havde tat.
Følgen var, at kirkebygningerne tilslut holdt paa at raadne ned. Den del af indtægterne, som blev tilbage, forslog ikke til løbende udgifter og nødvendige reparationer. Kirkerne fik gjæld, d. v. s. kirkevergerne maatte staa i forskud. Da bønderne unddrog sig herfor, maatte reparationerne indstilles. For at faa at betalt gjælden tog styrelsen uden videre fra de kirker, som havde lidt tilovers, og i «laante» de gjældbundne. Laanene kan ikke ses at være betalt tilbage; det var vel heller ikke meningen, for de opførtes ikke i regnskaberne som gjæld.
Med kirketienden blev det ogsaa drevet det misbrug, at den blev bortforpagtet til private. Forpagterne skulde da vedligeholde kirkerne. Men, hedter det, de kirker var mest brøstfældige, hvis tiende var bortforpagtet. Noksaa rimeligt!
Omkring 1660 var klagerne blit almindelige og høilydte. Den store landkommissjon fik derfor paalæg om at besigtige kirkerne. Udvalget for Tunsberg len skriver i sin indberetning (Meddelelser til rigsarkiset I, s. 127.):
«Hvad kirkerne angaar, saa er de vorden besigtet, og hvad brøst hos hver kirke findes, forklarer samme besigtelser, mens det var ønskeligt, at de brøstfældige kirker med det første maatte blive repareret, saafremt en del af dem ikke ganske skal blive fordærvet, hvortil de fleste kirker liden eller ingen raad haver. Thi indkomsten til en del af kirkerne ikke kan forslaa saa meget, at de aarlige udgifter, saasom brevløsning til provstiet, vinhold og de andre ordinarie pensiones kan medbetales, end sige noget at have til at holde kirkerne vedlige med. Og eftersom provstiet tager af de fleste hovedkirker udi brevløsning (hvoraf det haver sit fundamente, vides ikke) 6 pund smør aarligen og af anneks-kirkerne ringere, samt tager førstebygsel og tredie aars holdning af hvis ringe gods kirkerne kan have, saa kirkerne beholder intet uden den blotte bare landskyld alene, da var det høiligen at ønske, at den gode høie øvrighed naadigst vilde betænke de fattige kirker, saa de for nævnte brevløsning maatte forskaanes og selv nyde hvis bygsel og holdning paa kirkegodset falde kunde, samt og ei tilstede noget af kirkernes indkomst til andet brug at anvendes, førend kirkerne ble hjulpet, saavidt muligt ske kunde».
Som vi hører, havde Tunsberg-provsterne forstaat at skaffe sig ublu rettigheder over bygdekirkerne:
- brevløsnings-afgift af hver kirke, 1 1/2 til 6 pd. smør; for hele lenet opgis den samlet til 83 pd. smør. Brevløsning skal være opstaat som løsning af kirkevergens ombuds- og kvittans-brev;
- ret til førstebygsel og tredjeaars-holdning af kirkernes gods; med andre ord, provstiet havde tilegnet sig jorddrot-rettigheder over kirkegodset.
- den snaue landskyld af kirkens jordegods;
- indtægten af en flok kuer, som hver kirke eied, og som leiedes bort til bønderne; for 1 ku var leien 1 ort aarlig;
- kirketienden (tredjeparten af sognets tiende).
Vi skal nu gjennem eksempler nærmere paavise rigtigheden af det, vi har fremholdt ovenfor. Af de kirkeregnskaber, som er bevaret fra 1600-tallet, vil vi gi et kort uddrag af det, som vedkommer de tre kirker i Andebu.
1. Andebu hovedkirke.
Af jordegods havde kirken følgende (Anført her efter Povl Huitfeldts stiftsbog fra 1575, et kirkeregnskab fra 1625 og jordehøger fra 1667 og 1699.).
Aar 1575. 1625. 1667 og 1699.
Bygsel: i Halum . . . . . . . . 1 1/2 pd. smør 1 1/2 pd. smør (gik over til grevskabet)
i Høntvet (Mellem) . . . . . . 1 skind 1 skind 3 mk. smør
i Akernrød (Nordre Sjeland) . . 2 ß 2 ß 1 - -
i Skarsholt . . . . . . . . . . 1 ß 2 ß 1 - -
/ Kleppan . . . . . . . 4 ß 5 lispd. korn 7 lispd. tunge
Bygsel / Kleppan fos . . . . . 2 1/2 lispd. mel 6 1/2 lispd., senere
\ 3 lispd. tunge
\ Me-Holt . . . . . . . 2 album 5 » » 8 » -
i Svebrekke . . . . . . . . . . 4 ørtugsbol 2 skind 2 » -
i Svindalen . . . . . . . . . . 1 album 1 - / 4 1/2 lispd. tunge
\ 1 1/2 mk. smør
i Vestre Flaatten . . . . . . . 2 ß 14 mk. smør 14 mk. smør
Halv bygsel: i Gaaserød . . . . 1 tylvt hug. bord 1 tylvt hug.bord 2 1/2 lispd. tunge.
Vi ser, at jordlisten holder sig omtrent uforandret, bare skylden ændres
i 1625 og 1667. Kirken misted dog lodden i Halum (se under denne
gaard). Kirkens gods kan anslaas til omtr. 5 pd. smør (omfram
fosseskylden). Som før nævnt fik kirken bare landskylden; første-bygsel og
tredjeaars-holdning tog provsti-godset.
Følgende uddrag af kirkens regnskab for 1651 vil vise den omtrentlige størrelse af de aarvisse indtægter og udgifter.
Indtægt. Udgift.
1. Landskyld
2 pd. 2 mk. smør . 2 rdl. » mk. 8 ß Brevløsning til provstiet . . 3 rdl. » mk. » ß
13 1/2 lispd. korn statholderen for regnskabshold 1 - » mk. » -
og mel . . . . . 2 - 2 - » - biskopen . . . . . . . . . . 2 - 1 - » -
1 tylvt hghord . . » - 1 - » - provsten for visitats og
4 skind . . . . . » - » - 16 - regnskabshold . . . . . . . . 2 - » - » -
i penger . . . . . » - » - 4 - stiftsskriveren, løn og
---------------- 5 rdl. » mk. 4 ß fortæring . . . . . . . . . . 2 - 2 - » -
2. Leie af 16 kuer à 1 ort 4 - » - » - vin og brød . . . . . . . . . 8 - » - » -
3. Tiende: vokslys . . . . . . . . . . . 6 - » - » -
18 tdr. havre á 1 rdl. \ tiendens indkrævning . . . . 1 - » - » -
12 » raa havre à 3 ort / 27 - » - » - overskud . . . . . . . . . . 10 - » - » -
----------------- -----------------
36 rdl. » mk. 4 ß 36 rdl. » mk. 4 ß
Anm. For at holde vin og brød fik presten 8 (tidligere 4 og 6) tdr. havre. -
Brevløsningen blev betalt med landskylden af Halum og indtægten af 2 kuer (à 18 mk.
smør i leie).
