Trevland havde som underbrug Gaasnes og Fossen (Saga). Den gamle skyld var 1 skpd. tunge og 1 skind. Ved matrikuleringen i 1667 øgedes skylden til 1 skpd. 12 1/2 lispd. tunge. Om gaarden oplyses da:
De saadde 11 tdr. og trædde 4 tdr.; desuden saaddes paa Fossen 1/2 td. Fik 46 las høi. Fødde 2 hester, 10 kuer, 4 ungnaut, 9 sauer.
Ingen rydningsjord igjen. Paalagt at plante humlehage. Vad-ret til smaafisk i Goksjø og et lidet aalefiske paa Fossen.
Granskog til noget ringe sagtømmer og smaalast. Sag paa Fossen. Ligesaa her, (i 1661 opgis som indtægt 2 tdr. mel i told af fremmed maling).
Eiere. Trevland var selveiergaard hele 1600-tallet. Slegten, som bodde her, var velstaaende, ja én af opsidderne endog meget rig. 1 skind i Gaasnes tilhørte Kodal kirke.
Opsiddere. Gaarden var hele tiden et samlet brug og regnedes for fuldgaard.
Torstein er opsidder her 1593 og 1604, men er død 1621.
Kari, Torsteina enke, er opsidderske 1621 og har gaarden til 1635. Hun holder fuldlønsgut og bruger sagen ganske livlig. I 1624 faar vi vide, at hun eier:
i Trevland . . . . . 7 1/2 lispd. tunge, i Meum, Nettere . . . 1 1/2 » - i Høntvet, Skjee . . 2 pd. 3 mk. smør, i Hønnerød, Tjeme . . 8 - »Hendes døtre Anne og Kari
i Trevland . . . . . 5 lispd. tungesamt smaalodder i Høntvet og Meum.
Endelig opføres «5 piger til» (vistnok steddetre) som eiende
i Medgaarden, Tjømø . 1 pd. smør.Heraf kan ses, at Torstein maa ha været to gange gift, og at han har eiet flere jordlodder udenom gaarden. Han har dog neppe eiet Trevland helt; i 1617 opføres Tormod Serkland og Ølver Hillestad fra Tunsberg len for 4 1/2 lispd. her. Og enken Kari og hendes døtre eier altsaa i 1621 bare omkr. 2/3 af hjemgaarden.
Kari døde 1645; men 10 aar før havde hun overgit Trevland til svigersønnen. Datteren Kari blev nemlig 1635 gift med
Ingebret Paalssøn fra Aaserum i Hedrum. Han bodde paa Trevland til 1669. Ingebret kom ikke tomhændes hid. Han tilhørte nemlig Hedrums rigeste bondeslegt, skjønt hans far og farbror sad som leilændinger paa Aaserum (Aaserum opføres i Nils Langcs jordebog som tilhørende Langerne, men havde vistnok før været klostergods. I 1661 har Kjell Erikssøn i Larvik faat gaarden som pantegods; i 1676 tilhører den Gabriel Marsellis i Kr.a, en rig indflyttet nederlænder.). Faren Paal havde ved sin død omkr. 1650 jordegods til en skyldværdi af omtr. 17 pd. smør. Paals bror Tor van ogsaa velstandsmand.
Men Ingebret Trevland kom dog til langt at overgaa dem begge som jordegodseier. Straks efter sin ankomst 1635 skatter han af jord til 5-6 pd. smør. Han har da indløst Trevland paa 2 1/2 lispd. nær og har udenom Trevland-folkets før nævnte lodder i Høntvet, Hønnerød og Medgaarden.
10 aar senere eier han hele Trevland og har øget sin part i Mellem-Høntvet til halve gaarden. En kort tid havde han ogsa 2 1/2 pd. smør i Møkkenes.
Rigtig fart i Ingebrets jordegods-erhvervelser kom det dog først, da han omkr. 1650 arved sin far. Han havde dog flere medarvinger (Aaserum havde i skyld 12 pd. smør og var længe delt bare mellem brødrene Paal og Tor. Paal døde omkr. 1650 og efterlod sig som det synes 4 barn: Frans, som bodde paa Aaserum, Ingebret Trevland, en sen, som bodde paa Nordrum, og en datter, som bodde paa Møkkenes. Tor (kaldes i et mandtal Tor Aslakssøn) døde omkr. 1665, 90 aar gl. En søn Ivar Torssøn var længe opsidder paa Aaserum, som omkr. 1660 var delt i 4 brug.). Aar for aar kan vi nu følge veksten af hans jordegods. Vi skal gi en samlet liste fra 1660.
