Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

39. Hallenstvet.

Navnet. Antagelig Haddingstveit, af mandsnavnet Haddingr og tveit, udskilt gaard. (O. Rygh).

Den oprindelige Hallenstvet-gaard maa ha havt 4 huder i skyld. Før 1600-tiden blev den saa delt i to gaarder paa 2 huder hver. Disse gik længe for fuldgaarder, men holdt jo ikke maal. For at hjælpe herpaa søgte begge at faa underbrug. Omkr. 1650 havde østre gaard faat 3, vestre 1 (senere 2) underbrug (Her i grænden maa langt tilbage ha ligget følgende selvstændige gaarder: 1. Hallenstvet, 2. Tranum, 3. Bakke, 4. Vegger, 5. Aamot. Tranum gik ind under Vestre Hallenstvet og kaldes nu Ødegaarden (et jorde og en aas bærer dog endnu Tranum-navnet). Bakke gik ind under Østre Hallenstvet («Bakke-vandet»).). Ligevel blev Hallenstvet-gaardene ved matrikuleringen i 1667 sat ned til tridungsgaarder.

a) Østre Hallenstvet.

Her var huder forandret til smørskyld. For hovedbøl og underbrug blev saa skylden:
  Hovedbølet . . . . .  3 pd. » mk. smør  /
  Bakke  . . . . . . .  »  -  9  -   -    |  tils. 3 pd. 15 mk. sm.
  1/4 Øvre Ambjørnrød   »  -  6  -   -    |  1 skind.
  1/4 Aamot  . . .  1 skind (= 3 mk. sm.) \
I 1667 sattes skylden slig:
  Hovedbølet med Bakke . .  3 pd. 18 mk. smør  /  tils. 4 pd. smør
  1/4 Øvre Ambjørnrød  . .  »  -   6  -   -    |  1/2 lispd. tunge.
  1/4 Aamot  . . . . . . .  1/2 lispd. tunge.  \
De saadde 9 tdr. (heraf paa Bakke 2) og trædde 3 tdr. Høsted ialt 36 lass høi. Fødde 2 hester, 7 kuer, 5 ungnaut, 7 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

«Skogen af vaadeild opbrændt, men i Øvre Ambjørnrød nogen sagtømmerskog af gran og furu».

Østre Hallenstvet havde sag, men den nævnes ikke før i 1640-aarene. Ogsaa en liden kvern.

Eiere. Østre Hallenstvet tilhørte dette hundreaar en gren af Torpeslegten og var altsaa selveiergaard. Bakke tilhørte Andebu prestebol, som maa ha erhvervet det efter 1624. Opsidderne stod sig godt.

Opsiddere. I 1593 og til 1604 hedter opsidderen Gullik eller Ljodulv (skrives Gøllik, Góduk, Giøde). Fra 1605 til 23 bodde Helge Sørenssøn her, ældste søn af Søren Torp. I skiftet efter sidstnævnte (1641) viser han sig at eie 1 1/2 pd. i Østre H. (halve gaarden). Antagelig har sønnen Helge været eier af restparten, da hans sønner har den.

Helge døde 1623, og nu havde enken gaarden nogen aar. Men snart efter 1630 blir sønnen Hans Helgessøn opsidder. Han havde dog i flere aar bruget sammen med broren Søren. De opretted 1646 en kontrakt: Søren loved at flytte, men først om 2 aar. Indtil da skulde han ha brugsret til 1/3 af engen, saa meget af aker, som han før havde brugt, samt to teiger paa nordre eng. Herfor skulde Søren overta en gjældspost paa 5 rdl., betale 1 rdl. aaret og gjøre det ene lade færdig.

Efter dette har Hans Helgessøn løst ud sine søsken, og 1650 er han ene-eier og enebruger.

I skiftet efter Søren Torp oplyses, at halve Hallenstvet var «udsat for 36 rdl.». Sammenhængen viser, at dette er værditakst, ikke bygsel; for denne sum havde Helges arvinger faat kjøbt parten. De fik desuden efter bedstefaren 18 mk. smørskyld i arv (6 mk. i Øvre Ambj., 1 skind i Aamot, 9 i Flaatten). Siden fulgte parterne i Ambjørnrød og Aamot gaarden.

Hans Helgessøn døde 1657. Han havde 8 barn, men flere døde smaa. Enken Birgitte og ældste søn Anders overtog gaarden. Anders døde dog allerede 1660, bare 23 aar. Det synes nu kun at ha været to døtre ilive efter Hans.