Det vesle overskud skulde dække ekstra-udgifterne: reparationer, skatter m. m.
Fra 1620-, 30- og 50-aarene er bevaret en sammenhængende række af kirkeregnskaber. Vi vil nu gi et kort uddrag af disse for at skaffe en oversigt over kirkens økonomiske forhold.
Vi skal nu tilføie en del nærmere oplysninger til enkelte poster i ovenstaaende regnskabs-uddrag.
1620-21. Kirken havde 17 leie-kuer. Reparationer: paa kirketaget blev oplagt 1300 spon, kosted ialt 6 1/2 rdl.; forbedret kirkens bryst 1 rdl.; kjøbt 12 1/2 læst kalk til kirkemuren 37 1/2 rdl. Ekstra: bidrag til reparation af Stange kirke 1 rdl.; andel i reisepenger til sognepresten 2 rdl. (den nyudnævnte sognepr. Skabo havde hentet kollats paa Akershus).For resten af 1660-aarene mangler regnskaber. Vi kjender dog resultatet af de besigtigelser, som landkommissjonen satte iverk i 1663 og 64. Brøstfældigheden ved Andebu kirke takseres da til 382 1/2 rdl. Det var nok endda lav takst. Til at møde slige udgifter havde kirken omkr. 1t rdl. i kassen.1623. Lage murmester reparerte søndre hjørne af kirken og forbedred ogsaa murene ellers; løn og kost 34 1/2 rdl.; 1 vindu i koret 1 mk.
1626 maatte kirken levere hele sin heholdning (52 rdl.) til statholderen. Det var ikke smaasummer kirkerne dette aar maatte skatte. Vi nævner eksempelvis: Vaale 115 rdl., Undrumsdal 55, Botne 70, Nykirke 52, Nøtterø 55, Fon 92. Ramnes slap merkelig nok; ligesaa Vivestad, da det her blev bygget ny kirke dette aar. Derimod maatte Stokke ud med 32 rdl., skjønt bygden i den tid kosted henved 150 rdl. paa omstøbning af storklokken.
1629. Dette aar begyndte en større reparation; bl. a. fik kirken nyt taarn. Hertil medgik: 1/2 tylvt halvtoms furubord 3 mk., 150 gode Danmarks-deler 12 rdl., 2000 enkelte og dobbelte nagler 7 1/2 rdl., spiker 3 1/2 rdl., 1 trosse paa 38 favner 6 rdl., 2 tdr. tjære 4 rdl., løn og kost til taarnbyggeren 36 rdl., tils. 69 3/4 rdl.
1630. Reparationen fortsættes: til nyt kirkespir med jernstang 1 rdl. 12 ß, kost og løn til taarnbyggeren 36 rdl., oplagt 1000 spon paa taget 5 rdl. m. m., tils. 43 rdl.
1631. Kirken maa betale i skat til statholderen 6 1/2 rdl.; da kassen er tom, maa kirkevergerne lægge ud.
1634. Skat til statholderen 14 1/2 rdl. Taarnet blev tjærebrædd; hertil medgik 3 1/2 tdr. tjære 7 rdl., kost og løn til taarnbyggeren 5 1/2 rdl., tils. 12 1/2 rdl.
1635. Skat til statholderen 14 1/2 rdl. Desuden maatte bygdekirkerne nu svi for, at kronen havde tat provstigodset. Til hjælp paa indtægterne fik provst Nils Rasmussøn bevilget «den fjerdepart af kirkernes indkomst, som til kapellanens underholdning er deputeret». Paa Andebu kirke kom 8 rdl.
1636. Indtægterne dette aar blev smaa, da havreprisen var nede i 1/2 rdl. tønden. Ligevel 4 rdl. i skat.
1637. Havreprisen var nu 3 mk., men baade dette og følgende aar var kirketienden usedvanlig liden. Atter udgifter paa taarnet, som maatte stives med jernhaker. Bindingsverket over kirken vilde sige østover og blev afstivet med nyt træverk. Endelig blev 4 store spirer paa 24 alen indlagt over kirken (Kirken havde altsaa aas-tag, ikke sperre-tag. Bordklædningen over tagaaserne fra mønsaasen og ned (underlaget for sponen) kaldtes tro (oldnorsk tróð). Se E. Sundt: Bygningsskik s. 106.). Til tro medgik 6 tylvter gode bord. Paa taget 1000 nye spon. Tils. 16 1/2 rdl.
1638. Skat 9 1/2 rdl.
1639. Skat 5 rdl.
For 40-aarene mangler regnskaber; men det blir oplyst senere, at ingen nævneværdige reparationer udførtes i disse aar. Kirken havde derfor i 1650 en kassebeholdning af 45 1/2 rdl. Men især kirkens sanghus var nu blit meget brøstfældigt, saa langt mer end kassebeholdningen gik med for at faa rettet paa det. I mange aar efterpaa maa kirken slæbe paa gjæld.
1651. Større reparation. Over sanghuset blev indlagt nyt sperreverk (Sanghuset fik altsaa sperre-tag.). Sanghustaget fik 15000 nye spon, kosted med tjærebræding 75 rdl. Nye vindskier og torvoller samme. Til tro paa kirketaget gik med 18 tylvter gode furuhord à 1/2 rdl. tylvten. Lidt ellers blev ogsaa gjort ved. Ialt udgifter 113 rdl.
Til Trondhjems kirke betaltes et bidrag af 2 rdl.
1653. Indtægten blev dette aar usedvanlig skral. Det maa ha været uaar, for det kom ind bare 22 tdr. «raa» havre, som maatte sælges for 1/2 rdl. tønden.
1655. Kronaar paa tiende og alm. havrepris (3 ort). Taarnet blev tjærebrædd med 3 1/2 tdr. tjære. Som ekstra-udgifter opføres 12 rdl. i reisepenge til Jens Pederssøn Skabo «efter hans kollats» samt 4 rdl. til provsten for «sogneprestens introduktion» (Før 1660 havde menigheden selv kaldsret og udstedte det egentlige kaldsbrev. Men presten maatte hente kollats (stadfæstelses-brev) hos stifts-lensherren.).
1656. Ogsaa kronaar med stigende havrepris (1 rdl.). Gjælden minked nu bra.
1657. Næsten bare halv tiende mod forrige aar. En krigsskat paa 12 rdl. - «den halve landskyld og tiende. som til militsen er leveret». Andebu kirke slap dog med lidt mindre, vel for gjældens skyld.
