Andebu. Bygdens enkelte gaarder. 3. Gaarder i Kodal

12. Skorge.

Navnet. Gaarden har navn efter elven, som engang har hedt Skorga.

Ved et heldigt træf kan denne gaards historie føres tilbage helt til den katolske tid. Skjønt vi derved gaar udenom bogens ramme, vil vi ligevel udnytte den enestaaende anledning, som slumpelykken her byr os til at faa en fyldigere gaardhistorie.

En protokol fra 1696, som var indleveret til rigsarkivet, havde til permer endel sammenklistrede papirark. Ved nærmere undersøgelse viste disse sig at være brudstykker af et gammelt dokument, som gav besked om en retstvist i 1650-aarene om eiendomsretten til Østre Skorge. Dokumentet indeholdt tillige vigtige oplysninger om Skorge-grænden omkr. 150 aar længre tilbage i tiden (Yngre diplom (30. aug. 1656) i rigsarkivet. Dokumentet er naturligvis, efter en slig medfart, sundt og skrøbeligt og mangler ogsaa blade.).

Her er et uddrag:

Omkring aar 1500 bodde paa Skorge en mand, som hedte Ola. Han eied hele Skorge og desuden Lefsrød. «Den østre gaard (var) alene bebygt.» Ola havde 3 sønner: Lars, Anders og Steinulv.

Ved korsmesse høsten 1530 skifted den ældste søn Lars med sin anden bror Anders. Lars skulde eie fra østre laftsloftet til tvergarden, og Anders fik Vestre Skorge, hvor han siden bodde (I en skatteliste for Brunla fra 1528 opføres baade Lars og Anders som skattebønder, saa de nok havde delt gaarden en tid før 1630.). Skiftet er bevidnet af Paal Toressøn og Einar Olssøn.

Senere ordned Lars og Anders sig saaledes med sin yngre bror Steinulv, at han fik Lefsrød (1 markebol) som sin arvepart. Brevet derom er udstedt i Tunsberg og bevidnet af Tor Ivarssøn.

Lars Olssøn Østre Skorge efterlod sig sønnen Ola og 3 døtre. Ved skiftet efter faren skulde nu med ret og rigtighed Østre Skorge været udloddet slig:

    Ola tilkom . . . . . . . . . . .  19 1/5 skind  \  tils. 4 huder.
    hver af de 3 søstre 9 3/5 skind = 28 4/5   »    /
Men saaledes gik det ikke. Ola fik bare 15 skind, den ene søster bare 6, og de to andre beholdt 27 skind.

Denne ulige skifting havde Ola forgjæves paatalt ved sin fuldmægtig, søskenbarnet Are Anderssøn Vestre Skorge.

Ola døde, og sønnen Jakob Olssøn søgte ligeledes at faa rettet paa skiftet. Men hans farsøstres fuldmægtig Ola Reierssøn «søgte udflugter og udeblivelse og ikke efter godt løfte og indbydelse vilde møde Jakob Olssøn udi rette for lagmanden.»

Jakob opnaadde dog en afgjørelse. Han mødte 17. juni 1581 paa lagtinget i Tunsberg og forespurte i retten, om det ikke er saa, at en bror skal arve «bror-lut i løse og faste».

Lagmanden Jørgen Lauritssøn afsa da følgende kjendelse: «Thi afsagt efter Norges log, at broder tager hel lut, søster halv lut - hvis det ikke kan bevises, at søsteren er gjort brodergild».

Og i 39 aar (til 1620) bodde nu Jakob paa Østre Skorge og raadde bygslen over gaarden. Han kjøbte nemlig ogsaa den ovennævnte farsøsters lod paa 6 skind af hendes søn Gullik Olssøn Bollerød, saa han ialt skulde eie 25 skind, vel halve gaarden.

De to andre farsøstres arvinger fik dog luret Jakob paa hans gamle dage. Men derom senere. Først vil vi nu meddele nogen oplysninger om bruget.

a) Østre Skorge.