Trevland . . . . . . . 1 skpd. tunge,
Østre Skorge . . . . . 6 pd. smør,
Øvre Holand . . . . . 2 - »
i Søndre Trolsaas . . . 1 1/2 - »
i Ljøsterød . . . . . . 9 skind,
Mellem-Høntvet, Skjee 6 pd. smør,
i Stein, Skjee . . . . . 3 - »
Lofterød, S.herred . . 2 huder,
i Medgaarden, Tjømø . . 1 pd. 14 mk. smør,
i Hønnerød, - . . 12 - »
i Domholt, Eker . . . . 20 - »
i Butland, - . . . . 7 1/2 lisp tunge.
Tilsammen blir dette en skyldværdi af
21 pd. 10 mk. smør,
1 skpd. 7 1/2 lispd. tunge,
2 huder 9 skind.
Omregnes dette til smørskyld, faar vi som hovedsum henved 30
pd. smør.
Dermed rykker Ingebret Trevland op til at bli Andebu’s - med hensyn til jordegods - rigeste bonde i 1600-tallet. Den, som kommer ham nærmest, er lensmand Jakob Kjæraas (død 1644), som eied omkr. 21 pd. Even Torp (død 1673) og Lars Hundsrød (død omkr. 1690) naadde bare vel 15 pd. smør.
I de andre bygder i Brunla len (Kodal hørte did) er det heller ingen anden bonde, som rækker op med Ingebret. I bygderne omkring Larvik var det meste og bedste jordegods i kronens, kirkens eller adelens eie, saa det blev lidet alburum for folk af bondestanden.
Hvorledes erhverved nu Ingebret sine midler? Adskilligt arved han jo, og hustruens medgift var heller ikke liden. Men han maa dog ha mer end fordoblet det, han fik.
Det maa særlig være paa skogdriften han har tjent. Navnlig i 30- og tildels 40-aarene slog bønderne gode penger paa skogen. Alle Ingebrets gaarder i Kodal var skoggaarder med let adkomst til vasdrag. Af sagfosser havde han hjemgaardens, Skorgefossen og senere Hagenesfossen.
Penge-udlaan drev han ogsaa som forretning, og flere jordveier kom i hans eie som pant. Desuden handled han sikkert godt. Men han drev ikke gaardbytting som spekulation.
Vi faar i det hele et tiltalende hovedindtryk af Ingebrets virksomhed. Det maa ha været en stø, grei og rettænkende mand, i forretninger gløgg, men forsigtig. Naturligvis holdt han paa sin ret, men han søgte som det synes at undgaa kranglerier. Vi finder ham aldrig i fogdernes sagefaldslister, og driftige bønder i de dage undgik sjelden at komme der. En gang maatte han dog betale en klækkelig mulkt, men det var for sønnen Hans Hagenes, som fogden Søren Herkules havde faat has paa - Hans var blit «med fremmed tømmers paakjørsel befunden» (Se mere herom i stykket om skogdriften s. 72.). For at undgaa videre kluds, hedter det, gik Ingebret god for ham og paatog sig at udrede bøterne. Men det blev dyre tømmerstokker. Fogden, som maa ha været en egte flaaer, fik bøterne op i 230 rdl., altsaa omtrent hvad Hagenes var værd. Summen ble afgjort med 200 rdl. i kontanter og en sølvskaal til 30 rdl.
Af processer, som Ingebret førte, nævnes én om Østre Skorge (mere derom under denne gaard). Sammen med de andre bønder blev han indviklet i retstvist med Sande-presten (Se s. 73 fg.). Ved hans død brygged det op til proces med selve Anders Madssøn, som reiste tvist om Gunnerød.
I sine sidste leveaar (1660-aarene) søgte Ingebret at forenkle sine jordbesiddelser. Han havde 4 voksne barn og vilde overlade disse én stor gaard hver. Han indkjøbte derfor Hagenes (med underbruget Gunnerød) og valgte af sin jord-liste ud - foruden Trevland - Østre Skorge og Mellem-Høntvet. Desuden beholdt han parten i S. Trolsaas, øvre Holand og Lofterød. Resten afhænded han.
Baade Ingebret og hustruen Kari Torsteinsdatter døde 1669. Han var da omkr. 75 aar. Følgende 4 barn var blit voksne:
Skiftet efter Ingebret og hustru holdtes i desemher 1669. Faren havde bestemt, at Signe skulde være «brodergild», arve ligt. De to sønner, som var døde, havde efterladt sig barn, saa boet blev skiftet i 4 lodder.