1658. Liden tiende, men stiv havrepris (1 1/4 rdl.). Krigsskat paa 19 rdl. Gjælden vokser.
1659.Middelaars tiende. Kornpriserne er nu under krigen steget til 100% over det vanlige. Indtægterne blir derfor gode. Men til minkning af gjælden blir det lidet; til krigsskat gaar 17 rdl., og de vanlige udgifter stiger ogsaa; saaledes bare til brød og vin 15 rdl., da presten i de daarlige aar havde faat forhøiet godtgjørelsen til 10 tdr. havre.
1660. Krigsskatten falder bort, og gjælden kan trykkes ned lidt.
1661. Det var ingen fornøielse at være kirkeverger i disse aar, da de stadig maatte staa i betydeligt forskud for kirken. Rimeligvis gjorde bønderne nu streik, for i 1661 indfører stiftsskriveren en ny skik for at lette kirkevergerne - han tog fra de kirker, som havde lidt tilovers, og gav de gjældbundne. Andebu kirke fik 1 rdl.
1662. Kirken blev gjældfri.
1661. Lægger lidt tilbedste.
Det blev derfor ingenting gjort. Ja, hvad værre var, nu da det gjaldt at spinke og spare for at lægge op en liden kapital, saa den nødvendige hoved-reparation snarest mulig kunde bli iverksat, blev kirketienden bortforpagtet. I begyndelsen af 70-aarene havde Hartvig Nilssøn (Oxenløve), provstigodsets forvalter, tienden i forpagtning. I tiden 1670-73 havde bygden heller ikke kirkeverger; muligens bønderne unddrog sig for det utaknemlige hverv, muligens er det et udslag af stiftsskriveren Johan Garmans ligegyldighed. Indkomsterne blev indkrævet af Garman og Hartvig Nilssøn. Menigheden fik ingen besked om, hvorledes regnskabet stod. Og kirken holdt paa at raadne ned.
Kirken blir besigtiget 1673.
I tiden 1673-75 blev endelig foretat en ny og grundigere besigtelse af kirkerne over hele stiftet (Bispearkivet, protokol 2 æ.).Andebu kirke ble besigtiget af 6 lagrettesmænd. Af beskrivelsen meddeles her et uddrag.
Taarnet befindes indvendig og i Bindingsverket hel svagt, saa det gjøres høilig fornøden med nye baand og knæ at hindes, som vil koste med tømmerknæ og arbeidsløn mindst 20 rdl.Taget udenpaa taarnet er ganske fordærvet, maa aftages og igjen af nye opbygges, hvortil vil behøves 250 bord = 20 rdl., 4000 spiker 10 rdl., arbeidsløn 30 rdl., tils. 60 rdl.
Tjære til at begbræde taarnet, gavlerne, torvoller og vindskier 2 læster à 2 rdl. tønden, 48 rdl.
Arbeidsløn 24 rdl.
Taget over al kirken, som er tækket med spon, er ganske forraadnet og hænger paa fald. Maa nedtages og af nye forfærdiges. Eftersom ingen spon er at bekomme, vil behøves 10000 tagsten, 100 rdl.
6 læster kalk til at indlægge stene i raders rende, 18 rdl.
Sperreverket og troet er ganske forraadnet og kan ikke repareres, men maa gjøres af nye. Hertil behoves 3000 bord - 240 rdl., 14000 spiker 35 rdl., 6 tylvter tømmer til sperreverket 36 rdl., 600 legter 12 rdl., 3000 legtesøm 15 rdl., tils. 338 rdl.
Bjelkerne over kirken er ogsaa ganske forraadnet; til nye 4 tylvter godt stort furutømmer 48 rdl.
Kirkemurene er revnet i alle 4 hjørner og paa nordre side; de behover høist fornødent baade ud- og indvendig at pindes og fordynkes, hvortil vil medgaa 16 læster kalk, 48 rdl.
Kost og løn til murmesteren for at lægge taget og forbedre murene 100 rdl.
Kost og løn til tømmermændene for at gjøre troet, lægge md aasbjelker, sætte op sperreverket, lægge legter, gjøre torvoller og vindskier, 80 rdl.
Himlingen over al kirken er formedelst tagets udygtighed ganske forraadnet. Til ny himling behøves 500 furubord = 40 rdl., 6000 spiker 15 rdl., arbeidsløn paa egen kost 30 rdl., tils. 85 rdl.
Kirkegulvet i gangen saavelsom under stolene er ganske brøstfældigt; forbedring vil med træverk og arbeidsløn koste 50 rdl.
Den store kirkedør paa søndre side maa gjøres af nye og vil koste 6 rdl.
Til klokkerne behøves 2 nye bommer med beslag 10 rdl., remmer 1 rdl., 2 strenger 1 1/2 rdl., tils. 12 1/2 rdl.
Til vinduer behøves 1 1/2 rdl. Tilsammnen 1039 rdl.
I takst-beskrivelsen hedter det tilslut:
Ved kirken er ingen kirkeverger, ei heller været nogen i 3 aar. Nu blev to opnævnt. Ikke heller findes nogen kirkestol (Med kirkestol menes her en bog, hvori kirkens jordegods, ornamenter og indkomnster stod opført.), ei heller været i 30 aar. Om kirkens beholdning vidste de tilstedeværende intet. Dens indkomster var i lang tid optaget af Johan Garman og Hartvig Nilssøn; den sidste havde ogsaa i 2 aar havt kirkens tiende i forpagtning og skulde have dem endnu 1 aar. Det berettedes, at det ikke var repareret noget paa kirken paa 45 aar, uden alene paa sanghuset, som fik taget forbedret for 20 aar siden.
Kirken har aarlig til vin og brød 10 tdr. havre.
