8. Galis.

Navnet skrives i Rødebogen Galiza. Rimeligvis opkaldelsesnavn efter det spanske Galizien. (Rygh.)

Delingen af denne gaard ligger forud for dette tidsrum. Den gamle skyld paa de to brug viser, at de engang ansaas for lige gode.

a) Vestre Galis.

Fuldgaard med gammel skyld 4 pd. smør. Sattes ved matrikuleringen i 1667 for tridungsgaard, men skylden blev paalagt til 4 1/2 pd. smør.

De saadde da 10 tdr. og trædde 5 tdr. Fik 40 lass høi. Fødde 2 hester, 8 kuer, 4 ungnaut, 8 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage var nylig lagt.

Skogen var af vaadeild opbrændt.

Eiere. I 1624 eier Knut Skorge 1 hud (halvdeien) i denne gaard; muligens har opsidderen da restparten. I 1635 har lensmand Jakob Kjæraas kjøbt hele bruget, som saa senere i 1600-tallet tilhører Kjæraas-folket.

Opsiddere. Vestre Galis var et samlet brug til henimod 1660, senere delt i to. Mulig skyldskab mellem opsidderne kan ikke paavises.

Harald nævnes her i 1593 og 1604, da han vistnok døde.

Gunnar er opsidder fra 1605; døde 1626.

Harald har gaarden fra 30-aarene af til sin død 1657.

Gaarden blev nu delt. De to parter bygsledes først af Anders og Even, som bor her omkr. 1660.

Allerede 1664 træffer vi to nye brugere: Ivar Guttormssøn, 31 aar, og Ivar Torgerssøn, 25 aar. Den førstnævnte døde her paa Galis 1684. Den andre er søn af Torger Bjørndal og flytted hjem ved farens død 1672.

Efter de to Ivar’er staar som opsiddere i resten af hundreaaret Per og Jakob; ogsaa disse to er utvilsomt indflyttere. Per Galis eier 3/4 af Langebrekke og (i 1699) 1 pd. 12 mk. i Nedre Høntvet. Men hverken han eller hans medbruger eied, som før nævnt, noget i Vestre Galis, der i 1699 tilhørte:

    Jørgen Prestbyen . . . . . .  2 pd. 6 mk. smør,
    Albret Sjue  . . . . . . . .  »  » 20  -    »
    Lars Hønsvall  . . . . . . .  1  » 10  -    »

b) Østre Ga1is

Indtil 1667 fuldgaard med 4 pd. smør i skyld. Sattes saa ned til halvgaard og fik skylden minket til 3 1/2 pd. smør.

Efter matriklen saadde de 7 tdr. og trædde 3 tdr. Høstet 30 lass høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 2 ungnaut, 5 sauer.

Ingen rydningsjord. Nylig lagt humlehage.

Skog af gran til husbehov og noget bøk til ved.

Eiere. Gaarden tilhørte Fredrikstads lagstol. Før engang maa den derfor ha været krongods.

Opsiddere. Aamund i 1593 og senere til 1625.

Mikkel fra 1625-44.

Nils Jenssøn fra 1645-70. Om ham fortælles i sagefalds-listen fra 1662: «Nils Galis begaat leiermaal i sit egteskab med Ingeborg Pedersdatter og derfor forbrudt sit halve bo. Men efterdi han aldeles ingen middel haver og mere bortskyldig er, da af hannem annammet 25 rdl.»

Nils var med som matrikuleringsmand i 1667. Ved sin død var han omkr. 60 aar.

Det er uvist, hvem der bodde her i de følgende 15 aar, men fra 1685 hedte opsidderen

Søren Kristenssøn. Han leved her helt til 1728 og kjøbte i 1715 Vestre Nøklegaard for 150 rdl.