Var i 1600-tallet længe fuldgaard med 4 huder i skyld. I 1620 havde gaarden sammen med Vestre Skorge 4 underbrug: Sletholt, Kleiven, Markehagen (Maa være Skuggen, et navn, som først kom i brug henimod aar 1700.) og Burvall. Sletholt blev dog snart udskilt. Kleiven havde i særskilt skyld 1 tylvt huggenbord (Kleiven synes fra ældgammel tid at ha været egen gaard paa 1/2 markebol (nævnes sammen med Prestbyen og Sti i den før omtalte gamle jordliste).).

Ved matrikuleringen 1667 blev Østre Skorge tridungsgaard med skyld 1 1/2 skpd. tunge. Kleiven fik 2 lispd. tunge.

De saadde 10 tdr. og trædde 3 1/2 tdr. Fik 40 lass høi. Fødde 2 hester, 8 kuer, 4 ungnaut, 7 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage.

Granskog til noget ringe sagtømmer og smaalast.

Skorge havde jo bygdens næstbedste fos, og begge gaarder havde sag og kvern her, Østre Skorge næsten hele hundreaaret (Omkr. 1690 nævnes 3 sager paa Skorge.). I 1661 oplyses dog, at sagen ikke havde været i brug nogen aar, «men nu nyligen med bevilling igjen opbygd». Denne sag var en af de faa, som ogsaa gik i slutten af hundreaaret; i 1695 havde den saaledes ret til 1400 bords aarlig skur.

Eiere. Vi har alt set, at Østre Skorge fra ældgammel tid var selveiergaard, men at slegten her havde en ulykkelig arvetvist gaaende. Og denne tvist blev ettens forbandelse. Her sandedes det, at frender er frender værst. Gjennem kneb blev opsidderne først gjort til leilændinger under en adelsmand, for tilsidst efter en fortvilet proces at bli drevet helt væk fra fædregaarden. Heldigvis kom en ny selveierslegt af bygdefolket ind. Om enkeltheder i denne udvikling kan bedst fortælles under omtalen af opsidderne.

Underbrugene var delvis kirkegods. Saaledes tilhørte Kleiven hele tiden Andebu prestebol, som ogsaa eied 4 ß i Burvall.

Opsiddere. Vi fortsætter nu traaden fra ovennævnte dokument.

Jakob Olssøn sad altsaa i ro fra 1581 til 1620 og var blit en «enfoldig og gammel» mand. Da spilled hans to griske farsøstres ligesaa griske arvinger ham et puds.

Disse arvinger bodde paa Tunsberg-kanten (Den ene af Jakobs farsøstre maa ha været gift med Halvor Hesby, den anden med Ole Bollerød; den tredje bodde ogsaa der øst.), og en af dem, Haavard Hesby, var en hel kakse, som endog en tid før 1620 var lensmand i Arendel skibrede. Han optræder ogsaa som arvingernes hovedmand, og han var det vel, som spekulerte ud knebet. Dette gik ud paa at skræmme og tvinge den gamle Jakob Olssøn til eftergivenhed ved at sætte en adelsmand og hans foged paa ham.

«Under et skin» udstedte først arvingerne sig imellem et skiftebrev, dateret 10/4 1620, paa 27 skind i Østre Skorge. Underskriverne er: Haavard Hesby, Mikkel Stusrød, Bent Solberg, Søren Eik, Per Rygsland og Bjørgulv Presterød.

Allerede 10 dage efterpaa overdrar de Gunde Lange de 27 skind. Herom opsættes et brev til Jakob Olssøn «med 5 segl bekræftet». Med dette brev i lommen og i følge med Gunde Langes foged Kristen Tranberg og lensmand Jakob Kjæraas mødte saa Haavard Hesby frem paa Skorge. Her aftvang de først den gamle mand den før omtalte søsterlod paa 6 skind, som Jakob havde kjøbt af hendes søn Gullik Olssøn Bollerød. Det hedter, at de forlangte den «istedenfor stedsmaalspenge paa 1/3 af gaarden.» Derefter afhjemles ovennævnte salg af 27 skind til Lange, d. v. s. Jakob tvinges til ogsaa at godkjende dette. Med det samme har vel Tranberg oprettet bygselkontrakt.

Ogsaa de 6 skind overdrog arvingerne til Lange, som saaledes ialt fik 2 huder 9 skind i gaarden.

