Vi træffer Skjeau i 1600-aarene som en stor gaard, sammensmeltet af en 3-4 brug. Samlet gammel skyld for altsammen var 1 skpd. 13 lispd. 1/2 bismerpd. korn og 2 pd. 8 mk. smør. Den fordelte sig slig:
Hovedbølet Skjeau . . . 16 lispd. korn, Nordre Loftsbøen . . . 9 lispd. 1/2 bismerpd. korn, Søndre Loftsbøen . . . 6 lispd. korn, Fekja . . . . . . . . . 2 pd. 8 mk. smør og 2 lispd. korn.Oprindelig maa vi her ha havt 3 gaarder: Skjeau, Loftsbøen og Fekja (Fekja har muligens en tid hørt under Skog - hvis det ikke er skrivfeil i skattelisterne.). Saa er Loftsbøen delt i to brug. Endelig er hele grænden slaat sammen til én gaard.
Ved matrikuleringen i 1667 beholdt hovedbølet sin forrige skyld, men paa underbrugene blev den noget nedsat:
Skjeau . . . . . . . . 16 lispd. tunge, Nordre Loftsbøen . . . 7 » » Søndre Loftsbøen . . . 5 » » Fekja . . . . . . . . . 1 1/2 pd. smør og 2 lispd. tunge.Alt i alt blev den nye skyld 1 1/2 skpd. tunge og 1 1/2 pd. smør.
Om gaarden oplyses i matriklen:
De saadde 16 tdr. og trædde 6 tdr. Fik 60 lass høi. Fødde 2 hester, 12 kuer, 5 ungnaut, 10 sauer.
Ingen rydningsjord. Humlehage.
Skog af furu og gran til noget sagtømmer og anden smaalast. Sag og kvern.
Eiere. 1 pd. i Fekja (snøtt halvparten) havde fra gammel tid tilhørt St. Olavs-klostret i Tunsberg; da klostrets gods var inddrat under kronen, opførtes parten under lenets krongods til i 1670-aarene, da den gik over til grevskabet.
Derimod er selve hovedbølet, saavidt oplysningerne rækker, selveiergods hele dette hundreaar. Det samme er i regelen tilfældet med restparten af Fekja og Nordre og Søndre Loftsbøen: i en vrimmel af smaalodder er de udloddet paa slegten. Som en prøve tar vi eierforholdet i 1661:
Skjeau . . . . / Opsidderen Kristen \ 16 lispd. tunge.
\ og Paal Tanums arv. /
N. Loftsbøen . / Opsidderen Kristen 6 lispd. 1/2 bpd. tunge,
\ Paal Tanums arv. 3 lispd. tunge.
/ Mari Aarholt 2 lispd. tunge,
S. Loftsbøen . < Per Anholt 2 lispd. tunge,
\ Nils Sjeland 2 lispd. tunge.
/ Opsidderen Kristen / 1 pd. 8 mk. smør,
/ \ 1/2 lispd. tunge,
Fekja . . . . \ kronen . . . . . . . 1 pd. smør,
\ Paal Tanums arv., Per Fon, Halvor Gjerla hver 1/2 lispd.
De allerfleste af de her nævnte, kanske alle, tihører Skjeau-slegten.
Opsiddere. Det opføres aldrig mer end én opsidder paa Skjeau i dette tidsrum, saa gaarden kan ikke nogengang ha været ordentlig delt. Men ofte lever en to-tre familjer sammen.
I 1593 og 1595 bor en enke her.
I 1604 Søren, aaret efter enken.
Fra omkring 1610 har Anders gaarden. Sikkert søn efter Søren (I Anders Skjeaus segl staar A. S.). Anders døde i farsotaaret 1651, men havde git fra sig gaarden en god stund før. I hans tid leved et par gifte mænd til her, vistnok af etten. Sebjørn Myre eier i 1635 1 pd. 6 mk. i Fekja.
Sønnen Kristen Anderssøn overtog gaarden allerede omkring 1640. Den før nævnte Paal Tanum i Lardal maa være hans bror og var den vigtigste medeier. Kristen eier udenom hjemgaarden en lod i Løverød under Hanedalen og har vel sit gifte herfra.
Kristen Anderssøn døde 1672, omkring 65 aar. Af hans barn blev Simen, Jakob og Marte voksne. Simen var «svag» og døde ung. Jakob og Marte fik begge sit gifte fra Ruelsrød. Marte blev gift med Eriks yngste søn Jens og kom til at bo paa Bakke i Vaale. Jakob egted søsteren Anne Eriksdatter.
Jakob Kristenssøn er opsidder paa Skjeau fra 1672 til 1689, da han døde, 44 aar gammel. Af Ruelsrød-arven faldt paa hans hustru 17 mk. i Vestre Galis og smaalodder i Ruelsrød-fossen og Kjæraas. Hans vigtigste medeiere i Skjeau var svogeren Jens Bakke og de to andre Ruelsrød-gutter, der nu havde arvet Aarholt-parten.
Jakob efterlod sig 4 døtre og 1 søn, Kristen.
Enken Anne Eriksdatter gifted sig meget snart med Rasmus Ingebretssøn, søn af Ingebret Kolkinn, som nu blev opsidder paa Skjeau. Han havde smaa arvelodder i Kolkinn, Lefsrød i Ramnes, Sørby i Vaale og Vold i Borre. Ogsaa Rasmus var tidlig feig; han døde 1699, bare 30 aar, og efterlod sig en søn, Jakob.
Anne Eriksdatter overtog nu atter foreløbig gaarden, som dog vel snart gik over til sønnen af 1ste kuld, Kristen Jakobssøn. Anne døde 1709, 58 aar, og var «en smuc quinde». Ved skiftet efter hende værdsattes løsøre og besætning til 180 rdl. og boets midler ialt til 382 rdl.; heraf netto 261 rdl. Men 1ste kuld barn havde jo faat udskiftet farsarven før.