Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 3. Gaarder i Kodal

10. Holand.

Navnet. Det betyr: høitliggende gaard.

Det ser ud til, at Holand har været et samlet brug til omkr. 1620. I 1593 nævnes nemlig bare én opsidder her, Gunnar, Ligesaa i 1600 Aamund, som ogsaa leved omkr. 1620. Disse to sies at bruge en fuldgaard.

Efter 1620 er det altid tale om to brug, halvgaarden Øvre Holand og ødegaarden Nedre Holand, hver med 2 pd. smør i skyld. Disse gaarder taksertes altsaa ikke høit i dette tidsrum. Opsidderne var leilændinger og indtog en beskeden plads blandt bygdefolket.

a) Øvre Holand.

Var sikkert oprindeligt hovedbølet, hvorfra Nedre Holand blev udskilt. Fra omkr. 1620 halvgaard med 2 pd. smør i skyld. Blev ogsaa i 1667 sat for halvgaard, men fik skylden øget til 2 1/2 pd. Underbrug Bommerhus.

Efter matriklen saadde de 6 tdr. og trædde 3 tdr. Høi 32 lass. Fødde 2 hester, 6 kuer, 4 ungnaut, 7 sauer.

Ingen rydningsjord igjen. Humlehage.

Skogen var allerede 1661 brændt.

Eiere. I 1624 oplyses, at Jakob Jenssøn paa Hjertnes har kjøbt op to pantebreve i Holand, det ene af Halvor Kullerød paa 1 pd., det andet af Kirsten Gunnarsdatter, ogsaa paa 1 pd. Denne Jakob Jenssøn var ridefoged i Brunla len. 1628 er han død, og lensherren Ove Gjedde paalægger lagmanden i Skien at sørge for, at kronen og lenet faar sit tilgodehavende (omkr. 1600 rdl.) i hans bo. Ved den takst, som nu holdes, værdsættes pantebrevene i Holand henholdsvis til 18 og 20 rdl., og for 38 rdl. gaar nu Øvre Holand over til kronen og opføres 1629 i lenets jordebog.

Omkr. 1650 eied Augrim Hundsrød i Høijord en kort tid gaarden. 1654 har Jens Skabo, senere sogneprest, faat den. Men fra omkr. 1660 er Ingebret Trevland eier. Ved skiftet efter ham 1669 fik sønnerne Torstein Trevland og Hans Lo paa Østre Skorge 1 pd. hver. Resten af hundreaaret tilhører gaarden disse to og arvinger. Den takseres 1706 for 80 rdl.

Opsiddere. Tjostulv (Tjøstel) nævnes fra omkr. 1625 og maa være den første opsidder her efter delingen (I hans segl staar T. S. Han maa være bror af Halvor Vestre Hasaas; begge er kommet fra Østre Hasaas.). Eier i 1637 9 skind i Østre Hasaas. Tjøstulv døde først 1663, men maa ha git fra sig gaarden i 40-aarene.

Hans Tjostulvssøn staar som opsidder omkr. 1650. Døde 1655. Han var gift med datter efter Guttorm Skorge, Anne.

Kristen følger efter og blev vel gift med enken. Han drukned 1662 «i elven» Han var vistnok fra Lefsrød og bodde ogsaa en tid i Sletholt.

Enken Anne Guttormsdatter er nu opsidderske til omkr. 1675. Hun har vondt for at greie sig. Kjell Erikssøn i Larvik, svoger af sogneprest Christianstad, har tilgode 70 rdl. I 1667 rester 37 rdl., og han tinglyser da pantebrev paa: 1 sotete hest 6 rdl., 5 kuer 15 rdl., 4 ungnaut 5 rdl., løsore 10 rdl.

Omkr. 1675 maa Øvre Holand være delt i to brug.

Hans Jonssøn, antagelig søn af Jon Tveitan, har den ene part til henimod 1690, men flytter saa væk.

Ivar, sikkert en af eierne fra Skorge, bodde her i 1692. Og i slutten af 90-aarene flytter

Lars Torgerssøn fra Berge ind. Han leved her helt til 1734 og var ved sin død 76 aar gl.

Paa den anden part bodde

Søren Olssøn fra 1675 og ud hundreaaret. Han kom hid fra Sletholt. Straks efter aar 1700 flytted han til Hovland i Hedrum. Her var det skifte efter ham 1708; boet var fallit.

Bommerhus. Tore døde her 1661. Siden leved Levor Kristenssøn som husmand her og døde 1709, 77 aar. Han er sikkert fra Trolsaas. Levor havde mange barn og især barnebarn, hvoraf adskillige uegte.

b) Nedre Holand.

Efter delingen omkr. 1620 ødegaard med 2 pd. smør i skyld. Blev i 1667 halvgaard med 2 1/2 pd. i skyld.

Efter matriklen saadde de 6 tdr. og trædde 2 1/2 tdr. Fik 30 lass høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 2 ungnaut, 6 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Skog til ved og gjerder.

Eiere. I 1650 staar Lars Kjæraas, søn efter lensmanden, som eier. Han maa da nylig ha kjøbt gaarden, men af hvem kan ikke ses. Den tilhører resten af hundreaaret ham og arvinger.

Opsiddere. Guttorm staar som bruger fra omkr. 1620 til 43, da han forsvinder.

Torbjørn Alvssøn tog ved 1643 og bodde her længe. Han maa være søn efter Alv Sti. Skjønt leilænding stod han sig noksaa godt. 1663 kjøbte han af Ingebret Trevland 9 skind (3/4) i Ljøsterød, og Holands-folket raadde bygslen til denne gaard resten af dette tidsrum. Torbjørn døde 1689, 77 aar. Af skiftet 3 aar senere ses, at boets midler taksertes til 125 rdl., netto 94 rdl. Hustruen hedte Barbro Torsdatter, leved til 1705 og var da 97 aar. De havde 5 barn: 1. Alv, som fik gaarden efter faren, men døde allerede 1692, 45 aar. 2. Hans; han bodde en tid paa Torrestad, hvor han vistnok fik sit gifte; flytted hjem, da Alv døde, og var opsidder her 1701. 3. Kari, gift med Per Ljøsterød. 4. Anne, gift med Per Haugene i Stokke; hun bodde 171 som enke paa Holand. 5. Mari, leved ugift og døde paa Ljøsterød.


Innhold