Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 1. Gaarder i hovedsognet

17. Kjæraas.

Navnet er sammensat af tjara, tjære, og aas.

Selve Kjæraas havde i gammel skyld 6 pd. smør og 2 høns og var fuldgaard. Hele 1600-tallet var ogaaa Øde-Kjæraas underbrug; skylden her var 1 pd. smør (i 1625 opgis 2 skind). Tilsammen gammel skyld 7 pd. smør og 2 høns.

I 1667 omskreves skyldparten 2 høns til 1 lispd. tunge; ellers ingen ændring.

Gaarden beskrives slig i matriklen:

Paa hovedbølet saaddes 13 tdr. og træddes 5 tdr.; desuden havde Øde-Kj. 5 tøndesaa akerjord. Høsted 60 lass høi, heraf paa øde-Kj. 12 lass. Fødde 3 hester, 12 kuer, 6 ungnaut, 10 sauer.

Nogen rydningajord til engens forbedring. Humlehage.

Skog af gran (og furu) til noget sagtømmer og smaslast; noen bøkeskog.

Kjæraas havde en god sag, som var i virksomhed i 1612 og 15; men i 1617 hedter det, at sagen er «afdømt, da kongen eier den». Opsidderne kjøbte dog snart kronens vesle part (2 høns) i gaarden og blev derved raadig over sagen. Ogsaa kvern havde de. Fossen ansaas for mere værdifuld end Bjuerød-fossen; bare fosserne paa Ønne og i Svindalen sattes høiere.

Det ser ikke ud til, at Kjæraas havde husmænd eller stuesidderer paa sit eie i denne tid. Men opsidderne holdt gjerne fuldlønsgut.

Eiere. Hovedparten i selve Kjæraas, 6 pd. smør, var til omkr. 1660 kirkegods og tilhørte «et kanoni i Oslo.» Mellem 1661 og 64 har Anders Madssøn kjøbt parten.

De 2 høns i hovedbølet var i 1616 kronens. Mellem 1630 og 35 har opsidderen Jakob kjøbt kronens part.

Øde-Kjæraas (2 skind, senere 1 pd. smør) tilhørte i 1625 Jakob Rosenkrantz’ børn. I 1635 har Jakob Kjæraas kjøbt ogsaa denne part.

Efter dette kom Anders Madssøn til at eie 6 pd. i Kjæraas, opsidderen 2 høns i hovedbølet og desuden Øde-Kjæraas.

Opsiddere. Skjønt, som vi ser, opsidderne paa denne store og gode gaard var leilændinger, kom dog Kjæraas-folket til at spille en vigtig rolle i bygden, ja var utvilsomt længe bygdens mest ansete familje. Foruden rigdom havde de et andet tungt lod at lægge i vegtskaalen: én af opsidderne opnaadde at bli lensmand i Arendals skibrede.

Ola hedter opsidderen i 1593 og 1605, men er død 1615, da enken har gaarden.

Jakob Olssøn, sønnen, har saa faat bruget i 1617. Han blev lensmand, stor eiendomsbesidder og hovedsognets rigeste mand.

Om faren Olas formuesstilling faar vi ingenting vide. Men Jakob maa ha arvet endel og vel ogsaa hat midler ved sit gifte, ellers havde han ikke blit lensmand. Efter gammel norsk lov skulde nemlig til bondelensmænd vælges en af de mest ansete bønder (Lovbudet var git for at sikre bøndene mod udsugelser. I dansketiden blev det dog vistnok meget ofte omgaat. Adelsmænd og fogder vilde gjerne skaffe veltjente tjenere disse stillinger. Her i Arendal fik en slig fremling, Olrik. omkr. 1660 lensmands-ombudet.). Og økonomisk magt matte til for at vinde anseelae i de dage, skjønt det selvfølgelig til et sligt hverv ogsaa blev tat hensyn til forstand og retskaffenhed. Jakobs formænd var da ogsaa velstandsfolk, baade Kristoffer Oserød, som var lensmand i 1593 og 1605, og Haavard Hesby, som var lensmand 1617. Begge havde betydeligt odelsgods.

Jakob Kjæraas nævnes som lensmand første gang 1622. Rimeligvis beholdt han hvervet til ind i 30-aarene.

