Fuldgaard med gammel skyld 3 huder.
Ved matrikuleringen 1667 ogsaa fuldgaard; ny skyld 2 skpd. tunge (Sammenlign hermed, at Skorge-gaardene bare blev sat for tridungs-gaarder, skjønt de havde i gammel skyld 4 huder.).
De saadde 13 tdr. og trædde 5 tdr. Fik 75 lass høi. Fødde 3 hester, 13 kuer, 5 ungnaut, 12 sauer og gjeiter.
Ingen rydningsjord tilovers. Paalagt at plante humlehage.
Granskog til noget ringe sagtømmer. Sag og kvern; undertiden to sager. Af den ene betaltes 1 rdl. i damstokleie til Gaasholt.
Hvitstein havde en tid Nomme til underbrug.
Eiere. Længe selveiergaard. Samme slegt bodde her hele 1600-tallet og var en tid udover velholdne folk. Slegten kom i giftemaals-forbindelser med de fleste af omegnens mest ansete familjer. I sidste halvdel af hundreaaret blev slegts-formuen spredt paa talrige hænder. En uheldig proces satte ogsaa knæk. Efterhvert fik saa kapitalister pantekrav paa større lodder i hjemgaarden; de vigtigste af disse panthavere var Hedrum-bonden Simen Bergan, Klaus Bertelssøn i Larvik og prestefamiljen paa Andebu.
Opsiddere. Hvitstein er et samlet brug til omkr. 1660. Senere er det delt i to og tre brug.
Ivar er opsidder i 93 og 94, men er død før 1600. Han overtog antagelig gaarden omkr. 1585; hans ældste søn er født da.
Enken Kari (Karen) opføres som opsidderske fra 1600 til 1637. Hun maa (ligesom sin samtidige navne Kari Trevland) ha været en dygtig kvinde, som foretrak at styre sit betydelige gaardsbrug fremfor nyt giftemaal eller rolige føderaadsdage hos sønnen Ola. Denne maatte vente, til han blev 50 aar, før han fik fuld raadighed over gaarden.
1624 eier Kari:
Hvitstein . . . . . . 3 huder,
Nomme . . . . . . . . 1 -
i Kverne, Arendal . . . 1 pd. smør (pantegods).
Kari maa drive betydeligt skogbrug, for hun leier i 20-aarene halv
skur-ret i Skoli-sagen, skjønt hun har egen sag. Fra 1630 han hun to
sager paa Hvitstein, men leier da delvis bort den ene.
Kari døde 1637. Hun har 1631 skjænket to messing-lysestaker til Kodal kirke; de benyttes endnu. Af hendes og Ivars barn kjender vi Frans, som maa være død tidlig (nævnes 1604); Ola, som fik gaarden; Fin, som bodde paa Hovland i Tjølling; endelig 4 døtre: Anne, gift med Ola Bjørndal, Astrid, gift med Ellev Eskedal (Se side 105 om Eskedal-familjens triste skjæbne.), Mette, gift med Sven Rimstad, og én, som var gift med Tor Aaserum (Ingebret Trevlands farbror).
Ola Ivarssøn staar som opsidder fra 1637 til 66. Men han stifted familje allerede omkr. 1610. Ola var to gange gift og havde mindst 15 barn. Den første hustru Synnøv Brynnildsatter døde 1626. Barn: Ivar, blev gift med en enke paa Ellevsrød og bodde nogen aar der, men flytted hjem omkr. 1660 og fik en part af farsgaanden; døde 1665, et aar før faren. Nils, som faren kjøbte Liverød for. Astrid, gift med Per Hovland i Tjølling. Gunhild, gift med Frans Aaserum.
Den anden hustru var Mari Mikkelsdatter fra Berge. Af deres barn kan nævnes: Mikkel, som fik halvdelen af Hvitstein efter faren. Frans, gift paa Aarholt og bodde der. Hans, fik senere en part af hjemgaarden. Barbro, gift med Jens Bjørnum. Kari, gift med Hans Lo paa Østre Skorge (Ingebret Trevlands søn).
Ola Ivarssøn døde 1666, over 80 aar gl. I sine sidste leveaar kom han op i mange viderværdigheder. Men han havde rigtignok en staut sønneflok, som kunde ta af støiterne. Herom skal nu fortælles.
Eiendomsforholdet i Hvitstein var endnu 1661
Ola Ivarssøn selv . . . . 1 hud 3 skind \
broren Fin Hovlands barn 1 » 3 - > 3 huder.
Ola’s 4 søstre tilsammen » » 6 - /
Desuden eied Ola hele Liverød, 20 mk. i Kverne og 1/2 hud i Brekke.
Ved denne tid delte han Hvitstein i tre brug (Indtil omkr. 1660 var det neppe mer end én framhusbygning paa Hvitstein.
Men nu bygges én til; i 1666 omtales to. Det maa være Ivar, som bygde.); selv beholdt han
halvdelen og lod sønnerne Ivar og Mikkel faa en fjerdepart hver.
Imidlertid maatte han nu løse til sig Gjerstad-folkets ikke ubetydelige jordegods (se herom under Gjerstad). For at reise penger pantsatte han sin lod i Hvitstein til Simen Øvre Bergan i Hedrum. Men Simen var vistnok en vranglevoren kar, og de rauk sammen i proces. Om retssagen findes nu bare optegnet, at Simen fik sig tilkjendt efter pantebrev og dom pantekrav i 1 hud 3 skind i Hvitstein for 200 rdl. samt 17 rdl. i renter og omkostninger. Sønnerne Ivar og Nils la nd for faren «til den kostbare proces».