Den 15. september 1673. (Underskrifter).
| Andebu kirkes ornamenter. | |
| Vi har to fortegnelser, som her anføres jevnsides. | |
| Aar 1629. | Aar 1673. |
|
1 forgyldt kalk og disk, veier 21 lod. 1 kalk og disk af sølv, veier 14 lod. 4 messing-alterstaker. 1 lidet døbefad af messing. 1 ny messehagl af floreten trip (?) 1 messehagl af hvid sardug. 1 messeserk, kjøbt 1614. 1 do. ubrugelig. 1 rødt Makey alterklæde. 1 gl. bibel. 1 alterbog. 2 klokker i taarnet. 4 smaa handklokker 1 ny tjære-kjedel. 3 gl. forslidte kjedler. 1 ny trosse. 35 favner. 1 gl. trosse. |
1 forgyldt kalk og disk, veier 19 lod 3 1/2 kv. 1 sognebudskalk veier 11 1/2 lod 2 kv. 4 messing-lysestaker. 1 lidet døbefad af messing. 1 gl. messehagl af sort fløil. 2 gl. messeserker. 1 gl. flamsk alterklæde. 2 gl. alterduger. 1 tørklæde at svøbe kalk og disk i. 1 dansk bibel i 4 parter. 1 gl. dansk bibel. 1 alterbog. 1 Postilla ecclesiatica Lutherii. 1 gl. jern-lysekrone, ubrugelig. 1 gl. slet kiste. 1 gl. skab. 2 klokker i taarnet. 4 smnaa handklokker 1 gl. udbrændt kobberkjedel paa 5 kvarter. 1 gl. kobberkjedel paa 1/2 tønde. 1 gl. do. paa 1 kvarter. 1 gl. do. paa 1/2 - |
Tilslut skal vi samle de vigtigste enkelt-oplysninger i det foregaaende.
Den kirke, som her omtales, er den samme, som bygden endnu har. Det er en gammel murkirke, i den katolske tid indviet til jomfru Maria og helgenen sankt Nikolaus. Dens indvielsesdag var 28. februar.
Kirken eied noget jordegods. Men da Tunsberg provsti aarlig tog 3 pd. smør i brevløsning samt førstebygsel og tredjeaars-holdning af de største jordlodder, saa fik kirken lidet godt af det. Kirken havde 16-17 leie-kuer. Dens tiende-lod anslaas i 1645 gjennemsnitlig til 30 tdr. havre, 1 kvarter rug og 1 kvarter byg.
Kirkehuset havde klokketaarn og spontag. Taarnet, taget og alt træverk over murene blev tjærebrædd; derfor hørte blandt kirkens «ornamenter» ogsaa kobberkjedler til at koge tjære i.
Kirkens indre udstyr var adskilligt bedre end anneks-kirkernes (se ornamentlisterne). Galleri omtales ikke. Klokkerne blev nok ringt fra kirkegulvet; nye «klokkestrenger» maa ofte kjøbes.
Det var daarligt bevendt med kirkens vedligehold i dette tidsrum. Indkomsterne var jo smaa, og statholderen gjorde ofte indhug i kassen; i 1626 maatte kirken ud med 52 rdl. endog.
I 1620-23 blev kirkeskibets spontag efterset og murene kalket. 1629-30 fik kirken nyt taarn. Men arbeidet blev daarligt udført, saa taarnet senere stadig maatte stives op. I 1651 blev sanghustaget lagt nyt, med sperreverk og spon. Derved fik kirken gjæld, som den drog paa i mange aar. Ligevel maatte den betale krigsskatter.
Sanghuset var nu nogenlunde istand. Men kirkeskibet var det kleint med. I 1664 takseres kirkens hele brøstfældighed til 382 1/2 rdl. Heller ikke denne paamindelse hjalp, og i 1673 afsies skjøn for, at kirken trænger reparationer til 1039 rdl. Det er en meget trøstesløs skildring vi da faar af kirkebygningens tilstand. Murene var «revnet i alle fire hjørner» og det meste af træverket raaddent.
Om det nu blev alvor, eller det blev somlet videre, kan ikke oplyses. Efter grevskabets oprettelse i 1670-aarene kom kirkerne i Tunsberg provsti ind under greverne (eiendomsret og kaldsret). Disse kirkers regnskaber findes derfor ikke længer i stifts-regnskaberne (Rimeligvis indeholder det private arkiv paa Jarlsberg en hel del ellers ukjendte oplysninger om kirke- og skole-forhold i grevskabet i tiden 1675-1800.).
Men jeg gjætter paa, at det ikke blev gjort noget for i 1680-aarene, da grev Wedel overtog grevskabet. Ialfald gik det saa i Kodal.
2. Høijord annekskirke.
Kirken havde af jordegods:
Aar 1575 Aar 1644
i Bøen . . . . . . . . . 1/2 pd. smør 1/2 pd. smør
i Langebrekke . . . . . 1/2 pd. smør 1/2 pd. smør
i «Husems» (1) . . . . . 2 ß 2 ß
i Skui (Lardal) . . . . 1 ß 2 ß
i Øvre Fossnes (Tuft) . 1 album 1 album
1Husum i Stokke eller Hassum i Slagen.
Landskylden af dette ubetydelige gods var 1 rdl. 4 ß 1 album. Til Langebrekke havde kirken delvis bygselret, som følgelig kom provstigodset tilgode. Kirken havde 12-15 leie-kuer, men maatte af disse betale 1 1/2 pd. smør i brevløsning til provstiet. Kirketienden sættes i 1644 skjønsmæssig til 13 tdr. havre, 1/2 kvarter rug og 1/2 kvarter byg.
1«Laant» 6 rdl. af Hems kirke.
Enkelte oplysninger til kirkens regnskabs-uddrag (se s. 294).
Straks før 1620 skal taarnet være «mesteparten af torden nedslaget.»Ved den besigtelse, landkommissjonen fik istand over kirkerne i 1664, blev «brøstfældigheden» paa Høijord kirke takseret til 164 rdl.Aar 1620-22. Den nye sogneprest Peder Skabo havde hentet kollats paa Akershus; fik til reisepenger 1 rdl. af Høijord kirke. Til en ny messeserk gik med 12 alen lerred; den kosted ialt 6 rdl. Bidrag til Stange kirke 1/2 rdl.
Nordre side af kirketaget var ganske forfaldent. Det blev nedtat 1622, nyt sperreverk indsat og bord lagt paa. Hertil gik med 19 tylvter bord 9 1/2 rdl., 600 spiker 3 rdl., arbeidsløn 18 rdl., kost i 36 dage til to mand à 10 ß for hver 7 1/2 rdl. tils. 38 rdl. Desuden blev svalen begbrændt; hertil 1 td. tjære 2 rdl.
1623. Nordre side af kirketaget blev tækket med spon; udgifterne opføres efter gammel skik med 1/2 rdl. for hvert hundrede, tils. 27 1/2 rdl. Stiftsskriveren vilde bare betale efter 1 ort hundredet; han havde paalagt vergerne at bruge tagsten; men de undskyldte sig med, at sponen alt var færdig, og at stenen ikke kunde skaffes frem «formedelst den onde vei.»