Sølvet var delt før forældrenes død. Saavidt skjønnes maa de ha eiet omkr. 200 lod. Heller ikke jordegodset findes takseret. Løsøret staar for 185 rdl. Vi kan da sætte op følgende sandsynligheds-overslag over Trevland-boet: jordegods 1200 rdl., sølv 80 rdl., løsøre 200 rdl., tils. 1480 rdl. Men denne takst er sikkert for lav; omkr. 1800 rdl. tør være rigtigere. Det vil i vore dage si 50000-60000 kroner.
Løsøre-fortegnelsen viser, at huset var vel forsynet (Blir nærmere omtalt i stykket Kultur-træk s. 87 fg.). Særlig var beholdningen af sengeklæder stor, saa hvert af barna fik en pen andel af de tildels kostbare dyner og sengetepper m. m. Af andre ting kan nævnes: en kobberkjedel til hele 15 rdl.; en kaabe efter gamlemor til 7 rdl.; 3 sag-redskaber til 36 rdl.; flere bøsser; en sadel. Endelig en bihel til 8 rdl.
I slutten af skiftet kommer imidlertid en oplysning, som maa ha sat vondt blod mellem de gjenlevende frender. Den førnævnte mulkt, som Hans Hagenes havde paadrat sig, blir udlignet paa de 4 søskenlodder. Dermed gik værdien af løsøre-parten og mere til fløiten (Lige efter Trevland-skiftet holdtes skifter paa Østre Skorge og Hagenes efter de afdøde sønner. Hans Hagenes og hustru Helvig efterlod sig 2 døtre, Dorte og Signe. Løsøret takseres til 150 rdl. Af sølv var det 48 lod.).
Anders Madssøn lod møde ved skiftet ved sin «tjener Jakob Mikkelssøn». Han mente sig forurettet i gamle pantekrav paa Hagenes, Gunnerød og Møkenes og trued med søgsmaal.
Torstein Ingebretsson blev nu opsidder paa Trevland; men han overleved ikke forældrene længe. Han døde allerede 1674, 40 aar gl. Torstein var gift med Marte Torgersdatter fra Bjørndal. De havde 2 sønner, Ingebret og Torger, og 3 døtre. Enken Marte gifted sig meget snart igjen med Mikkel Torgerssøn Berge.
Ved skiftet efter Torstein, som efter mange berammelser og udsættelser først blev holdt 2 aar efter hans død, kom det frem, at det var blit uvenskab med Hagenes-folket. Torstein havde været formynder for døtrene efter Hans og Helvig. Men døtrenes morbror Hans Fjære og frende Klaus Bertelssøn i Larvik var misnøgd med Torsteins styre af boet. Før Torsteins død fremtvang de en om-registrering paa Hagenes. Og nu vilde de ved skiftet efter Torstein ha en grundig opvask. Trevland-folket slog vrangsiden til, saa det, som nævnt, drog ud, før skiftet blev holdt. En af klagernes paastande var, at i «bilthuggerkisten> skulde findes dokumenter, som gav besked om urigtigheder. En gang havde ogsaa øvrigheden kommet for at undersøge kisten. Men - da var nøklen blit borte. Kisten blev saa forseglet, og nu ved skiftet aabnedes den, og brevene gjennemsaas. De fandt dog intet mistænkeligt.
Sammenhængen var vel, at Torstein havde været ærgerlig over at maatte ta sin andel af den blodige mulkt. Det blev endda mindre hugnad i dette udlæg nu, da Hagenes-midlerne væsentlig vilde komme fremmede tilgode. Derfor havde han været noget slap som formynder. Men virkelige urigtigheder kunde ikke paavises. Og han havde tat til sig til opfostring den ene af brordøtrene.
Af skiftet efter Torstein ses, at Trevland-huset fremdeles var godt udstyret. Vi nævner en sølvkande paa 79 lod værdsat til 33 rdl., dyner paa op til 7 rdl., flere bøger m. m. (Se stykket Kultur-træk s. 78 fg.)
Mikkel Torgerssøn var som nævnt blit gift med enken og staar som opsidder fra 1675 af. Han skulde styre gaarden for stedsønnerne Ingebret og Torger, som endnu bare var smaagutter. I slutten af 90-aarene overlod han dem gaarden og flytted til sin hjemgaard Berge.
Imidlertid var Trevland- og Berge-folket blit saa nøie sammenknyttet gjennem giftermaal, som de godt kunde. Den ugreie hespel kom til at se slig ud:
Ingebret Torsteinssøn var opsidder paa Trevland til 1725, Han var da 55 aar og fik en trist død - han drukned i Trolsaas-elven. Gamle Sigrid var død 1717 (Da Sigrid døde, forlangte arvingerne skifte; de nævner som en kjendt sag, at Ingebret var uskikket til at styre midlerne; rimeligvis var han drikfældig.).