Om Simen Perssøn Øvre Bergen kan oplyses følgende: Han var en uegte søn af Per Halvorssøn og Gunhild Vidkunsdatter, drev trælasthandel og var en velholden mand. Af jordegods eied han Øvre Bergan 6 huder, Herbjørnrød 1 hud, i Søndre Lunde 1 hud, i Hvitstein 1 1/4 hud, tils. 9 1/4 huder. Høsten 1668 fik han braadød, idet han «ved en ulykkelig hændelse af sin egen tyr er bleven dræbt og dødet straks ud med gaardens huse». Han var da vel 50 aar.Skiftet efter Ola Ivarssøn holdtes straks efter hans død (1666). Løsøre og besætning takseres til 237 rdl. (Huset var meget vel forsynet med løsøre, især sengeklær. Bare Trevland kunde her i bygden hamle op med Hvitstein i udstyr. Af sengetepper havde de saaledes en hel samling flamske til 4, 6, 7, ja 8 rdl. stykket.) Af jordegods eied boet:Simen var gift, men havde bare stedbarn. Halvdelen af boet maatte derfor udskiftes til hans slegtninger. Baade paa far- og mor-siden havde han halvsøsken, men da han var løsebarn, havde jo kun morslegten arveret. Ligevel blev det tvist, som maatte løses af retten. Farens efterkommere (som bodde i Kristiania, paa Bragernes og Dovre) mødte op med følgende historie: Per Halvorssøn og Gunhild var virkelig trolovet; men brylluppet kom ikke istand, fordi Per maatte rømme for manddrab. Da han blev længe borte, gifted Gunhild sig med en anden. Ved nye tingsvidner blev denne skrøne aflivet, og den heldige hovedarving blev Simens halvsøster paa morsiden Barbro Mattisdatter, gift og boende paa Rød i Maridalen.
i Hvitstein . . . . . 1 1/4 huder \
Gjerstad . . . . . . 2 - |
S. Slettingdalen . . 1 - |
i Brekke (1) . . . . . 1/2 - > Tilsammen 4 3/4 huder,
Liverød . . . . . . 1 1/2 pd. smør | 2 pd. 14 mk. smør.
i Kverne, Arendal . . 20 mk. - |
i Mo, Tjømø . . . . . 6 - - /
1Panten i Brekke var hustruen Maris arvegods og oprindelig paa 1 hud. Ola
eied ogsaa en stund 1 hud i Skisaaker i Tjølling; antagelig var hans første hustru herfra.
Men det var, som nævnt, pantegjæld og desuden adskillig løsgjæld. Af løsøre blev det bare igjen til deling for 140 rdl. Jordegodset skiftedes slig:
Simen Bergan . . . . . . . . 1 1/4 hud \
Fin Hovlands efterkommere . 1 1/4 - > 3 huder.
Arvingerne efter Olas søstre 1/2 - /
Gaarden ordnedes i to brug. Den ene halvpart beholdt
Mari, Ola Ivarssøns enke. Den tilhørte, som vi har set, Simen Bergan. Da han døde 1668, kom det op, at han havde «fordulgt den for skat», hvorfor lodden erklæredes forbrudt til kronen. Maris søn Frans Aarholt, som sad godt i det, løste den ind, saa den senere tilhørte ham. En anden søn Hans drev bruget for hende til omkr. 1680. Mari døde 1697.
Hans Olssøn staar selv som opsidder fra 1680-87. Saa maatte han flytte væk, da eierens familje vilde ha bruget. Frans Aarholt var nemlig død, og hans (anden) hustru Børte Akselsdatter gifter sig igjen med
Søren Sørenssøn fra Arendal. Han bodde her fra 1687-93, da han døde. Børte havde nu bruget nogen aar, dog ikke hele; hun delte med
Ånders Mikkelssøn (se om ham nedenfor). Anders blev gift med sin stedmors datter Anne Danielsdatter fra Vestre Hasaas. Anne var sønnedatter efter sogneprest Peder Holm og leved paa Hvitstein til 1744; hun var da 72 aar.
Den anden halvpart af Hvitstein gik ved gamle Ola Ivarssøns død 1666 over til hans ældste søn af andet egteskab
Mikkel Olssøn, der leved her en lang aarrække. Han eied aldrig selv noget i bruget. Hovedlodden i det tilhørte længe hans brorbarn paa Hovland; senere solgte disse den til Klaus Bertelssøn i Larvik.
Mikkel var to gange gift. Først med Emerense Henriksdatter. De havde 10 barn, og af disse vokste op: Anders, som alt er omtalt som med-opsidder paa det andet brug; Nils, som bodde paa Hellenes i Hvarnes; Per, siden opsidder paa Hvitstein; Barbro, gift med Ola Perssøn Liverød.
Mikkels anden hustru var Tora Guttormsdatter, enke efter Daniel Vestre Hasaas.
Mikkel Olssøn døde 1707, omkr. 80 aar gl. Han sad i beskedne kaar. Ved skiftet efter hans første hustru var fællesboet paa 40 rdl. netto. Efter den anden paa 20 rdl.
Heller ikke i de andre familjer paa Hvitstein var det rart bevendt med midler nu ved slutten af hundreaaret. Folksomt var det blit paa gaarden; men velstands-glansen fra gamle Kari’s og Ola Ivarssøns dage var væk.