1626. Kirken maatte levere statholderen hele sin kasseheholdning fra 1625.
1629. Oplagt 2000 spon til paa nordre side af kirketaget, 10 rdl. Kjøbt en tinflaske og kosted en kirkestol.
1631. Skat til statholderen paa henved 26 rdl. Søndre side af kirketaget fik nu 3800 spon, efter gammel pris 19 rdl.
1635. Skat 8 rdl. Desuden var provsten blit bevilget 1/4 af kirkens indkomster, betalt med 3 1/2 rdl.
1636. Skat 1 1/2 rdl.
1637. Taarnet blev repareret med 1 tylvt bord og 400 spiker, 2 rdl.; efterpaa tjærebrædd med 1 1/2 tdr. tjære 3 rdl. Taarnbyggeren for arbeidet 3 rdl.
1638. Skat 2 3/4 rdl.
1639. Skat 2 rdl.
1651. Fra aaret før i behold 31 rdl. Men nu trængte søndre side af sanghustaget ny spon; det blev paalagt 5900 à 1/2 rdl. = 29 1/2 rdl. Paa taarnet blev sat ny hat, og det blev klædd paa nordre side samt tjærebrædd med 1 1/2 tdr. tjære. Kirketaget blev ogsaa efterset, sperrer og baand fæstet m. m.; hertil medgik 14 3/4 rdl.
1653. Smaa indtægter, da tiende-havren var raa og bare værdsattes til 1/2 rdl. tønden.
1656. Stor tiende og god pris. Men kirken kommer ligevel i nogen gjæld, da en del reparationer maa foretas: nordre side af sanghustaget faar 2000 nye spon, og kirketaget ellers blir efterset; koster ialt 17 1/2 rdl. Til 2 store vinduer i sanghuset og 2 smaa i kirken nedenfor prækestolen samt klokkestrenger gaar med 3 rdl.
1657. Krigsskat («til militsen») 4 rdl.
1658. Krigsskat 8 rdl.
1659. Krigsskat 7 rdl.
1661. Omgangen (svalen) omkring kirken repareret med 10 tylvter bord 5 rdl., 1 tylvt sperrer til kirketaget 1 1/2 rdl., til nagler og forbedring af svalerne 2 1/2 rdl., arbeidsløn 4 1/2 rdl., tils. 13 1/2 rdl. Stiftsskriveren lar Høijord kirke faa «laant» vel 6 rdl. af Hems annekskirke.
I 60-aarene gik det nok her som med hovedkirken: ingenting blev gjort. Og ved den nye besigtelse 1673 faar vi besked om, at det stod daarlig til med kirkebygningen. Vi skal gi et uddrag af denne besigtelse (Protokol i bispearkivet 2 æ.).
«Kirken i sig selv er bygd med stolper og klædd i mellem med huggen bord, som eragtes at endnu kan staa hen nogen tid, saafremt taget og svalerne ellers blir forfærdiget.»Taarntaget er meget brøstfældigt og naa forbedres med 100 furubord 8 rdl., 800 spiker 2 rdl., 1/2 tylvt tømmer til at stive op bindingsverket indvendig 2 rdl., arbeidsløn 20 rdl., tils. 32 rdl.
Kirketaget, som er tækket ned spon, er paa søndre side slet fordærvet, paa nordre side ogsaa daarligt, saa nyt lag trænges. Spon er ikke nu at faa, derfor maa kjøbes 6000 tagsten 60 rdl., 4 læster kalk til stenene i kanten 12 rdl., murmesteren for arbeidet 30 rdl., tils. 102 rdl.
Troet under kirketaget er ganske raaddent, og et nyt maa gjøres. Ogsaa sperreverket maa nyt (Kirken havde som vi ser sperre-tag, og det er derfor mindre rigtigt at kalde undertaget under sponen for tro; det var paa aastag det brugtes tro.). Hertil trænges 1000 bord 80 rdl., 6000 spiker 15 rdl., 300 legter 6 rdl., 1500 nagler 7 1/2 rdl., 4 tylvter furutømmer 16 rdl., tils. 124 1/2 rdl.
Torvoller og vindskier er raadne; til nye 1 tylvt godt furutømmer 6 rdl.
Bjelkerne i kirken er raadne. 1 tylvt stort furutømmer til nye 6 rdl.
Tømmermændenes arbeidsløn 55 rdl.
Loftet (himlingen) baade i kirken og sanghuset er raaddent. Til nyt trænges 200 bord 16 rdl., 1000 spiker 2 1/2 rdl., snedkerløn 12 rdl., tils. 30 1/2 rdl.
Taget paa svalerne rundt om kirken og taget vaabenhuset, som er af bord, er ganske forraadnet. Trænges 300 bord 24 rdl., 2000 spiker 5 rdl., arbeidsløn 10 rdl., tils. 39 rdl.
Sanghustage er tækket ned spon, men trænger forbedring; hertil kan dog udnyttes den gamle spon, som skal tages af kirketaget.
Til tjærebræding af sanghustaget, taarnet, gavlerne. torvoller, vindskier. svaler, vaabenbuset vil gaa med 4 læster (48 tdr.) tjære à 2 rdl., tils. 96 rdlr.
Arbeidsløn 30 rdl.
Tilsammen 521 rdl.
Prækestolen er gammel og brøstfældig, saa en ny trænges.
Skjønsmændene kunde ikke mindes, det var repareret noget kirken i de sidste 40 aar; for 23 aar siden blev det dog stelt paa sanghustaget.
Det var ingen kirkeverger, havde heller ikke været nogen paa 3 aar. Nu blev en ny opnævnt.
Kirketienden havde Hartvig Nilssøn i forpagtning. Kirkens indkomster blev indkrævet af Hartvig Nilssøn og stiftsskriveren. Hvorledes regnskabet stod, vidste ingen. Nogen kirkestol (regnskabsbog) havde ikke kirken havt paa langsommelig tid. For vin- og brødhold 6k presten hvert aar 5 tdr. havre.
Besigtelse over Høljord kirke 1689.
Efter befaling af grev Wedel til kirkeinspektør Jørgen Olssøn Mandal blev Høijord kirke besigtet 1. febr. 1689 af 6 bygdemænd, prestens stedsøn Are Jenssøn og byg- og murmester Hans Martin Heintz (Udskrift af besigtelsen, meddelt ved S. A. Sørensen, staar i Aarsber. 1904 fra Foren. t. n. fortidsmindesmerkers bevaring.).De tog i øiesyn Høijords «meget forfaldne trækirkes store brøstfældigheder» og takserte, hvad der trængtes «til samme kirkes høifornødne reparation.»«Kirken er i sig selv lang 18 alen, bred 13 alen og høi 12 alen; er af reisningsverk af runde master med fodstykker under og oven langstokker under taget, derimellem er lukt med planker og nedstaaende, hvilken bygning er meget brøstfalden særlig paa den søndre side behøver at opveies og ny fodstykke underlægges og en ny langstok oven under taget; og vil tvertover kirken lægges flere nye bjelker tilligemed de forrige, som er svage og for faa at holde bygningen sammen.