Gamle Jakob Olssøn maa være død snart efter. Den bitre krænkelse har vel brudt ham ned. Ialfald brændte skammen og harmen hos sønnerne Guttorm og Mattis.

Guttorm Jakobssøn maa nu sidde som leilænding paa fædregaarden. Selv eier han bare 6 skind, broren Mattis 6 og en søster (gift med Erik Gundersen) 3 skind. Ogsaa disse lodder maa brødrene pantsætte, Mattis til Aslak Istre for 18 daler, Guttorm til borgermester Ivar Nilssøns enke i Tunsberg for 16 daler. Mattis stakkar træffer vi som en fattig husmand paa en plads ved Galis-vandet (Teigen).

Guttorm var opsidder fra 1620-46, da han døde. Hans søn Anders var da bare 10 aar, og enken sad en tid med gaarden. 3 voksne døtre gifted sig, heraf Anne med Hans Tjostulvssøn Holand, Tora med prestesønnen

Daniel Perssøn, som overtog Skorge omkr. 1650. Han maa bygsle gaarden af Ingebret Trevland, som ved denne tid kjøber op Langernes part (2 h. 9 sk.).

Daniel er født omkr. 1614 og maa være søn af forrige sogneprest til Andebu Peder Jenssøn Holm (Presten Crøger skriver rigtignok i kirkebogen, da Daniels datter Anne døde 1744: «Hendes bedstefader var Peder Skabo» . Men Crøger tar feil. I folketællingslisten fra 1664 sies Daniel at være 50 aar, altsaa f. 1614; men Peder Skabo kom først som ugift til Andebu 1619 og blev da gift med Holms datter. Skabo havde ogsaa en søn, som hedte Daniel, men han var født 1626.). Han havde ingen midler. Men han var svoger af sogneprest Skabo og kunde læse og skrive. Og da Kodal-bønderne netop nu kom i en knibe, som de ikke godt kunde klare hverken med pengepungen eller «vrang beretning», blev Daniel Perssøn deres selvskrevne hovedmand. Selv Ingebret Trevland maatte nu foreløbig overlade roret.

Vi sigter til tvistighederne med sogneprest Dop i Sandeherred om retten til at lægge op trælast paa prestegaardens grund (En skildring af denne retstvist findes s. 73 fg.). Daniel Perssøn har ære af det skriftlige indlæg, han leverte i denne sag, selv om vi maa anta, at han har faat god hjælp af sine frender i prestegaarden.

Snart efter møder vi Daniel som hovedmand i en ny proces, og den kom han værre fra. Han tog nemlig op den nu snart 100 aar gamle arvetvist og gjorde et fortvilet forsøg paa at vinde Skorge-gaarden tilbage for sin hustrus et. Hustruen og frenderne havde vel nu godt haab om opreisning - de havde endelig inden sin egen midte faat én, som var lovsterk og brevsynt og kunde ta det op med vringlemakerne i Sem. Ikke mindst har sikkert Mattis Jakobssøn ivret paa; han som var odelsbaaren til en af bygdens storgaarder og maatte leve som fattig stuesidder.

Men det var høit spil nu gjennem proces at søge at faa rettet paa saa gamle urigtigheder. De, som burde rammes, laa for længst i jorden, og de omtvistede arvelodder havde siden været i Langernes eie og tilhørte for øieblikket Kodals rigeste mand Ingebret Trevland. Men baade Langerne og Ingebret havde god hjemmel nok.

Vi maa anta, at ikke Daniel reiste søgsmaalet uden efter samraad med og samtykke af sine frender paa prestegaarden. Han havde dog handlet klogere, om han havde søgt deres bistand til et forsøg paa at løse ind Skorge - og slaat en streg over de gamle tvistigheder. Nu opnaadde han bare, at den gamle ett blev drevet rent væk fra gaarden.

Vi fortsætter nu efter det før omtalte gamle dokument.

Efter stevninger og udsættelser kom sagen fore paa Tem tingstue 30. aug. 1656. For søstrenes etlinger mødte Halvor Haavardssøn Ryg og Jens Hesby (vel begge sønner efter Haavard Hesby).

