Rosenkrantz-etten var dansk, men kom ved giftermaal i besiddelse af store jordegods-samlinger i Norge. Den var en tid Danmarks rigeste adelsslegt, og en række af dens medlemmer udmerked sig ogsaa ved evner og fremragende dygtighed.
Holger Erikssøn Rosenkrantz, som døde 1496, var gift med Margreta Flemming. Hun var datter af den rige Bo Flemming. som bodde paa Nesøen i Asker. Hr. Bo Flemmings hustru Sigrid Erlandsdatter stammed ned fra en gammel norsk adels-ett (Havtor-sønnerne, Losne-etten), som havde rod op i det gamle norske kongehus. Gjennem Sigrid Erlandadatter kom ettens jordegods til Bo Flemming; gjennem deres datter til ovennævnte Holger Rosenkrantz. Hvor stort godset var den gang, ved man ikke. I begyndelsen af 1600-talt anslass det til 1/24 af Norges skyldsatte jord. Ogsaa gaardsamlinger paa Færøerne og Hjaltland (Shetlandsøerne) hørte til.
Otte Holgerssøn R. - en søn af Holger R. og Margreta Flemming - arved det norske jordegods. Omkr. 1514 var han en tid lensherre paa Akershus, men leved mest i Danmark. Døde 1525.
En af hans sønner, Erik Ottesen R., fik besiddelserne i Norge. I 1500-tallet kappes han med Gyrvhild Fadersdatter om rangen som den største norske jordegodseier. Erik Ottessøn var længe lensherre paa Bergenhus og har erhvervet en smuk plads i Norges historie ved sin djerve deltagelse i 7-aars-krigen og sin kraftige optræden med tyskerne i Bergen. Rimeligvis har han ved kjøb øget sit norske gods betydeligt - «det statelige norske fyrstegods», kaldes det. Ved giftermaal fik han ogsaa store eiendomnie i Danmark, og ved sin død var han rigernes mest formuende adelsmand.
Jordegodset her i Norge blev nu splittet. Det skiftedes først mellem hans barn: Jakob og døtrene Sofia og Anna. Inden et par mandsaldre var det spredt for alle vinde.
Jakob Erikssøn Rosenkrantz, f. 1567, fik bl. a. paa sin part hovedgaardene Fossnes og Herre-Skjelbrei. Han bodde mest i Danmark, men skal være død i Norge 1616.
Hans 10 barn beholdt en tid farene norske gods samlet (Jakob Rosenkrantz's børns jordebog 1625, rigsarkivet.), men skal ha skiftet det mellem sig i 1630.
Baade Fossnes og Herre-Skjelbrei blev vistnok straks efter skiftet solgt til uadelige og skulde derfor miste sine hovedgaaed-friheder. I 1637 eies Fossnes af sogneprest Hans Jakobssøn Jersin i Hedrum og staar da i skattemandtallet. Herre-Skjelbrei tilhører 1647 sorenskriver Morten Lauritssen. I 1640-aarene kjøbte Preben von Ahnen begge gaarder. (Se nærmere herom under Herre-Skjelbrei.)