Taarnet, som er ganske fordærvet, samt begge gavler udi kirken og sperverket overalt, saavelsom taget og troet, som befindes iligemaade aldeles udygtig, vil ganske nedrives og af nye forfærdiges.
Kirken er rundtom, efter gammel kirkebygnings vis, med svaler, som er ligesom kirken i sig selv bygt med stolper af tykke trær og fodstykker under, som befindes meget fordærvede, særlig paa den nordre og søndre side, hvor baade reisningen og endel af taget er forraadnet og slet borte, hvilket omkringbygde svaleverk maa formedelst kirkens opveielse og anden reparations skyld ganske nedrives og siden igjen til kirkens fornødne beskytning for slagregn og forraadnelse igjen opbygges og tækkes med bord, saasom det nu en del befindes, som da saavidt tjenlig kan komme til nytte, mens baade kirken og koret, som har været tækt med spon, hvilke er moksen affalden, borte og forraadnede, at kunne tjenligst tækkes igjen med tegl, undtagen et stort høit skruf udenfor den vestre kirkedør, hvilket og staar hald til den nordre side og maa først hjælpes tilrette, derpaa nu befindende spontag synes at kunne forbedres med de ringe spon af korstaget og paa kirken endnu findes uaffalden; der fattes ellers udi kirken og koret . . . . vinduerne ganske smaa og istykker, som behøves store af ny. De store stolper kirken er reist af, som før er meldt, findes ganske ubebunden og nødvendig maa med bebinding bestyrkes, samt kirketaget under teglet at klædes med bord til styrkning for sperreverket formedelst kirkens bygnings svaghed.
Til hvilken al forskrevne reparation synes os at vil fornødengjøres efternævnte tilfang af materialier:
20 bjelker, hver 13 alen lang, 10 tommer tykkelse.
42 stkr. sperreverks tømmer 12 alen lang og 8 tom. tyk top.
3 store bjelker under taarnet 18 alen lang, 10 tom. top.
8 . . . . til taarnet 14 alen lang, 8 tom. top.
1 mast til taarnet 24 alen lang, 8 tom. top.
8 spirer til taarnet 12 alen lang, 3 tom. top.
6 stkr. godt hustømmer at opveie kirken med, hver 16 alen.
1 tylvt furuplanker, 12 alen lang, 3 tom. tykke.
400 firskaarne legter med god kant, 2 1/2 tom. og 1 1/2 tom.
4 tylvter dobbelte og enkelte juffers til stillinger.Til loftet over koret og kirken og til stillinger og gavlens og svalernes beklædning og tækning vil behøves tolv slette hundrede bord. Desforuden til taarnets beklædning gode furubord halvandet hundrede, og til trøningen (dvs. troet) baade over kirken og koret halv sjette hundrede bord.
Af jernverk: 1/2 skpd. stangjern til bebindingshjælp; 30 hakkede bolter; 10000 dobbelt nagels, 10000 enkelt nagels spiker (en del stor spiker opregnes ogsaa); spir med knap, veirhane og ringer. Dertil vil 6 bpd. jern foruden ovennævnte. (Desuden) 8 læster kalk, 50 tdr. grov sand, 6000 tagsten. Til kirken og svalen rundt om samt taarnet, gavlen, vindskeer og vaabenhuset at tjærebræde vil medgaa 16 tønder. Vinduer af nye vil koste 5 rdl.»
| Høijord kirkes ornamenter. | |
| Aar 1629. | 1673. |
|
1 liden forgyldt kalk og disk. 1 liden jern-lysestake paa alteret. 1 gl. røklin (messeskjorte). 1 messehagl af hvid sardug. 1 alterbog, kjøbt 1615. 2 smaa klokker i taarnet. 3 handklokker, veier tilsammen 1 bpd. 1 liden jern-lysekrone. 2 gl. ubrugelige kister. 1 gl. udbrændt tjærekjedel, veier 4 bpd. 1 trosse paa 30 favner. 1 gl. trosse, veier 1 lispd. |
1 forgyldt kalk og disk af sølv, veier 15 lod. 3 messing-lysestaker. 1 lidet døbefad. 1 gl. ubrugelig messehagl. 1 gl. rødt alterklæde. 1 gl. alterdug. 2 klokker i taarnet. 1 tinflaske. 2 smaa gamle kister. 1 gl. tærekjedel af kobber, veier 3 1/2 bpd. |
Vi skal tilslut samle de vigtigste enkeltheder, vi nu har faat om Høijord kirke:
«Kirken i sig selv er bygd med stolper og klædd i mellem med huggen bord, som eragtes at endnu kan staa hen nogen tid - -»
Som vi hører, var den kirke, som stod i Høijord i 1600-tallet, en stavkirke, og sikkert meget gammel. Den havde rundsval som vanlig paa stavkirker, og vel en rummeligere indgangssval mod vest. Her stod ogsaa et vaabenhus.
Klokketaarnet stod paa selve bygningen.
I sanghuset var store vinduer (ogsaa enkelte smaa), men i kirkeskibet synes det bare at ha været smaa saaledes to ved Prækestolen.
Baade kirketaget og sanghustaget var tækket med spon. I 1673 og 1689 bestemtes det, at kirketaget skulde ha sten.
Hele kirken blev tjærebredd: taarnet, spontagene, svalerne, gavler, vindskier og torvoller. Ligesaa vaabenhuset.
Af reparationer i 1600-tallet kan nævnes:
I 1620-aarene blev nordre side af kirketaget lagt nyt og tækket med ny spon. I 1650-aarene blev sanghustaget repareret og spontækt. I 1661 blev rundsvalen stelt paa. Taarnet maatte oftere bøtes.
Men dette har nok langtfra været nok til at holde kirkehuset ordentlig vedlige. Havde kirken faat beholde sine snaue indkomster, havde den rimeligvis saavidt berget sig. Men bare i tiden 1620-39 fratog myndighederne den i ekstraskatter omkr. 60 rdl.
I et skjøn 1664 udtales, at kirken da trænger reparationer til en sum af 164 rdl. Kassen var tom, og gjæld til. Ingenting blir gjort, og i 1673 er kirken blit saa daarlig, at den trænger en hoved-reparation, som anslaas at ville koste 521 rdl. Alt udvendigt træverk er raadnet, og dryppet har ogsaa ødelagt sperreverk, bjelker og himlinger. Men endnu 1689 synes ingenting at være gjort.