«Kom da for os udi rette en fattig danemand Mattis Jakobssøn (Mattis Jakobssøn døde paa Teigen 1658.) fra Teien ved Galis-vandet og hans besvogrede Daniel Perssøn paa Skorge». Mattis fremlagde et indlæg dat. 29/8 og bekræftet med begges underskrift.

Dette indlæg indeholder de før meddelte oplysninger om Skorge helt fra oldefaren Ola’s dage (omkr. aar 1500). Som bevisligheder fremlægges lagmandsdommen og andre brever.

Modpartens mænd Halvor og Jens paastod sin ret.

Vi faar ikke fuld besked om, hvad der foregik paa tinge, da dokumentet mangler endel blade. Paa sidste blad oplyses, at Mattis paa egne og frenders vegne gav Daniel, «som med sin hustru er sand odelsmand paa broderlinjen til forberørte odelsgods i Østre Skorge», fuldmagt til «denne sag ved lovens rette gjænge at procedere og udsøge».

Endelig sælger der for retten Mattis sine og frenders lodder til Daniel. De omtvistede skulde han først indsøge. Og de ikke omtvistede maatte jo indløses fra Aslak Istre og borgermester-enken i Tunsberg.

Nogen afgjørelse faldt ikke paa dette ting. Og vi faar heller ikke i andre kilder besked om det endelige udfald. Men at Daniel tabte, kan sluttes af følgende:

1. Han maatte nogen maaneder efter flytte fra Skorge til Hasaas.

2. I skiftebrevet efter Ingebret Trevland 1669 hedter det: Daniel Hasaas mødte og paastod eiendomsret til et fuldt sag-redskab, som formedelst en gammel proces mellem ham og Ingebret havde henligget 13 aar i arrest.

Imidlertid løser snart Ingebret Trevland ind alle lodder i Skorge. Og paa gaarden satte han nu sin søn

Hans Lo, der var opsidder her i 60-aarene (Lo er tilnavn. Han maa ha faat det efter Hans Jakobssøn Lo, som var lagmand i Tunsberg før 1580. Ingebret havde to Hans’er, saa et tilnavn var nødvendigt.). Han er gift med datter af Ola Ivarssøn Hvitstein, Kari. Af deres barn vokste to sønner op, Jakob og Ivar.

Hans Lo blev ikke gammel. Han døde samme aar son forældrene paa Trevland, 1669, bare 26 aar. Ved skiftet efter Ingebret arved Hans Los efterladte hele Østre Skorge, halve Øvre Holand og 9 mk. i Søndre Trolsaas.

Ved et morsomt træf fik nu Skorge atter en tid en opsidder af den gamle ett. Enken Kari gifted sig nemlig næsten med det samme med

Anders Guttormssøn, yngste søn efter Guttorm Skorge og bror af Daniels hustru. Anders var da 34 aar og havde tjent som gut i prestegaarden og paa Holand. Da sønnerne efter Hans Lo bare var smaagutter endnu. skulde Anders styre gaarden for dem, og han kom til at bo her længe. Kari døde 1683. Ved skiftet efter hende takseres løsøre og besætning for 170 rdl.; deraf kvernen for 16, sagen for 12 rdl.

Anders gifted sig paany med Maren Hansdatter (fra S. herred), og straks efter 1690 flytted de til Sletholt, som de havde kjøbt.

Jakob og Ivar Hanssønner delte nu Skorge mellem sig. Jakob var gift med en datter paa Vestre Skorge, og Ivar havde sin hustru fra Vestre Hotvet (Else Helgesdatter). Ved skiftet efter hende 1706 ses, at de to brødre paa Østre Skorge stod sig godt. Ivar havde jordegods til 166 rdl. og løsøre til 83 rdl. Halvdelen af gaarden takseres til 120 rdl.

Jakob og Ivar blev gamle mænd og døde begge samme aar (1737, 75 og 72 aar).

b) Vestre Skorge.

Fuldgaard med gammel skyld 4 huder. Blev i 1667 tridungsgaard med 1 1/2 skpd. tunge i skyld. Halv brugsret til Kleiven, Markehagen og Burvall.