Lensmændene skulde hjælpe fogderne med at inddrive skatterne, holde øie med lovovertrædelser, bistaa ved tingforretninger o. s. v. Lønningen bestod for det første i skattefrihed af en vis del odelsgoda, dernæst i afgifter af en gaard. Jakob Kjæraas nød indtægterne af en af Vik-gaardene. Desuden havde de nok sportler ogsaa.

Senere blev lensmændene sat paa smalere kost. Men i 1685 prøver fogden paa ialfald at skaffe dem indtægterne af en gaard hver. Han foreslaar Ønne i Andebu, Vestre Var i Stokke, Vestre Ekeberg i Sem, Søndre Ramnes i Ramnes, Skui i Lardal osv. og begrunder det med, at «de ellers lidet eller intet af nogen frihed nyder; thi ledingen, foringen, arbeidet, tienden og visøren, som lensmændene (før har) nydt fri, saa og det uvisae salt fra hans kgl. maj., at de (nu) intet deraf haver, (skjønt) deres umage og besværlighed er stor, ei alene med at hjælpe, (at) skatterne kan vorde indkomne, men i mange maader med kgl. maj.s forretninger maa besværes (Myndighederne synes mer og mer at skyve pligten til at lønne lensmændene over paa bøndene. Her er et eksempel paa, at en lensmand gjorde streik for at tiltvinge sig len. Lensmand i Sandeherred Lars Jørgenssøn Tue fremstod paa Brønnum tingatue 1691 - «beklagende sig at have nu i 8 aars tid tjent denne almue, og imidlertid intet for sin tjeneste og opvartning i ringeste nydt, hvorfor han nu idag sit embede vilde opsige.» Almuen bydde ham da 12 ß af hver fuldgaard, 8 ß af hver halvgaard og 4 ß af hver øg. Lars Jørgenssøn bad om at ha det skriftlig og vilde da fortsætte. - I 1693 ses lensmændene i Larviks grevskab at ha sin gaard fri for leding, foring og visøre samt for udskrivning, knegtehold og smaaredsler; endelig 1/10 af bøterne for lovbrudd, som de selv kan opdage.).

Men i Jakobs tid havde de vistnok de omtalte friheder. Haavard Hesby ses i 1615 at ha skattefri Midt-Borge, Grimstad, Kongsteigen og Kverne (en part).

De bedste indtægter skaffed lensmændene sig nok ved den anledning til spekulation i jordegods, som deres stilling gav dem. Ved stadig at farte omkring blev de godt lokalkjendt og kunde passe leiligheden, naar det var adgang til godt kjøb. Særlig kunde det her gjøres kup ved at slaa til sig kirkegods og krongods. Skylden var ofte ravgal som værdimaaler - undertiden rent for lav, undertiden for høi. Men godset solgtes efter skylden. For at undgaa snyteri blev det for krongodsets vedkommende omkr. 1650 bestemt, at det ved makeskifte matte erlægges dobbelt skyldværdi i vederlag.

Mange af lensmændene var ogsaa rene bikser. I 1635 eied Hans Firing, lensmand i Raabygde skibrede, 18 brug i 11 sogn til samlet skyld af omkr. 13 1/2 skpd. tunge. Even Nordby i Lardal havde omkr. 11 skpd. tunge.

Efter skattelister fra 1635 og 43 har Jakob Kjærass eiet:

  i østre Sem, S.herred  . .   6 pd. 14 mk. smør
  i Brekke,       —      . . 1/2  »          -
  i Lundeby,      -      . . 1/2  »          -
    Indlaget,     —      . .          6 mk.  -
    Vestre Galis, Kodal  . .   4  »          -
  i Øvre Høntvet, Skjee  . .   2  »   3 mk.  -
    Kolkinn ødeg.  . . . . . 1/2  »          -
  i Bergan    -    . . . . . 1/2  »          -
  i Kverne . . . . . . . . . 1/2 skpd. mel og 18 mk. smør
  i Amundrød i Undr.dal. . .   1 pd. smør
    Øde-Kjæraas  . . . . . .   2 skind
  i Kjæraas  . . . . . . . .   2 høns
    Sukke ødeg.  . . . . . .   2 skind
    Vestre Nøklegaard (Heia)  16 mk. smør
  i Skarsholt  . . . . . . .   2 pd. 3 mk. smør
Tils. 19 1/2 pd. smør, 1/2 skpd. tunge, 4 skind og 2 høns. Omgjort i smørskyld 21-22 pd.; i tunge omkr. 7 skpd.