Kirkens indre udstyr var nok i det hele tarveligt. Skjelbrei-stolen synes dog at ha havt udstyr. Over den skal ha staat en udskaart planke, som nu findes i det historiske museum. Og paa væggen lige ved er nylig opdaget vakker maling. Prækestolen var skrøbelig. Altertavle omtales ikke, men den altertavle, kirken nu har, skal skrive sig fra midten af 1600-tallet. I 1629 stod bare en jern-stake paa alterbordet; i 1673 var dog kommet 3 messing-staker. Ingen bibel, bare en alterbog. Messeklær og alterduger var det smaat stel med.
Gaver til kirken omtales ikke. Fra andet hold ved vi dog, at Erik Larsson Thue, eier af Vestre Høijord, sogneprest til Nøtterø, antagelig 1683 skjænked kirken et døbefad af messing.
Anm. Amanuensis Harry Fett foretog i 1904 en besigtelse af Høijord kirke og fastslog da, at skelettet af den gamle stavkirke staar under den senere paasatte bordklædning. Besigtigelsen er indtat i Aarsber. for 1904 fra Foren. t. n. fort. bev. For anstaaende billeder er med foreningens formands tilladelse tat fra denne besigtelse.
 |
 |
 |
3. Kodal annekskirke.
Kirken havde af jordegods:
Aar 1575. 1624 og 64.
i Gjjerstad . . . . . . . 1 pd. smør, i Østre Torrestad . . 1/2 pd. smør,
i Sletholt . . . . . . . 2 ß . . . . . . . . . . . 4 ß
i Gaasnes u. Trevland . . 1 skind, . . . . . . . . . . . 1 skind,
i Hanedalen . . . . . . . 1 album. . . . . . . . . . . . 1 ß
i Lindereb (1) . . . 4 -
1 Lindereb eller Korsanne, et underbrug under Stokke prestegaard.
Landskylden af disse lodder var 2 ort 13 ß.
Kirken havde ogsaa bare 8-9 leie-kuer. Indtægten af 2 af dem gik til brevløsning til provstiet (1 1/2 pd. smør).
Kirketienden kan som for Høijord gjennemsnitlig sættes til 13 tdr. havre, 1/2 kvarter rug, 1/2 kvarter byg.
Et kirkeregnskab fra 1651 viser de aarvisse poster:
Indtægt. Udgift.
1. Landskyld . . . . » rdl. 2 mk. 13 ß Brevløsning . . . . . 1 rdl. 2 mk. » ß
2. 9 ku-leier . . . 2 - 1 - » - statholderen . . . . » - 2 - » -
3. Tiende: provsten . . . . . . 1 - » - » -
12 tdr. havre . . 10 - 2 - » - stiftsskriveren . . . 1 - 1 - » -
vin og brød . . . . . 4 - » - » -
vokslys . . . . . . . 3 - » - » -
tiendens opkrævning . » - 2 - » -
------------------
overskud . . . . . . 13 rdl. 1 mk. 13 ß
1Tab ved feilregning.
Nogen oplysninger til denne regnskabs-oversigt.
Aar 1620-21. Som vi ser har kirken da en pen kassebeholdning; men denne stryger nu med til reparationer. «Efter stor fornødenhed,» hedter det, «er koret paa den østre gavl og søndre side, som ganske var forfaldent, af Lage murmester repareret». Hertil medgik 9 læster kalk 27 rdl., arbeidsløn 52 1/2 rdl., tils. 79 1/2 rdl. Ekstra-udlæg: til Stange kirke 1/2 rdl., reisepenge til sognepresten (efter kollats) 1 rdl.Ved landkommissjonens besigtelse 1664 anslaas Kodal kirke at trænge reparationer til 282 3/4 rdl. I kassen var da 1 1/4 rdl. 8 ß. Manglerne blev ikke bøtt. Og ved besigtelsen 1673 viser det sig, at det gik fort nedover bakke med kirkebygningen. Vi skal meddele et uddrag af denne besigtelse:Kirken havde 9 kuer, som leiedes bort til folk i bygden for 1 ort stykket. 2 ku-leier gik til brevløsnings-afgift. Da denne var paa 1 1/2 pd. smør, sedvanlig regnet for 1 1/2 rdl., maatte enten kirkevergen opnaa større leie for disse kuer eller la kirken tabe forskjellen. Efter 1650 betaltes med penger - og da gik 6 ku-leier med.
1622. I den istandsatte mur i koret blev sat ind et nyt vindu ned 5 jern tvers over, kosted 2 1/2 rdl. Et nyt alter blev ogsaa kostet; det kom paa 6 rdl.
1623 blev nyt gulv lagt ind i koret, og en egen skriftestol blev gjort. Hertil gik med 3 tylvter deler 2 1/4 rdl., spiker 1 rdl., arbeidsløn 2 1/4 rdl., tils. 51/2 rdl.
1626. Kirken maatte levere hele sin kassebeholdning til statholderen.
1630. 1 trosse paa 42 favner kjøbtes for 6 rdl. Desuden minker kirkens beholdning 6 rdl. ved, at stiftsskriveren skriver feil; han sætter 12 tdr. havre for 3 rdl. istedetfor 9.
1631. Kirken maa ud med 17 1/2 rdl. i skat, skjønt den bare havde omkr. 11 rdl. i kassen.
1634. Kirketaget forbedres med 1500 nye spon 7 1/2 rdl. I koret blev lagt nyt loft 7 1/2 rdl. 1 ny dørlaas 2 rdl.
1637. Reparationer, særlig af kirkeskibets nordre side. «Bindingsverket» her havde git sig og blev opstivet med 1/2 tylvt bjelker; derefter blev væggen sydd med 4 tylvter bord.
1651. «Kirken blev næst forleden aar skyldig 5 1/2 rdl., men det er hende foræret». Giveren maa være kirkevergen, Lars Prestbyen.
1654. Paa søndre side af sanghustaget oplægges 3500 spon; det koster 17 1/2 rdl.
1655. Sanghustaget fik paa samme side 2000 spon til.
1658-59. Krigsskatter 3 3/4 og 4 3/4 rdl.
1660. Gamle Ola Ivarssøn Hvitstein havde som kirkeverge i 1652-54 faat tilgode af kirken 53 1/4 rdl. Han skjænked nu kirken disse penger, og derved minker gjælden bra.
1661. Stiftsskriveren lar Kodal kirke faa «laant» 5 1/2 rdl. af Hemnes annekskirke.
Kirken mangler klokketaarn, og klokkerne hænger i sperreverket under kirketaget. Et nyt klokkehus vil med træverk og arbeidsløn koste 30 rdl.Sperreverket er ganske raaddent og maa nyt. Hertil behøves 2 tylvter furutømmer 8 rdl., 1 1/2 tylvt tømmer til baand 4 rdl., tils. 12 rdl.
