Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 3. Gaarder i Kodal

9. Hasaas.

Navnet. Det skrives i Rødebogen Haddinghsas, Hadansaas og Hadesas. Maa vist forklares af mandsnavnet Haddingr og aas. (Rygh).

Delingen i to gaarder maa være gammel; det viser den store skyld (6 pd. paa hver).

Hasaas-gaardene var kirkebygdens bedste brug og undgik derfor ikke at bli leilændings-gods. Opsidderne havde følgelig vondt for at kunne arbeide sig op til rummelige kaar, og for de fleste lykkedes det heller ikke.

a) Østre Hasaas.

Fuldgaard med gammel skyld 6 pd. smør. Underbrug skogpladsen Verpedal, skyld 2 gjæs. I 1667 sættes Østre Hasaas bare for tridungsgaard, og skylden minkes til 4 1/2 pd. for hovedbølet; Verpedal fik 2 lispd. tunge.

Efter matriklen saadde de 10 tdr. og trædde 4 tdr. Høstet 36 lass høi. Fødde 2 hester, 7 kuer, 4 ungnaut, 7 sauer.

Ingen rydningsjord. Paalagt at plante humlehage.

Skog af furu og gran til noget smaat sagtømmer. Endel bøkeskog.

Gaarden havde hverken sag eller kvern.

Verpedal benyttedes i 1661 «mest til fæhavn», men havde tidligere beboere (Mikkel Verpedal, død 1624).

Eiere. 1650 tilhørte Østre Hasaas følgende:

    Halvor Vestre Hasaas  4 pd. smør, |
    kronen                1  »    »    >  hovedbølet.
    Hedrum prestebol      1  »    »   |
    Andebu prestebol 2 gjæs,              Verpedal.
Hedrum prestebol havde sin lod allerede 1575. Men de 2 gjæs til vort eget prestebol findes først nævnt 1624.

Kronens part omtales oftere ogsaa før 1650. Landskylden laa til Brunla lens jordebog.

Om hovedlodden (4 pd.) kan oplyses: I Jakob Rosenkrantz’ børns jordebog fra 1625 staar 2 huder (= 3 pd. smør, halve gaarden) opført som liggende under Fossnes hovedgaard. Resten, 1 pd., har vel været i bønders eie. Rosenkrantzerne solgte rimeligvis sin andel omkr. 1630, vistnok til bønder. I 1637 har Tjostulv Holand skind (1 pd. 3 mk.) her. Og i 1645 og senere til 1657 eier Halvor Vestre Hasaas alle 4 pd. og dermed bygslen over hele gaarden. Ved hans død solgtes lodden til en byborger, Mogens Henrikssøn i Tunsberg; skjødet var udstedt 22. april 1657. Han og arvinger beholdt parten til 1728, da den blev solgt til 2 bønder for omkr. 380 daler.

Skyldnedsættelsen ved matrikuleringen gik ud over hovedlodden; derfor opstilles eiendomsforholdet slig i 1699:

    Mogens Henrikssøns arvinger  2 1/2 pd. smør, |
    kronen  . . . . . . . . . .  1      »    »    >  hovedbølet.
    Hedrum prestebol  . . . . .  1      »    »   |
    Andebu prestebol  . . . . .  2 lispd. tunge,     Verpedal.
Opsiddere. Søren i 1593; han nævnes til henimod 1620. Sønnen Halvor kom til at bo paa Vestre Hasaas, Tjostulv paa Holand.

Rasmus fra omkr. 1620 til 1650. Han kalder Søren op, men er nok svigersøn (i hans segl staar R. L.) Hustruen Børte overleved ham til 1661.

Anders Rasmussøn, hans søn, er opsidder fra 1650 til 65, da han døde 40 aar gl. Hverken Anders eller faren skatter af odelsgods.

Aamund hedter efterfølgeren. Døde allerede 1669. Muligens en bror af foregaaende.

