Navnet.
Heller ikke dette gaardnavn er egte rud-navn, men skriftformen med -rød er
opstaat ved let forklarlig misforstaaelse av uttalen Laa'gere. Navnet
skrives i Rødeboken: i Lagharæidum; i Stiftsboken 1575 Laurøenn (!), 1593
Laugerøed, 1604 Loffuerød, 1668 Loegerud, senere mest Laugerød. Den ældste
skriftformen viser at navnet oprindelig har lydd
Lagareiðar,
sammensat av
Lagar- eieform av
logr, vand (her Akersvandet),
og
eiðar, flertal av
eið. Ordet eid betyr nu: smalt
landstykke mellem to bredere. I gammel tid bruktes ordet ogsaa i en anden
mening: om en strækning hvor folk maatte ta over land, fordi vandvei (eller
isvei) ikke længer var farbar. En slik strækning træffer vi her mellem
sydenden av Akersvandet og Melsomviken. Men det blir uklart hvorfor de sa
eiðar (flertal) istedetfor
eið.
Skylden
var som paa Sjuerød: i midddelaldren 6 laupar smør, efter reformationen 1
laup, eller 3 smørpund. Efter 1668 halvgaard, tidligere ødegaard.
Eiere.
Gammelt kirkegods. Gaarden tilhørte 1398 Skjee prestebord, derfor senere,
da det bare blev en prest for alle tre sogn, Stokke prestebord. Blev først
bondegods 1842, da brukeren kjøpte gaarden av staten.
| Hvad de fødde; høiavling;
saadde. |
|
Hester |
kuer |
ungfæ |
sauer |
høilass |
saadde. |
| 1657 |
2 |
11 |
9 |
10 |
- |
- |
| 1668 |
1 |
7 |
4 |
4 |
32 |
7 tøndesaa akerjord, 3 tøndesaa brak. |
| 1723 |
1 |
8 |
- |
4 |
30 |
6 1/2 td. havre, 1/8 td. blandkorn, 1/8 td. hvete. |
| 1803 |
1 |
6 |
- |
- |
- |
6 tønder havre. |
| 1820 |
1 |
4 |
- |
- |
- |
4 tønder. |
| 1835 |
1 |
5 |
- |
3 |
- |
6 t. havre, 1/8 hvete, 1/8 rug, 3/4 byg, 7 t. pot. |
| 1865 |
1 |
5 |
- |
8 |
- |
5 t. havre, 1/2 hvete, 1/2 rug, 5/8 byg, 7 t. pot. |
Andre oplysninger.
1668. Bøk til noget brændeved og gran til gjerder. Ikke mer jord at
rydde. Har humlehage. Litt smaafisk kan fanges i Akersvandet.
- 1723. Skog noget til gjerder og brænde. Middelmaadig tildels skarplændt
jord. Gaarden i slet stand, brukes bare til høi. Havnegang.
- 1803. Har skog og havnegang til fornødenhet.
- 1820. God havnegang. Skog til behov. Kuldlændt og stenfuld jord.
Brukere.
Jørgen hetter brukeren 1593, omtales til hen
mot 1620. - Sven ca. 1625-45, vistnok søn av forrige, da han nævnes her før
han fik gaarden. Sven eide parter i baade Sjuerød og Unnarstvet; var ellers
en uvorren krabat som ofte slos og tok sig selv tilrette. Hustruen
overlevde ham længe. Kanske Nils Svenssøn paa Vestre Hvaal er søn.
Per Larssøn ca. 1647-80, vistnok
svigersøn av forrige, for han kalder ham op. I sine sidste aar eide Per
hovedparten i Haslestad. Vi kjender flere barn: 1. Sven som fik
gaarden. 2. Anne, kom til Veer (g. m. Hans Kristenssøn). 3. Eli, g. m. Erik
Vestgaarden. 4. datter, g. m. Anders Larssøn Tufte.
Sven Perssøn ca. 1680-1710, utvilsomt
søn av forrige, for han arver part i Haslestad. Var gift m. Mari
Helgesdatter fra Sundby, levde til 1721, blev 64 aar. Om Svens krig med
løitnant Riis paa Sjuerød blir fortalt under Sjuerød. Bare ett barn
omtales, datteren Berte, se nedenfor.
Anders Anderssøn ca. 1710-20,
svigersøn av forrige, gift m. Berte Svensdatter (døde 1744). Anders var
neppe her fra bygden (hans søsken regnes op i et skifte paa Raastad
1731). Det fins ikke skifter efter Anders og Berte, men fra andre hold
kjender vi barna: 1. Torkel Anderssøn, se Søndre Fen. 2. Anders Anderssøn,
f. ca. 1720, bodde vist i Kolerød (var død før 1781, bare ett barn, Anders,
da 24 år). 3. Berte, egtet 35 Ola Tronssøn, se nedenfor. 4. Ingeborg, døde
1781, ugift. 5. Anne Maria, egtet 1733 Mads Kristofferssøn Fekja, se
Husum. 6. Maren, egtet 1734 Hans Henrikssøn Lunden. 7. Kirstin, egtet 44
Per Nilssøn Vestre Kleppan.
-Fra 1720 av vilde daværende sogneprest
Jørgen Bagge selv ha Laagerød for at skaffe mer høi til Prestegaarden. "Det
boodde ingen folk der", hetter det, men den forrige brukers enke og barn
synes dog at ha hat husvære.
Efter Bagge's død 1723 blev Laagerød enkesæte
for enken hans, Helvig Green (Gjennestad var nemlig optat av en anden
enke). Hun levde her til 1767. Datteren Dortea, enke efter kapellan Ole
Holmbo i Sem, hadde længe bodd hos moren, og ved hendes død fik hun av
sogneprest Winge lov til at bygsle Laagerød som hun beholdt til hun død
1788, 77 aar.
I presteenekenes tid maa det ha kommet op bra
hus paa Laagerød. Til at drive jordveien synes de at ha benyttet først
svigersøn av forrige bruker, den ovenfor nævnte Ola Tronssøn, g. m. Berte
Andersdatter (Ola døde 1767, Berte 1775); siden sønnen deres, Truls, se
nedenfor.
Truls Olssøn 1789-1805, fik bygsel, da
kapellanenken faldt væk. Gift 1776 m. Mari Persdatter. Truls døde 1805,
Mari 1820. Barnløse.
Lars Anderssøn 1806-28, ukjendt
hjemsted, tjente flere aar hos Truls som han kanske var skyldt til, for han
kalder ham op. Lars døde 1828, 52 aar. Gift 1806 m. Anne Hansdatter fra
Halsestad, f. 1776, døde 1842. Bare tre av barna vokste visst op: 1. Truls,
se nedenfor. 2. Andrea, f. 1813, egtet 49 Anders Matias Andreassen, født i
Sem; bodde i plassen Bækken. 3. Elen Maria, f. 1815, egtet 44 Hans Paalsen.
Truls Larsen f. 1807, gift 1830
m. Kristine Andreasdatter Grimestad, f. 1803. De kjøpte gaarden 1842 av
staten for 850 spd. og jordavgift. Levde her længe utover, og 1861 kjøpte
de en bit av Haslestad til. Barn: Lars, f. 31; Hans, Søren, Andrea, Anders
(sindsyk fra 15 aars alder, døde 27 aar gl.); Nilia, Markus, f. 48.
Ældste søn Lars Trulsen giftet sig 63
m. Gjertine Dortea Olsdatter født paa Tufteeie 1831. De kom til at bo paa
Haslestad. Laagerød gik efter Truls's død over til Gullik Hansen, gift
m. Andrea Trulsdatter. (Vel en datter av Truls?)