Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 3. Gaarder i Kodal

18. Skoli.

Navnet. Oprindelig Skorðvin (Skorðin) af skarð og vin; betyr: gaarden, som ligger ved skaret. Underbruget Mønnerød: opr. Mylnarrud, af mylnari, møllemester, og ruð, rydning.

Gaardens gamle skyld var 6 pd. smør, altsaa uforholdsrnæssig stor. Mønnerød var underbrug med særskilt skyld 1 daler (tidligere: en voksen buk).

Omkring aar 1600 staar Skoli for fuldgaard, men slap senere med at skatte før halvgaard.

Ved matrikuieringen 1667 sattes bruget for halvgaard og fik skylden nedsat til 3 1/2 pd. smør; Mønnerød fik 4 lispd. tunge.

De saadde 6 tdr. og trædde 1 td. Fik 25 lass høi samt paa Mønnerød 2. Fødde 2 hester, 5 kuer, 2 ungnaut, 4 sauer.

Ingen rydningsjord. Paalagt at plante humlehage.

Skog af gran til noget hustømmer.

Matriklen opfører «tvende sager og tvende kverner, hvoraf gives i grundleie 10 daler». I 1661 nævnes bare én sag og én kvern; af kvernen betaltes da 4 daler i fosseleie til jorddrotten, og den aarlige fortjeneste var 8 tdr. skattemel (af havre).

Høsten 1665 sprang dammen «ved overhændig stor flom og ganske udgik».

Eiere. Skoli havde Kodals og hele distriktets bedste fos. Vi kan derfor vente at finde gaarden efterstræbt af Vestfolds stormænd.

Aar 1421 er ridder og befalingsmand paa Tunsberghus Einride Erlandssøn eier af Skoli. Fiskeretten ansaas da meget værdifuld, og det var tvist om denne med Hagenes-opsidderne. Men baade dengang og 1366 omtales kvern her.

Senere kom Skoli i Jernskjeggernes eie. Aar 1580 tilhører Skoli nemlig jomfru Ulvhild Ivarsdatter paa Melau (søster af Peder Ivarssøn Jernskjeg). Hun søger rettens hjælp til at negte bonderne at fløte over dammen og erhverver dom for, at «ingen herefter maa lade slippe eller løbe noget tømmer eller last udover dammen ved Skoli, som hidindtil af Hagenes besidder skeet er». Derimod tilpligtes jomfru Ulvhild at «holde flomglugge paa sin øvre dam, at fiskene kan gange op til dem, som ovenfor bor».

Men bønderne synes ikke at ha respekteret denne tingdom, som fratog dem deres vistnok ældgamle fløtningsret, og i 1598 udvirker jomfru Ulvhiid en ny dom, rettet mod Harald og Albret Hagenes, Søren Reppeskaal og Jørgen Sti. I den hedter det : «- - det sagtømmer, sagbord, sperrer eller bjelker, som nu forgangen høst er sluppet og herefter slippes, er forbrudt til jomfru Ulvhild Ivarsdatter til Melau og hendes efterkommere». De ulydige skal «dertilmed bøte for vold, landnam og damrov».

Fra Jernskjeg-etten gik eiendomsretten til Skoli over til Langerne, og gaarden opføres baade 1625 og 1639 i deres jordebog. Dog ikke hele, bare 3 pd. smør; om restparten kan oplyses, at Paal Aaserum i 1628 og til omkr. 1640 eier 1 pd., og antagelig har opsidderen de sidste 2 pd. Derimod tilhører Mønnerød Sandeherreds-presten Oluf Prytz (fra 1633).

Prytz kjøbte i 40-aarene baade Langernes og Paal Aaserums parter. Hans eftermand Kristian Dop har i 1652 ogsaa faat opsidderens lod og er nu ene-eier.

Dop og siden hans arvinger eied Skoli til 1689. I 1668 frisked de op paa tinge det gamle forbud mod fløtning (Tingprotokol no. 1506 s. 60. Her oplyses ogsaa om de før nævnte domme af 1580 og 1598, som ble fremlagt i retten.).

Endelig 1689 kjøbte besidderen af Larviks grevskab Gyldenløve selve Skoli, mens Dops enke Maren Olsdatter beholdt Mønnerød.

Ved skiftet efter Dop 1671 takseres Skoli med sag og kvernbrug og tilliggende ødegaard Mønnerød for 700 rdl. Det tilføies, at gaarden er «kjøbt for» dette beløb. Denne voldsomme takst viser, at Skoli-fossen ansaas for meget værdifuld (I samme skifte takseres den bekjendte storgaard Aker i Sem, som ogsaa eiedes af Dop, bare til 300 rdl., skjønt Akers gamle skyld var 15 pd. smør, i matriklen dog nedsat til 9 pd.). Gyldenløve satte 1680-aarene igang en stang-jernhammer her (Rujern blev kjørt op fra Fritsø verk. Bønderne havde lass begge veier: udover jernmalm fra Nomme til Fritsø, opover rujern. Kul til hammeren levertes fra Kodal, Sandeherred og øvre Hedrum.).

Opsiddere. Bjørn i 1593 og 1604.

Torbjørn omkr. 1621 og udover til 1630. Da gir han fra sig gaarden, men døde først 1651. Han kalder op Bjørn.

Ellev bor her fra omkr. 1630 til sin død 1657. Han er vistnok indflytter. Han eier 1/2 pd. i Skoli samt 4 lispd. tunge i Sverkholt i Lardal; muligens er han derfra. 8 barn.

Anun Rasmussøn, ogsaa indflytter, har Skoli i 60-aarene. Han drukned 1672, vel 40 aar. I hans tid nævnes to husmænd her, Bjørn og Erik (antagelig sagmester og møller).

Reiar Ellevssøn, søn af ovennævnte Ellev, er opsidder fra 1672 til 1690, da han døde. At det var smaat med ham, ses af følgende: Fogden spør paa tinget 1692, hvorledes det var fat med enken efter Reiar. Hun havde brugt gaarden i 1691, men ikke klaret afgifterne. Var det ingenting at pante? Lensmanden og grannerne svarte: enken er aldeles husarm og har intet at betale med. Hun har 2 smaa barn og maa fast daglig søge brød hos granner.

Fogden bydde nu gaarden frem til bygsling. Men «efter den slette tids tilstand» vil ingen ha den; de kan ikke skatverge den jord, de har. Fogden bydde «fri for bygsel og tvende aar fri for landskyld». Fremdeles nei. 3 aar fri? Atter nei. Om da nogen vilde ta gaarden for indeværende aar bare mod skatter og snau landskyld? Nei. «Endelig paa det sidste fremkom en person ved navn Paal Larssøn, husmand paa Gaasholt-eiet, og bød at vilde give i rettighed for dette aar 10 rdl.» Fogden satte 12 rdl.; men Paal «ikke vilde sig dertil bekvemme».

Senere fik dog Skoli brugere. I 1701 er gaarden delt mellem Nils Perssøn og Jakob Jenssøn. Nils er hammersmed ved hammerverket.

Sagmesteren Lars Hanssøn bodde vistnok paa Mønnerød.


Innhold