Som vi ser ligger Jordlodderne spredt. Det gir indtryk af, at de tildels er erhvervet ved leiligheds-kjøb.

Jakob Kjæraas beholdt neppe lensmands-hvervet længer end til begyndelsen af 30-aarene (i 1635 synes han at betale fuld skat). Han havde ogaaa en lei konkurrent i Jakob Borge i Skjee, som jo bodde hældigere til og desuden overgik ham som jordeier (Jakob Borge skatter i 1617 af over 9 skpd. tunge, men i 1635 af knapt 7 skpd. Han er rimeligvis da lensmand og har noget gods skattefrit.).

I 1644 døde Jakob Kjæraas. Hans hustru hedte Else Larsdatter og overleved ham helt til 1669. Hun maa ha været fra Sandeherred og har sikkert bragt medgift.

Af deres barn vokate op 1 søn og 7 døtre:

Sønnen Lars Jakobssøn kom til at bo paa Kjæraas. Marte bodde paa Sem i S.herred (var vel gift did). Barbro, antagelig gift med en senere opsidder paa Kjæraas Hans Halvorssøn. Viveke, g. m. Mikkel Storedal. Mari g. m. Even Torp. Sara, døde ugift paa Kjæraas 1685. Anne, g. m. Erik Ruelsrød. Randi, bodde senere paa Aamot i Skjee.

Skifte efter Jakob holdtes 25/10 1644. Enken Else beholdt sin halvpart af jordegodset udover. Efter hende holdtes skifte 9/10 1669.

Lars Jakobssøn havde nu Kjæraas sammen med moren til ud i 50-aarene. Da blev gaarden delt, og den enden halvpart overtat af en indflytter Hans Halvorssøn fra Berg, som nok er gift med en af døtrene efter Jakob. Lars Jakobssøn døde 1672, henved 60 aar. Han havde 9 barn. Om disse kan meldes: Jakob fik bruget efter faren. Abraham bodde paa Tue i Sandeherred. Augrim bodde paa Bjuerød. Isak bodde paa Sem i S.herred. En datter, Viveke, blev gift med Lars Hanedalen.

Hans Halvorssøn leved til 1698 og var da 68 aar. 10 barn. Af sønnerne nævnes Hans, Ola, Helge, Nils og Halvor. Af disse træffer vi Ola og Helge paa Vestre Hotvet.

Kjæraas-slegten blev meget talrig mod slutten af hundreaaret, spredt over hele gjeldet, med grener i Sandeherred og Skjee. Medlemmerne holdt med forkjærlighed fast paa sine smaa lodder i hjemgaarden Kjæraas (Madserne eied jo hovedparten). Vi finder lodder paa «1/11 i 1/4 høne».

Anm. Intet skiftebrev fra Kjæraas er nu i behold. Men vigtige oplysninger om Kjæraas-slegten meddeles i Brunla tingprotokol for 1690 og 95 (Tingprotokol no. 1510 s. 8, 111, 130, 157.). Det kom nemlig i de aar til proces mellem arvingerne om bygselretten til Sem i Sandeherred. Lensmandens eneste søn Lars havde med hjemmel i sin lodseddel indkrævet 1/2 bygsel i Sem, mens søstrene bare fik laudskyld af sine lodder. I selve skiftet efter faren stod dog ingenting om bygslen. Men i skiftebrevet efter gamle Else stod, at hver lod havde andel i bygslen. Da Lars Jakobssøn og arvinger fremdeles i 20 aar tog ind halv bygsel af Sem, reiste saa enkelte af døtrenes etlinger (Kristoffer Ønne, Kristen Kleppan m. fl.) proces. De vandt, men fik sig ikke tilkjendt omkostninger, da tvistigheden havde reist sig af uklare skiftebreve og lodsedler».


Innhold