Var i gammel tid fuldgaard med 3 pd. smør i skyld. Havde til underbrug Hogsrød, «et skogstykke», hvis skyld var 4 ß.
I matriklen af 1667 sættes Østre Flaatten for halvgaard, og skylden blir 3 pd. 3 mk. smør. Om bruget oplyses:
De havde 52 tøndesaa akerjord. Fik 30 lass høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 4 ungnaut, 8 sauer.
Ingen rydningsjord. Mangled humlehage.
Skog kun til ved og gardfang.
Flaatten havde sag, der som oftest var skattefri, da presten brugte den.
Eiere. Andebu prestebol eied for det første Hogsrød (4 ß, senere 3 mk. smør i skyld) (Vivestad kirke eied ogsaa en tid lidt i Hogsrød.). Hvorledes det i den ældste tid var med selve Flaatten, er lidt uklart. Stiftsbogen (1575) sætter Flaatten som underbrug under prestegaarden. Det samme gjør Skabo saa sent som 1645 men det er sikkert, at da ialfald eied ikke prestebolet noget i Flaatten. Muligens har det været anderledes før.
I 1625 eied nemlig Gunde Lange 1 pd. 6 mk. smør i Flaatten. Restparten 1 pd. 18 mk. tilhørte Torpe-folket, og en søn af Søren Torp bodde i den tid her. Ved skiftet efter Søren 1645 blev lodden udskiftet, og arvingerne solgte. I Preben von Ahnens jordebog fra 1649 staar han som eier af 2 1/2 pd. i Flaatten. Det maa være som pantegods fra Langerne, for aaret efter opføres Ida Lange som eneeier af gaarden (3 pd.). I 1661 har sogneprest Jens Skabo kjøbt Flaatten. Efter hans død i 64 var det en kort tid enkesæde men da enken gifted sig med den nye sogneprest Christianstad, kom Flaatten til at tilhøre ham resten af dette tidsrum. Han drev selv gaarden. Herved faldt den mulige tvist om prestebolets brugsret væk. - Flaatten med Hogsrød takseres 1715 for 140 rdl.
Opsiddere. Flaatten kunde - efter hvad vi nu har set - kun en kort tid af i 1600-aarene ha seivstændige opsiddere.
I 1593 og 95 hedter brugeren Sven.
I 1604 og udover til omkr. 1622 Per, som antagelig er gift med Søren Torps datter Hilleborg; thi det maa være deres søn Sven Perssøn vi senere træffer paa Ønne.
I resten af 20-aarene bodde Erland Sørenssøn fra Torp her; hans far raadde jo bygselretten. Men Erland døde allerede 1633. Enken nævnes som opsidderske efterpaa. Saa kommer Jens, antagelig gift med enken. Han staar som bruger til ud i 50-aarene.
Da imidlertid prestefamiljen nu kjøber gaarden og selv bruger den, blir de senere beboere bare tjenere.