Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

27. Vestre Haugan.

Navnet. Oprindelig Haugar og Haugarnir, flertal af haug.

Regnedes i gammel tid for fuldgaard, men sattes i 1667 ned til halvgaard. Skylden blev som før: 3 pd. smør. Om bruget oplyser matriklen:

De saadde 8 tdr. og trædde 3 tdr. Fik 24 lass høi. Fødde 1 hest, 6 kuer, 3 ungnaut, 5 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog kun til ved og gardfang.

Eiere. Haugan kaldes i 1650 bondegods og havde vistnok længe tilhørt fremmede. I 1617 eier Kjøl Haug «3 pd. i Haugan»: det maa være her.

Først 1661 faar vi fuld besked. En borger paa Bragernes, Truls Olssøn, eier da 1 1/2 pd. med bygsel over det hele; Ivar Ellevsrød (søn af Ola Hvitstein) har den anden halvpart.

Truls Olssøns arvinger afhænded en tid senere sin part til kommissar Laurits Lauritssøn. Dennes arvinger solgte den i 90-aarene til en af opsidderne.

Ivar Ellevsrøds enke Kari, som bodde paa Gjerstad, havde lodden en stund efter manden. Senere delte hun den med sin søn Kristen Ellevsrød. Men i 90-aarene blev ogsaa denne part kjøbt af opsidderne. Omkr. aar 1700 var altsaa V. Haugan selveiergaard.

Opsiddere. I 1593 og 1605 Søren.

I 1610 og til 23 Kristen, som døde her dette aar.

Fra omkr. 1635 (muligens tidligere) er Tore opsidder. Han havde flere barn; døde i 1654.

Den næste, Halvor Svenssøn, van utvilsomt søn paa nabogaarden Flaatten. Halvor kom til at leve her helt til 1709 og var ved sin død 77 aar. Dog havde han ikke hele gaarden længer end til omkr. 1670. Da blev den delt i to. Halvor løste ind 18 mk. (fra Gjerstad-folket) i sin halvpart. De taksertes i 1711 for 25 rdl.; efter dette skulde hele Haugan da være værd 100 rdl. Halvor var to gange gift og havde flere barn.

Efter gaardens deling bygsledes den anden halvpart nu udover af et par indflyttere (Erik Toressøn, Kristoffer). Men i slutten af hundreaaret flytter Hans Helgessøn ind og optræder som selveier. Saavidt skjønnes er han søn efter Helge Hotvet. Det sies, at han fik jorden her med sin hustru Elen Sørensdatter: altsaa maa hendes far eller første mand ha kjøbt bruget først.

Hans Helgessøn eier ogsaa 18 mk. i Halvors brug, ialt 3/4 i gaarden. Disse 18 mk. havde han kjøbt af Kristen Ellevsrød og bare betalt med 10 slettedalere. ja, folk tvilte endog paa, om han virkelig havde betalt dette beløb. Kristen Ellevsrød var nemlig dengang gammel og blind og derfor let at fuske. Ved skiftet efter Halvor i 1711 holdtes endog forhør over Hans. Men Hans paastod, at Kristens hustru havde været vidne til, at han gav Kristen dalerne, en efter en, i haanden. Og med hensyn til prisen, saa syntes han ikke parten var værd mer.


Innhold