Andebu. Nærmere oplysninger om de viktigste jorddrotter

5. Vincent Bildt.

Bildt-slegten antas at være indvandret til Danmark i 1400-tallet fra Skotland. I reformations-tiden reiste saa én af etten, Daniel Bildt, herop til Norge for i lighed med saa mange andre danske adelsmænd at skrabe sammen guld. Og han og hans efterkomrnere blev blandt de heldigere.

Daniel Bildt blev gift med en datter af Vincent Lunge (og datterdatter af fru Inger til Østraat). Vi træffer ham snart som eier af herregaarden Nes ved Fredriksstad. Paa den kant skal han ogsaa ha havt flere forleninger.

Sønnen Otto Bildt havde 10o barn, deriblandt Vincent Bildt, som senere kom til Vestfold.

Familjen samled efterhvert betydeligt jordegods øst for fjorden. Af storgaarder maa, foruden Nes, nævnes Hafslund og Torshaug.

Vincent Bildt optræder 1637 her paa Vestfold som befalingsmand over Brunla len (han var Ove Gjeddes efterfølger) (Som lensherre over Brunla bodde Bildt paa Herre-Unneberg i Sandeherred.). 1643 bytted han len med Nils Lange og fik igjen Eker med den store herregaard deroppe Sem. Endelig lik han 1646 Tunsherg len, hvormed fulgte kongsgaarden Sem ved Tunsberg. Paa denne kom han nu til at bo vel et halvt snes aar. Han fik her drevet igjennem, at bønderne i Tunsberg len blev paalagt arbeidspenger til Sem kongsgaard. Det ser ud til, at Bildt begyndte med at forlange pligtarbeide til Sem, hvorunder da ogsaa Auli laa. Det hedter nemlig 1661 (landkommissjonens protokol), at almuen «mest gjort arbeide til residensen Sem» med onnearbeider, ved- og gjødselkjøring osv. (Bønderne i Hof slap fri; men istedet mnaatte de arbeide paa veier og broer til Kongsberg.). Især de, som havde lang vei, gik vel snart med paa heller at betale en penge-afgift, som saa sattes til 1 rdl. for en fuldgaard, 1/2 rdl. for halvgaarden, 1 ort for ødegaarden.

Vincent Bildt fik en god del jordegods her paa Vestfold, skjønt han allerede havde en pen slump østfor fjorden (omfram Nes og Torshaug omkr. 40 bondegaarder). Han erhverved saaledes to hovedgaarder her, Melsom og Skjersnes, begge i Stokke. Skjersnes eiedes i 160-tallet længe af Klaus Brockenhus. I 30- og 40-aarene er gaarden i tolder-familjen Huids eie. Først i 50-aarene fik Bildt den. Melsom var krongods. Ved skjøde af 29/1 1649 (Skjødet (paa pergament) findes i rigsarkivet blandt yngre diplomer. Bildts samlede gods opregnes i hans jordebog af 1649.) kjøbte Bildt af kong Fredrik Melsom og 25 andre brug, som kronen eied helt eller havde part i. Mesteparten laa i Stokke prestegjeld: Grimestad, Haug, Vadum, Gile, Gulbrandsrød, Ekeskog, Hvaal, Kile, Steinsholt, Rørkoll (2 g.), Ragnilrød, Borgen, Huflaatten, Kverne (2 g.), Holt, Bekkevar. I Sandeherred: Sunde (2 g.) og Ormestad. I Andebu: Østre Hotvet, Vesle-Hotvet, Gjermundrød og Søndre Holt.

Paa Nøtterø kjøbte han Sem.

Som de fleste lensherrer dengang blev ogsaa Bildt benyttet som militær; han var ialfald i 1644 oberstløitnant ved Tunsbergske regiment.

Vincent Bildt døde 1658. Han var gift med Else Friis, en adelsdame fra Jylland. Hun bodde efter mandens død i flere aar paa Melsom (Else Friis kjøbte 1667 for 550 rdl. et gravkapel i Mariakirken i Tunsberg; her blev hendes mand bisat.).


Innhold