Navnet.
Uttales Rak`kevik, ogssa Rakk`vika. Det skrives i Rødeboken Rakkaviik, 1575
Rackewigh, 1668 Racheuig, 1723 Racheviig. Paa gammelnorsk:
Rakkavik,
et navn som ikke findes andre steder i landet. Navnet kan ikke helt sikkert
forklares. De sprogkyndige sier det muligens kan komme av det gamle ord
rakki, hund (altsaa hundeviken); eller av Rakki brukt enten som
klængenavn paa en mand, eller som virkelig navn (da vel kjæleform av
f. eks. Ragnvald). Skipper Andreas Ellefsen Sjuestok peker paa en tydning
som høres mest rimelig. I sjømandssprog betyr rakke a) en ring hvormed
baatseil fæstes til masten; b) en halvring som fæster raaen til masten. Og
sjøfolk kalder ogsaa en odde eller halvø en rakke (merk halvøen Rakke paa
Brunlanes med Rakkebaaerne utenfor). Rakke maa da bety: noget som stikker
frem. Men med samme ret maa ordet kunne brukes om en mindre halvrund vik
som da ligner mest en omvendt rakke.
Skyld.
1661 skatter Rakkevik som ødegaard med skyld: 18 mærker smør og 1 tylvt
hugne bord. 1668 sættes jordveien for halv ødegaard paa 5 linspund tunge.
Eiere.
Gammelt kirkegods. Rødeboken sier at 1398 eide Stokke prestebord 1 laups
land i Rakkaviik, og Peterskirken i Tunsberg 2 laups land. Da Peterskirken
senere blev nedlagt, fik Mariakirken dens jordegods, og i nyere tid eier
Mariakirkens prestebord 3/5 med bygsel over hele gaarden, og Stokke
prestebord 2/5. Gaarden blev først indløst efter 1850: halvten 1854, resten
1866.
Hvad de fødde; høiavling;
saadde. |
|
Hester |
kuer |
ungfæ |
sauer |
høilass |
saadde. |
1657 |
1 |
4 |
2 |
19 |
- |
- |
1668 |
1 |
3 |
0 |
3 |
12 |
3 tøndesaa akerjord, 1 tøndesaa brak. |
1723 |
1 |
3 |
- |
3 |
10 |
3 tdr. havre, 1/16 td. hvete. |
1803 |
- |
3 |
- |
- |
- |
3 tønder. |
1820 |
- |
3 |
- |
- |
- |
3 tønder. |
1835 |
1 |
4 |
- |
7 |
- |
2 1/2 t. havre, 1/2 t. byg, 4 t. poteter. |
1865 |
- |
4 |
- |
7 |
- |
3 t. havre, 3/8 t. hvete, 1/2 t. byg, 4
td. poteter. |
Andre oplysninger.
1668. Skog bare til brænde og gjerdefang. Intet rydningsland. Paalagt at
plante humlehage.
- 1723. Næsten ikke skog. Skarplændt jord. Gode hus og gjerder, men slet
aker og eng. Ringe havnegang.
- 1803. Skog knapt til gjerdefang og brænde. Skarp jord og havn.
- 1820. Har ikke skog til fornødenhet. Tildels skarp jord. Gaarden i
maatelig drift. Skral havnegang.
Brukere.
De maatte bygsle gaarden av
Tunsbergpresten. Det er gammelt overfartssted herfra til byen, og brukerne
hadde biindtægt som færgemænd. - Søren, maatte rømme 1620, fordi hustruen
Live hadde stjaalet kobberkjelen fra Ola Holtan. David er bruker
ca. 1620-45. - Børge Rasmussøn ca. 1648 fremover til 80 og 90,
vistnok svigersøn, for han kalder op David. To sønner: David, forsvinder;
Rasmus; en datter Live, gift m. Jakob Sjuestok. - Rasmus Børgessøn
ca. 1690-1725. - Børge Rasmussøn 1726-38, blev væk med en hollænder
i Østersjøen, snaue 40 aar. Gift m. Marte Nilsdatter. To barn: David, døde
i 16 aars alder; Anne Maria. Slegten gik ut her.