Gaarden gik over til svigersønnen Lars Ingebretssøn fra Bjertnes i Lardal, gift med ældste datter, Mari Hansdatter. Søsteren Anne blev gift med Gullik Evenssøn Mo i S.herred, som af hendes arvedel pantsatte 18 mk. smør i Hallenstvet til Anders Madssøn for 25 rdl. Men Lars Ingebretssøn, som maa ha havt midler, indløste lodden, og omkr. 1680 eier han Hallenstvet, underbrugene Ambjørnrød og Aamot samt 3 lispd. i Bjertnes. Lars døde 1684, 56 aar. Lars og Mari havde 5 barn, men bare datteren Inger vokste op.

Inger Larsdatter blev gift med sønnen paa Vestre Hallenstvet, Kristoffer Kristenssøn, som nu overtog gaarden. Ingers mor Mari gifted sig med Anders Nilssøn Vegger og flytted did.

Kristoffer Kristenssøn havde Østre Hallenstvet 1600-tallet ud. Hustruen Inger døde i 1695, hans far paa Vestre Hallenstvet 1707. Kristoffer flytted da til farsgaarden og døde her 1742, 81 aar gl.

Eier-forholdet i Østre H. var i 1699:

  Kristoffer selv  /  2 pd. 10 mk.    \
                   \ 1/2 lispd tunge  |  4 pd. smør,
  Anders Vegger       » pd. 22 mk.    |  1/2 lispd. tunge.
  Andebu prestebol    »  -  10  -     /

b) Vestre Hallenstvet.

Som underbrug Tranum (Fra 1660-aarene af blev ogsaa Stranden (1/2 pd. smør) brugt under V. Hallenstvet.). Den gamle skyld for begge var 2 huder og 5 lispd. malt.

Som nævnt blev ogsaa Vestre-H. i 1667 sat ned til tridungsgaard. Skylden omskreves til 1 skpd. 5 lispd. tunge.

De saadde 10 tdr. og trædde 3 tdr. Høi 6 lass, deraf i 2 paa Tranum. Fødde 2 hester, 7 kuer, 5 ungnaut, 7 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

«Skog ei andet end til brænde og gjerdefang, eftersom den af vaadeild opbrændt.»

Gaarden havde sag, som var i gang 1612 og 15, men blev «afdømt» 1617, fordi kronen havde en part i gaarden.

Eiere. En lod paa 5 lispd. malt (uden bygselret) hørte kronen til, men gik i 1670-aarene over til grevskabet.

Hovedparten, 2 huder, er i første halvdel af hundreaaret paa vandring, først muligens bare delvis, senere den hele. I 1617 eier Hans Kalleberg i Lardal 1 hud. Kanske har opsidderen da den anden. Men i 1650 har en Tunsberg-borger Henrik Klaussøn faat begge huder, saa han nu raar for bygselretten.

I 1661 har den rige Even Torp kjøbt parten. Han lod sin søn Kristen faa V. Hallenstvet. Kristen kjøbte af samme Henrik Klaussøn ogsaa Stranden, som saa efterpaa laa som underbrug.

Fra 1660-aarene af er V. Hallenstvet en velstandsfamiljes hjem.

Opsiddere. I 1593 og senere til 1624 Hans. Han maa ha været vel varmblodig; i 1611 maa han bøte hele 13 1/2 daler for slagsmaal.

Efter Hans har enken gaarden nogen aar. Saa kommer Knut, vistnok sønnen; han kalder sin ældste søn Hans. Knut sidder en tid i livlig drift, holder tjenestegut og bruger baade Hallenstvets og Heia sager. Men i sine to sidste leveaar er han «forarmet» og kan ikke betale skatterne. Gaarden eies da som nævnt af Henrik Klaussøn.

Knut døde i farsotaaret 1651. 4 barn.

Et halvt snes aar drives gaarden af sønnen Hans Knutssøn og en Torstein, muligens hans svoger. Men omkr. 1660 kjøber Even Torp gaarden, som han overdrar sin søn Kristen, der staar som opsidder fra 1661. Hans Knutssøn og Torstein maa flytte.

Kristen Evenssen var omkr. 30 aar, han kom hid. Han kom til at bo her helt til 1707. Han var gift med Randi Rasmusdatter fra Berg i Høijord og fik med hende i medgift 2 pd. 4 mk. smør i Raanerød i Vaale og smaalodder i Sørby og Jonsrød.

Da Kristen havde faat arv efter sin far, eied han jordegods til 7-8 pd. smør. Foruden Stranden brugte han ogsaa en part af Øvre Ambjørnrød under V. Hallenatvet.

Kristen Evenssøn døde 1707, 73 aar gl. Han havde 6 barn. To sønner døde unge, men den ældate, Kristoffer, blev, aom alt fortalt, gift med datteren paa Østre Hallenstvet og var længe opsidder paa denne gaard. Efter sin fars død overtog han hjemgaarden og døde her 1742, 81 aar.


Innhold