Kirketaget er tækket med spon, som er ganske fordærvet og ikke kan repareres. Da spon ikke nu er at faa, maa kjøbes 4000 tagsten 40 rdl., 3 læster kalk til at lægge 3 rader sten i kanten 9 rdl. tils. 49 rdl.
Troet (underlaget under sponen) er raaddent og maa nyt. Hertil trænges 400 bord 32 rdl., 2000 spiker 5 rdl., 200 gode furulegter 4 rdl., 1000 dobbelte midtnagler 5 rdl., tils. 46 rdl. Den østre gavl maa syes; 100 bord 8 rdl.
Den vestre gavl maa forbedres med 5 tylvter bord 4 rdl.
Sum til gavlerne, 1000, 2 1/2 rd.
Torvoller og vindskier er raadne og for det meste nedfaldne; til nye behøves 1 tylvt godt furutømmer, 6 rdl.
Sanghustaget, oplagt for omkr. 26 aar siden af spon, trænger ligesom gavler, vindskier og torvoller at begbrædes; hertil vil medgaa 3 læster (36 tdr.) tjære, 72 rdl.
Nordre side af kirken, som er klædd med bord mellem stolperne, maa klæs med nye; 8 tylvter sterke tverbord, 10 alen lange, vil koste 8 rdl.
Søndre side af kirken samt hvælvingen mellem sanghuset og kirken er af mur. Men muren er meget skrøbelig, og en del af den staar paa fald. Til pinding og dynking af kirkemuren og sanghuset, indvendig og udvendig, trænges 10 læster kalk 30 rdl.
Murmesteren i arbeidsløn for murene og taget 50 rdl.
Tømmermænd i arbeidsløn 60 rdl.
Loftet (himlingen) er flere steder raadnet formedelst dryp; til forbedring vil gaa med 5 tylvter bord, spiker og arbeidsløn, tils. 8 rdl.
Reparation af vinduer 2 rdl.
Kirkedøren maa ny; vil koste 3 rdl.
2 klokkestrenger 1 1/2 rdl.
Tilsammen 392 rdl.
Sogneprest Christianstad mente, «at et pulpitur (galleri, kor) i kirken høilig gjordes behov, formedelst baade kirken er liden og besøges af mange fremmede fra andre sogner.»
Kirken havde ingen altertavler eller skriftestoler. Heller ingen kirkestol (regnskabsbog) havde den havt paa 30 aar. Om kirkens regnskaber vidste de tilstedeværende ingenting. Indkomsterne ble optat af Garman og Hartvig Nilssøn; den sidste havde kirkens tiende i forpagtning. For vin- og brødhold fik presten 5 tdr. havre (i 20-aarene 2 tdr., senere 3 og 4).
| Kodal kirkes ornamenter. | |
| Aar 1629. | 1673. |
|
1 forgyldt kalk og disk af sølv, foden af kobber. 1 liden messing-stake, veier 2 mk. 1 gl. udslitt messehagl. 1 gl. aroskes alterklæde. 1 alterbog, kjøbt 1615. 1 lidet døbefad af messing. 1 lysekrone af bly, ubrugelig. 2 smaa klokker i taarnet. 2 smaa handklokker. 1 gl. tjærekjedel, tog 1 tønde. 1 gl. trosse. |
1 kalk og disk; kalken øverst af kobber, underst af messing; disken af messing. 2 messing-lysestaker. 2 do. 1 gl. messehagl af silke, ubrugelig. 2 gl. messeserker. I gl. udslitt alterklæde. 1 gl. alterdug. 1 tørklæde til at have om kalk og disk. 1 gl. alterbog. 1 gl. salmebog. 1 liden tinflaske til at ha vin i. 1 lidet døbefad af messing. 2 smaa klokker, hænger under taget. 1 liden handklokke. 1 gl. kobberkjedel, veier 2 1/2 bpd. |
Vi vil nu samle de vigtigste oplysningcr, vi har faat om Kodals gamle kirke.
Den kirke, som her omtales, maa ha set noksaa underlig ud. Saa man den fra sydost, var det en murkirke, fra nordvest en trækirke. Længe var den ogsaa uden taarn. Sammenhængen maa være denne:
I den katolske tid var kirken en murhygning. Antagelig engang i 1500-tallet har kirkeskibets nordvæg og endevæg mod vest ramlet ned; derimod stod sørvæggen, mellemvæggen mod sanghuset og sanghuset selv igjen. De nedramlede vægger blev erstattet med trævægger: stolper med som det synes tversyning af bord.
Endnu 1629 havde kirken klokketaarn, men da det forfaldt, blev det tat væk, og klokkerne blev hængt i sperreverket. Klokketaugene hang sikkert ned i kirken, saa de stod der og ringte. Tagene baade paa kirken og sanghuset var spontækt. De blev tjærebrædd, ligesaa gavler, vindskier og torvoller Men de to bordvægger fik vist hverken tjære eller maling. Efter tjærebræding og kalkning maatte det mørke tag og de hvide murer gi den vesle kirke et livligt udseende sørover. Paa den anden kant ligned den, da taarnet kom væk, et almindeligt bygdehus.
Kirken blev daarligt vedligeholdt i dette tidsrum, Den største paakostning fik den i begyndeisen af 1620-aarene. Sanghuset var da blit skrøbeligt, saa murene maatte stelles paa, nyt trægulv indlægges, og et nyt alter opsættes. Kirken havde sparet op lidt, saa den ikke kom i gjæld. I 30-aarene blev kirketaget rettet paa, og sandsynligvis blev taarnet da tat væk; de havde vel ikke midler til et nyt. Derimod maatte de koste lidt paa trævæggen mod nord, som holdt paa at sige sammen. Endelig blev sanghus-taget spontækt i 50-aarene.
Kirken havde lidet jordegods og smaa indkomster, hvoraf den tilmed et par ganger maatte skatte større beløb. Det rak da ikke til vedligehold. Den sidst nævnte kostnad maatte kirkevergerne gjøre udlæg til. Det hjalp ikke, at de delvis eftergav kirken gjælden. Fra omkr. 1660 blev vanstvret med kirkerne allerværst, og kirken blev staaende og raadne ned. Ved skjønnet i 1664 takseres brøstfældigheden til 282 3/4 rdl.; i 1673 er summen steget til 392 rdl. Og endnu gik næsten 20 aar til, før noget blev gjort. I 70- og 80-aarene maa det ha været utrygt at holde kirketjeneste her.
Kirkens indre udstyr var tarveligt (se ornament-listerne). Enken Kari Hvitstein foræret i 1631 kirken to alterstaker af messing. Den gamle kirke mangled galleri.
Af gaver ellers hører vi om, at Lars Prestbyen og Ola Hvitstein i 50-aarene eftergav kirken beløb, de som kirkeverger havde faat tilgode.