Lars har saa Østre Hasaas resten af 1600-tallet. Saavidt skjønnes er han dattersøn af Rasmus. Han sad sikkert i trange kaar; ialfald var sønnen fallit, da han døde i 1712.

b) Vestre Hasaas.

Fuldgaard med 6 pd. smør i gammel skyld. Blev i matriklen af 1667 sat for tridungsgaard med 5 pd. smør i skyld (altsaa takseret lidt høiere end Østre Hasaas). Som underbrug uden særskilt skyld opføres skogpladsen Haren og Teigen. Om den sidste, som maa ha ligget mod Galis-vandet, sies 1661: «- en meget liden plads, kaldes Lagmands-Teigen, hvorpaa en fattig husmand Anders Erikssøn bor» (I 1650-aarene bodde en forarmet etling af Skorge-folket, Mattis Jakobssøn, som husmand paa Teigen.).

Paa Vestre Hasaas saadde de efter matriklen 9 tdr. og trædde 3 tdr. Fik 46 lass høi. Fødde 2 hester, 9 kuer, 4 ungnaut, 8 sauer.

Lidt rydningsjord igjen til at forbedre engen med. Humlehage.

Skog af furu og gran til noget ringe sagtømmer, men mesteparten var brændt (allerede for 1661). Endel bøk.

Sag og kvern, hvorom oplyses 166: «En meget ringe bækkesag, i akerjordet staaende, giver deraf til lagstolen grundleie 2 daler og ingen anden skat. Item en liden kvern, hvorpaa alene malning til husbehov.»

Eiere. Vestre Hasaas var offentligt gods og tilhørte Tunsberg lagstol indtil 1675. Ved gavebrev af 1. marts sidstnævnte aar skjænked Kristian 5 en gaard-samling, deriblandt Vestre Hasaas, til Griffenfelt for at «forbedre» hans grevskab (oprettet 1673). Siden laa gaarden under grevskabet.

Opsiddere. Gunnar i 1593 og 1605.

Halvor nævnes her fra omkr. 1610 til 1657 og maa være søn af gamle Søren Østre Hasaas (I Halvors segi staar H. S.). I 30- og 40-aarene eier han 4 pd. i Østre Hasaas og 1 hud i Øde-Ønne (Nordre Slettingdalen). Han stod sig altsaa godt. Halvor maa ha været en ivrig trælast-handler; thi i 1630 maa han bøte 4 daler, fordi han søndag under præken solgte bjelker til en hollænder i Sandefjord.

Daniel Perssøn er opsidder paa Vestre Hasaas fra 1657 til 1676. Daniel er utvilsomt søn efter sogneprest til Andebu Peder Jenssøn Holm. Han kom hid fra Østre Skorge (se mere om ham under Skorge). Buskapen maa han ha flytted med, for i kvægskatlisten for 1657 opføres «enken og Daniel» paa Hasaas med 2 hester, 8 kuer, 9 kvier, 8 stuter, 12 sauer og 1 svin, og alt dette kan jo ikke gaarden føde. Daniel skatter aldrig af odelsgods og havde neppe synderlig formue. Han havde sit gifte fra Skorge. Sønnerne Jens og Per blev fødte paa Skorge, datteren Anne paa Hasaas. Anne blev gift til Hvitstein (se under denne gaard). Efter Daniels død gifted ogsaa hans enke sig med en opsidder paa Hvitstein.

Jens Danielssøn fik gaarden efter faren. Han leved her til 1697 og var da 47 aar. Hans enke gifted sig siden med Kristoffer Larssøn Hundsrød i Høijord og flytted did.

Per Danielssøn, foregaaendes bror, blev opsidder efterpaa (i 1699 nævnes ogsaa en medbruger, Jakob). Per havde giftet sig med enken efter Per Hanssøn Gaasholt, død omkr. 1680, og havde i flere aar bygslet og bodd her. Enken Anne havde 6 barn og ingen midler, men skaffed ham altsaa brugsret til en gaard. Da saa Pers bror paa Hasaas døde, flytted de hid.


Innhold