Den oprindelige gaard Høijord maa samlet ha været en prægtig eiendom. Men omkr. aar 1600 møder vi den delt i 3 gaarder: Østre Høijord, Vestre Høijord og Prestegaarden.
Baade Østre H. og Vestre H. regnedes før 1667 for fuldgaarder. De var dog langtfra lige store; den østre gaard, som var størst, ses derfor ogsaa i gammel tid at være kaldt Store Høijord. Ved matrikuleringen i 1667 blev sidstnævnte fremdeles fuldgaard, men Vestre H. sattes ned til tridungsgaard.
I første halvdel af 1600-tallet havde begge gaarder fælles skjæbne - de var adelsgods. I sidste halvdel skiltes deres veie. Vestre gaard blev fremdeles leilændingsgaard, mens østre blev sæde for en velstaaende selveier-familje.
Til Østre H. hørte som underbrug pladsen Steinshagen, hvis gamle skyld var 3 høns.
I matriklen af 1667 beholdt hovedbølet 1 1/2 skpd. tunge i skyld; derimod blev Steinshagens 3 høns ændret til 2 1/2 lispd. tunge.
Om gaarden meddeles i matriklen:
De saadde 12 tdr. og trædde 3 tdr. Fik 4 lass høi. Fødde 2 hester, 9 kuer, 4 ungnaut, 8 sauer.
Nogen rydningsjord. Humlehage.
Skog til noget hustømmer og anden smaalast.
En liden kvernefos.
Eiere. Begge Høijord-gaarder tilhørte i 1625 Gunde Lange (Gunde Langes jordebog 1625. Langerne eied dengang en hel samling gaarder her i Høijord. En anden jordebog (fra 1639) har overskriften: Fr. Lange og G. Lange. Det tør vise, at allerede faren Fredrik har eiet disse gaarder.). Sukke sag brugtes da af Lange - skjønt den tilhørte Skjelbrei - antagelig under Høijord.
1639 staar Østre H. pantsat til en Tunsberg-borger, Anbjørn Larssøn. Han maa ha overdrat pantekravet til Pr. v. Ahnen, som i 1649 sætter op Østre Høijord som sit og henfører det til Skjelbrei gods.
Men allerede 1650 har Gunde Langes datter Ida Lange indløst gaarden. Henimod 1660 blir endelig Østre Høijord kjøbt af en velstaaende Arendals-bonde, Klaus Aarholt. To af hans svigersønner har efter hverandre gaarden og eier den sammen med slegten resten af dette tidsrum.
Underbruget Steinshagen var fra ældgammel tid kirkegods. Det tilhørte 1650 et kanonikat i Oslo, men blev mellem 1661 og 64 opkjøbt af Anders Madssøn og tilhørte hans arvinger ud 1600-tallet.
Opsiddere. I 1593 og til 1604 Tron.
Fra 1605 og helt til 1656 bor Ola her. Hans hustru døde i 1634. Han var hele tiden leilænding, men eiet jordiodder udenom; saaledes 1650:
Nordre Skog . . . . . . 1 1/2 pd. smør \
i Bergan (u. Nes) . . . . 1/2 » » |
i Kaldaaker (ligesaa) . . 6 mk. » > tils. 3 pd. 4 mk. smør,
i Anholt . . . . . . . . . 16 » » |
i Bergan (Borre ?) . . . . 6 » » /
Ola maa ved sin død 1656 ha været en gammel mand. Som
opsidder efterfølges han af Kristoffer, vel søn eller svigersøn, da han arver
ham. Men han flytted væk antagelig 1662 til Nordre Bergan i Slagen
skibrede.
Østre Høijord var nemlig nu kjøbt af Aarholt-folkene (Som nævnt under Ruelsrød bodde en velstands-familje paa Aarholt. Ola Høijord var antagelig skyldt til Aarholt, da han eied part i Anholt, som netop tilhørte denne slegt.). I 1661 staar Mari Aarholt som eier af hovedbølet. Det maa være enken efter Klaus Aarholt. Hun gifted sig atter med Frans Olssøn fra Hvitstein i Kodal. De bodde paa Aarholt, men to døtre efter Klaus, Anne og Marte, kom til at bo paa Høijord. De blev gift med sønner af Erik Ruelsrød, Mattis og Jakob.