De saadde 10 tdr. og trædde 4 tdr. Høi 40 lass og paa Markehagen 6. Fødde 2 hester, 8 kuer, 5 ungnaut, 6 sauer.

Ingen rydningsjord. Humlehage, som dog bør forbedres,

Granskog til noget sagtømmer og smaalast.

Sag og kvern.

Eiere. Gaarden er selveiergaard hele 1600-tallet. Slegten her er fra først velstaaende. Ved arvdeling spredes dog lodder i gaarden paa mange hænder, saa stillingen tilslut ikke blir rar.

Opsiddere. Under forrige gaard er oplyst, at Vestre Skorge blev udskilt omkr. 1525, og at de første beboere var en gren af den oprindelige Skorge-ett. To opsiddere i 1500-tallet er ogsaa omtalt: Anders Olssøn og sønnen Are Anderssøn.

Navnebrugen synes at vise, at det er en indflyttet slegt, som bor her i 1600-tallet.

Knut hedter opsidderen i 1593, og han lever her helt til 1654 (I hans signet staar K. H., vistnok Knut Hanssøn.). I 1624 oplyses om eiendomsretten til Vestre Skorge:

    Knut selv . . . . . . . .  2 1/2 hud
    Aslak Istre . . . . . . .  1 1/2  »
Desuden eier Knut 1 hud i Galis og 1 pd. smør i Nau i Hedrum. Hans brorbarn, som han er formynder for, har 9 skind i Nordre Hvaal i Lardal.

1636 har Knut afhændet lodden i Galis, men eier nu halve Sletholt samt lidt mer i Skorge. Af fremmede lodeiere i Skorge nævnes i 40-aarene Lars Hanedalen.

Da Knut døde i 1654, maa han ha været en meget gammel mand. Sønnen Hans var da 50 aar og havde alt havt gaarden en god stund. Datteren Mari var gift til Bjørndal.

Hans Knutssøn nævnes som gift mand hjemme allerede 1640. Efter farens død nævnes han som ene-opsidder endel aar, men 1664 har han delt gaarden med sin ældste søn Knut. Far og søn har nu Skorge sammen til omkr. 1690. I 1675 var eiendomsretten fordelt slig:

    Hans og sønnen Knut . . . . .  2 huder 7 skind,
    Lars Hanedalen  . . . . . . .          6   -
    Torger Bjørndals arvinger . .          4   -
    Ivar Hvitstein  . . . . . . .          4   -
    Anders Hvaal  . . . . . . . .          3   -
                             ----------------------
                             Tils. 4 huder.
Gamle Hans Knutssøn døde 1691, omkr. 85 aar.

Sønnen Knut Hanssøn flytted straks før farens død fra Skorge til Vestre Hotvet i Andebu.

Denne flytting hang vistnok sammen med, at slegtens økonomiske stilling ikke nu længer var sikker. Gamle Hans Knutssøn havde maattet laane 90 rdl. hos sogneprest Christianstad og derfor pantsat gaarden. Og det var nok mer gjæld.

Knut Hanssøn havde 2 sønner og 4 døtre. Datteren Randi var gift med Hans Lo's søn paa Østre Skorge, Jakob. Datteren Helga blev gift med en af Mikkel Brekkes sønner, Helge.

Svigersønnen Helge Mikkelssøn overtog 3/4 af gaarden (3 huder) og paatog sig at klare gjælden. Sønnen Hans Knutssøn fik Markehagen (eller Skuggen, 1 hud).

Den sidstnævnte døde allerede 1698, 32 aar. Ved skiftet (1699) viser det sig, at boets midler kun er et snes rdl., mens gjælden er paa 80.

Helge Mikkelssøn og Helga var ogsaa tidlig feige. Helge døde 1701, 40 aar gl., og hustruen aaret efter. De havde 7 barn. Skiftet (1702) udviser, at Helge havde faat gjælden til sognepresten ned til omkr. 70 rdl. Boet havde midler til 88 rdl., men nettoen blev bare 5.

*

Mod slutten af hundreaaret var det folksomt paa Skorge-gaardenes pladser. I Burvall bodde folk; i Skuggen vistnok to familjer; og det tales ogsaa om en «Skorge-stue».


Innhold