I begyndelsen af 1600-tiden bruges meget beskedne udtryk om Hundsrød, skjønt det allerede dengang maa ha havt Himberg til underbrug, og disse to brug tilsammen havde skyld som en halvgaard. Saaledes sies Hundsrød i 1612 at være «nyryddet» (?), og gaarden gik for ødegaard helt til 1667.
Det er vakling med den gamle skyld; men rimeligvis har den været
for Hundsrød 1 pd. 18 mk. smør \ tils. 3 pd. 18 mk. smør. for Himberg 2 » » » » /Ved matrikuleringen 1667 blev Hundsrød med sit underbrug sat for halvgaard; men skylden blev uforandret. Om gaarden meddeles da:
De saadde 8 tdr. og trædde 3 tdr. Fik 30 lass høi. Fødde 2 hester, 6 kuer, 4 ungnaut, 6 sauer.
Ingen rydningsjord. Humlehage.
Skog af furu og gran til noget sagtømmer. Sag og kvern.
Eiere. Det bodde formuende folk paa Hundsrød i dette tidsrum; men af en eller anden grund fik de ikke løst ind hele hjemgaarden før i 1650-aarene. To af de fremmede eiere nævnes: i 1617 har Ola Kolkinn 1/2 pd. i Himberg; i 40-aarene har Per Rørkoll 1 pd. i det samlede brug.
Men ialfald fra omkr. 1660 er opsidder-slegten helt ud selveiere.
Opsiddere. I de ældste skattelister nævnes ikke opsidderne her, vel fordi gaarden hos fogden gik for «nyryddet». Men i 1611 hedter brugeren
Augrim (Odgrim), og han leved her længe (I Augrims segi staar O. S.). Helt til 40-aarene betaler han bare sin ødegaards-skat, ingen formues-skat. Men i 1643 viser han sig pludselig som en velstandskar. Augrim eier da
i Hundsrød og Himberg . . 2 1/2 pd. smør, i Fekja (under Skjeau) . . 2 mk. » i Berg, Andebu . . . . . . 2 1/2 lispd. tunge, i Heggerstad, Fon . . . . 1 1/2 pd. smør, i Mo, Kvelde . . . . . . . 1 hud.Altsaa tils. omkr. 6 pd. smør. Saa Augrim var en solid ødegaardsmand.
I 1650 har han øget sit jordegods med Nedre Holand i Kodal, 2 pd. Jordlisten blir da paa 8 pd. smør.
Endel har han kanske faat i medgift med sin hustru. Men sand synligvis har Augrim været en driftig og forretningsgløgg bonde, som ved skogdrift, jordhandel og laanevirksomhed har arbeidet sig jevnt frem. Som vi snart skal faa se, kommer sønnen til at gjøre det endnu bedre.
Augrim døde 1655 og maa da ha været en gammel mand. Af barn kjender vi bare sønnen Lars, men han arver ikke alene, saa det maa være flere (Lars faar omkr. halvdelen af jordegodset; i 1661 ses Lars Jakobssøn Kjæraas og Halvor Eide i Lardal hver at eie 18 mk. i Himberg; de er muligens gift med døtre efter Augrim).
Lars Augrimssøn fik sit gifte paa Berg, datter af Rasmus, Eli. De var gifte nogen aar før Augrims død. Medgiften var Søndre Skog, 18 mk. smør, og andre jordlodder, tils. omkr. 2 1/2 pd. Selv arved Lars henved 4 pd. smør. Lars og Eli arved altsaa ihop en god fuldgaards skyldværdi.
Helt til 80-aarene skatter han af omtrent samme skyldmængde. Men i 1690 overraskes vi af følgende jordliste:
Hundsød og Himberg . 3 pd. 18 mk. smør,
Søndre Skog . . . . 18 mk. smør,
i Berg, Andebu . . . . 2 1/2 lispd. tunge,
Fuske, Arendal . . . 4 1/2 pd. smør, 15 lispd. tunge,
Gryte, Skjee . . . . 4 pd. smør.
Tilsammen 13 pd. smør og 17 1/2 lispd. tunge. Altsaa jordegodset
er nu næsten tredoblet siden 60-aarene. Lars blir blandt bygdebønder
Høijords største jordegodseier i 1600-tallet; ja han kan maale sig med slige
som Even Torp i Andebu.
Det er særlig de to store gaarder i Arendal og Skjee, som tynger i vegtskaalen. Om hvorledes han fik fat paa disse, er fortalt et andet sted i denne bog (i stykket om Preben von Ahnen): han tog dem som pantegods fra adelsmanden Buchwald. I Gryte fik han pantekrav 1683 paa 200 rdl. Hvad han havde laant Buchwald paa Fuske, hans frigaard, ved vi ikke.
Antagelig 1691 overtog Lars Hundsrød selv Fuske. Ødegaardsmanden fra en krok i Høijord flytted ind paa adelsgaarden i breibygden.
Hundsrød-opsiddernes historie i 1600-tallet blir næsten eventyrlig. De sidder som leilændinger paa en saa ubetydelig gaard, at fogden synes det er synd at skatlægge dem. Men de arbeider sig frem saa ihærdig og heldig, at de ikke alene tar plads mellem sin egen bygds rigeste bønder, men trænger væk en udenbygds adelsmand fra to af hans stor-gaarder og flytter md paa hans forrige frigaard (Skjøder paa disse gaarder fik Lars neppe; ialfald ikke paa Gryte, som indløstes af Buchwalds dattersøn 1729. Om Fuske procederte Buchwalds svigersøn Hans Wogn allerede 1704.).
Lars Hundsrød leved ikke længe paa Fuske, bare et par aar. Skiftet efter ham (nu tabt) er holdt 1693. Ved sin død maa han ha været omkr. 80 aar. Hustruen Eli blev 90 aar og døde 1712 paa Hundsrød. Hun var «en smuc gammel quinde», sier presten.
Lars og Eli havde 7 sønner, som alle vokste op: Hans, Kristoffer, Augrim, Kristen, Anders, Simen og Per.
Om enkelte af disse har vi nogen oplysninger. Kristoffer fik Hundsrød. Sit første gifte fik han paa Bøen, hvor han ogsaa bodde fra omkr. 1675 til 90. Hans anden hustru var enken efter Jens Danielssøn Hasaas. I 1699 er Kristoffer ene-eier af Hundsrød og har tillige en lod i Kleppan.
Augrim bodde paa Aarvold i Vivestad, gift med Maren Kristoffersdatter.
Kristen kom til at bo paa Fuske; men i 1704 træffer vi ham paa Bjuerød, da Buchwalds svigersøn havde sagt ham ud «paa odel». Var gift med Marte Hansdatter fra Borgen, som da var død. Skiftet opgir formuen til 515 rdl.
Anders blev gift med enken efter Ola Sukke (Else Evensdatter fra Torp). Han døde i 1698, 38 aar.
Den ældste søn Hans bodde muligens paa Bjuerød.