Mattis Erikssøn flytted ind paa Østre Høijord antagelig 1663. Med sin hustru Anne Klausdatter arved han part i Høijord samt smaalodder i Aarholt, Sjuerød, Skreppa, Revetal osv. I 1676 er dette blit forenklet til
i Høijord . . . . . . . . 6 1/4 lispd., i Sjuerød . . . . . . . . 6 mk. smør, i Loftsbøen (u. Skjeau) . 11 mk. »Faren, Erik Ruelsrød, døde 1678, og Mattis flytted da hjem og overtog farsgaarden.
Broren Jakob Erikssøn, gift med Marte Klausdatter, fik nu Østre Høijord. Han havde før nogen aar bodd paa Ønne, dog uden at eie noget i denne gaard. Jakob har fra først af naturligvis samme arvelodder som broren. Men efterhvert afhænder han de fleste af disse og løser ind Østre Høijord, som han eied (udenom Steinshagen) ved sin død i 1699. Han var da 55 aar. Marte var død aar før. De efterlod sig 6 barn.
Om gaarden oplyses da:
De saadde 8 tdr. og trædde 3 tdr. Fik 34 lass høi. Fødde 2 hester, 7 kuer, 2 ungnaut, 6 sauer.
Ingen rydningsjord. Mangled humlehage.
Skog af gran til noget smaat sagtømmer.
Eiere. Tilhørte 1625 - ligesom nabogaarden - Gunde Lange. Ses 1639 at være pantsat til Anbjørn Larssøn i Tunsberg, men blev indløst og tilhører 1650 Ida Lange til Falkensten. Blev omkr. 1660 kjøbt af sogneprest Jens Skabo og tilhørte siden hans arvinger. Fra 80-aarene af optræder som eier Erik Larssøn Thue, der døde som sogneprest til Nøtterø 1699, 43 aar gl. Hr. Erik Thue var gift med en datter efter Jens Skabo, Maren Magdalene (Malena) Jensdatter, og fik bl. a. Vestre Høijord som hendes medgift. Han har til Høijord kirke skjænket et døbefad, som endnu er i brug der (Døbefadet har to indskrifter: a) L. C. T. A. E. d. 1655. De tre første bogstaver betyr: Lars Christoferssøn Thue (hr. Eriks far og sogneprest til Nøtterø fra 1655-79). A. E. er maaske forbogstaver til hustruens navn. b) Erich x L x Thue x 1683.). Muligens bodde han en kort tid omkr. 1683 paa Vestre Høijord, da han i disse aar ikke kan ses at ha været prest.
Opsiddere. Vestre Høijord var étt brug til 1650-aarene, siden to. Opsidderne lever i beskedne kaar, og det er ofte flytting.
I 1593 og 95 hedter brugeren Per.
I 1604 og udover til 1615 Alv.
Fra omkr. 1615 til 1631 er Even opsidder. Han døde sidstnævnte aar med 4 af sine barn i pesten. Hans efterladte familje maa sidde med gaarden i 30-aarene og lidt til; thi det gaar i Evens navn.
Fra omkr. 1645 staar en indflytter, Anders, som opsidder, først alene til omkr. 1650, siden sammen med Per Olssøn, ogsaa indflytter.
Anders eier en liden lod i Løverød og er vist skyldt til Skjeau-folket. Han døde 1668, men havde længe før git fra sig bruget.
I 60-aarene er Per Olssøn og Kristen Evenssøn opsiddere. Per flytter væk i 70-aarene; Kristen - som sikkert er søn efter førnævnte Even - flytter omkr. 1685 til Baangunnerød, som han eied.
Omkr. 1690 hedter brugerne Anders og Even og hører vist til etterne. Men i 90-aarene blev Vestre Høijord bygslet af Kristoffer Dals to sønner, Erik og Nils.
Erik døde 1705 , omkr. 40 aar. Han havde sit gifte fra Døvle og arved derfor en lod (værd 8-9 rdl.) i denne gaard. Skiftets netto var 41 rdl.