Denne store skoggaard havde 6 pd. smør i skyld og regnedes følgelig for fuldgaard. I matriklen i 1667 blir skylden staaende uforandret. Om gaarden oplyses:
De saadde 15 tdr. og trædde 4 tdr. Fik 50 lass høi. Fødde 3 hester, 10 kuer, 5 ungnaut, 9 sauer.
Ingen rydningsjord igjen. Humlehage.
Skog af gran til noget hustømmer. En del bøkeskog.
Ønne havde kvern og en god sag, som stadig var i gang. I 1685 fik Ønne-fossen og Svindal-fossen den høieste fosseskyld i bygden, hver 5 lispd. tunge.
Eiere. Ønnes opsiddere i 1600-tallet synes at ha kjæmpet ihærdig for at undgaa leilændings-aaget. Men det lykkedes kun daarlig. Den meste tid maatte de bygsle gaarden af fremmede. 1635 eies Ønne af:
Sogneprest Peder Skabo . 4 pd. 18 mk. smør \ 6 pd. smør Ola Jenssøn Fossnes . . 1 » 6 mk. - /I 1650 har imidlertid opsidderen faat løst ind 3 1/2 pd. og raar nu bygslen.
Men 1661 har gaarden atter glidd dem ud af hænderne. Eierne nu er:
Anders Madssøn . . . 4 pd. 18 mk. smør \ 6 pd. smør. Sognepr Jens Skabo . 1 » 6 mk. - /Efter Skabos død straks efter fik Madssøn kjøbt op ogsaa hans part og blev eneeier. Selvfølgelig likte han at faa fat i denne skoggaard med den gode sag. Hans arvinger holdt ogsaa paa gaarden til ud i 1690-aarene, da de solgte den til en opsidder her.
Opsiddere. Ønne opføres som samlet brug til omkring 1650; senere delt i to. Men ogsaa før 1650 maa det ha været en slags deling.
I 1593 og til 1604 hedder brugeren Nils.
Fra 1605 til omkr. 1622 Anders, som synes at ha været barnløs.
Den næste opsidder Sven Perssøn tilhører Torpe-slegten. Han maa være fra Østre Flaatten, hvor hans far Per sikkert bodde. Søren Torp eied nemlig part i Flaatten, og Per var gift med hans datter Hilleborg. Navnebrugen siden synes dog ogsaa at vise, at det var gammel skyldskab mellem Torp og Ønne.
Da sogneprest Skabo raadde bygselretten paa Ønne, var det jo ogsaa naturligt, at én fra Flaatten fik bygslet gaarden. Som før nævnt lykkedes det Sven at løse ind 3 1/2 pd. i Ønne. Det maa være sked ved hjælp af pantelaan, rimeligvis af Anders Madssøn; thi enken er «forarmet», og A. M. optræder 3 aar efter Svens død som eier af henved 4/5 af gaarden; restparten tilhører endnu prestefamiljen.
Sven Perssøn døde 1658. En bror Lars bodde ogsaa her. Sven havde 9 barn. Af sønnerne kom Per, Jørgen og Kristen til at leve paa Ønne, de to første som opsiddere. Sønnen Nils Svenssøn flytted til Staalerød. En søn af ham, Anders, overrasker os i 90-aarene med at løse ind hele Ønne.
Efter Svens død prøvde enken at sidde med 3/4 af gaarden; resten fik ældste søn Per. Det gik ikke, og i 1661 har Per og broren Jørgen hver sin halvpart. De maatte jo bygsle af Madssøn nu.
Jørgen havde sin halvpart helt til 1699, da han døde, 66 aar. Han havde en 12-13 barn. Hans ældste søn Sven træffes siden som opsidder i Troldalen.
Per Svenssøn døde allerede 1673, 50 aar. Han efterlod sig bare et par mindre barn, og hans brug blev nu bygslet af
Jakob Erikssøn fra Ruelsrød, som havde sit gifte fra Aarholt. Han bodde her fra 1674-78. Da døde faren Erik Ruelsrød, og den ældste søn Mattis overtog nu hjemgaarden. Mattis havde eiet og bodd paa Østre Høijord, men han solgte nu denne gaard til Jakob.
Efterpaa nævnes en Kristoffer Torssøn som bruger af hans part. Kristoffer eier smaa jordlodder, som viser, at han hører til Kjæraas- og Torpe-slegten (deltar ogsaa i en proces om bygselretten til Sem).
Endelig kjøbes i 90-aarene hele Ønne af Anders Nilssøn, født paa Staalerød, men søn af ovennævnte Nils Svenssøn Ønne. Gaarden blir altsaa indløst af én, som tilhører den gamle Ønne-slegt. Sogneprest Christianstad maa ha hjulpet ham med penge; thi prestefamiljen ses siden at ha pantekrav her (50 rdl.).
Anm. I 1685 foreslaar fogden Ønne til lensmandsgaard for Andebu, som nu blir skilt ud af Arendal skibrede som eget lensmandsdistrikt. Meningen var, at lensmanden skulde ha de vanlige skatte-afgifter af gaarden som løn - ikke at han skulde faa gaarden til brug. Bygdens første lensmand tilhørte vistnok Fossan-folket og bodde udenfor bygden.