Børge sat ellers ikke alene; gaarden var
allerede delt.
Bruk 1.
Per Anderssøn ca. 1730-48, hadde
tidligere bodd paa Vestre Kile; døde 1759, 90 aar. Gift 1. m. Ingeborg
Olsdatter, døde 1733, 58 aar. Gift 2. m. Mari Larsdatter. Seks barn med
Ingeborg, ett med Mari: 1. Anders Perssøn, f. ca. 1713. 2. Søren, se
nedenfor. 3. Anne d. æ. 4. Anne d. y., egtet 1730 Arne Jakobssøn
Melsomvik. 5. Helvig, egtet 33 Gunnar Jakobssøn Høgenhal, bodde i
Baahus. 6. Mari. - 7. Rasmus Perssøn, f. 1734.
Søren Perssøn 1748-90, var snekker,
synes at ha levd i trange kaar; døde 1794, hen mot 80. Gift m. Kari
Kreistensdatter, døde 89, 67 aar. Av seks døtre og èn søn vokste bare to
jenter op: 1. Ingeborg, levde ugift. 2. Pernille, se nedenfor.
Mads Abrahamssøn 1790-1820, svigersøn,
var fra Sjuestok og født 1772; levde her til 1838. Gift 1790 m. Pernille
Sørensdatter, døde 1841, 83 aar. Fire sønner døde smaa, bare datteren Anne
Katrine levde op. - Av Mads's skyldfolk døde halvbroren Hans her 1803,
søsteren Pernille 1812.
Lars Eliassen ca. 1820-30, svigersøn,
gift 1815 m. Anne Katrine Madsdatter, f. 1793. Lars var født paa
Gulbrandsrød 1784; døde 1830; hustruen 1861. Trange kaar. Av seks barn
vokste op: 1. Elias Larsen, f. 1817; g. m. Inger Maria Vang (de hadde hus
og hage i Rakkevik). 2. Olia, f. 1820, se nedenfor. 3. Matias Larsen,
f. 1827, egtet 51 Olava Nilsdatter Veer; se nedenfor. Anne Katrine, enken
efter Lars Eliassen, beholdt bygslen utover, fik endelig kongeskjøte paa
parten 1854 og overdro den straks til sønnen Matias og datteren Olia, som
hadde den sammen; før sin død 1880 testamenterte Olia sine midler til
Matias.
Bruk 2.
Børge Rasmussøns enke Marte Nilsdatter egtet
en Amund Mortenssøn, flyttet væk.
Lars Mattissøn søn av Mattis Raastad,
døde straks efter ankomsten hit. Gift m. Anne Jensdatter Veer.
Kristen Jesperssøn 1745-87, egtet
enken Anne. Kristen kom hit som enkemand fra Var. Sammen med grannen Søren
kjøpte han 1762 part i Øde-Veer. Kristen døde 1792, over 80; hustruen var
død 1773, 58 aar. Barn: 1. Idde, f. 46, egtet Lars Hanssøn Strand i
Sem. 2. Jesper, se nedenfor. 2. Idde Katrine, f. 50, egtet 77 Kristen
Nilssøn Veer. 4. Jens f. 54, egtet 84 Maren Nilausdatter; bor 1792 paa
Tverved i Slagen.
Jesper Kristenssøn 1787-1821. Født
1748, døde 1821. Gift 1790 m. Johanne Maria, f. 67 og datter av Sven
Gunnarssøn Langø og Maria Kristoffersdtr. Klaastad; hun levde til 1842. Av
ni barn levde seks op: 1. Kristen Jespersen, f. 1790, egtet 1814 Nilia
Kristensdatter, bodde paa Veer. 2. Anne, f. 92, egtet 1826 Nils Olsen
Veer. 3. Gjert, se nedenfor. 4. Karen Maria, ugift. 5. Idde Katrine,
f. 1801, egtet 35 Hans Kristian Larsen Strand i Sem. 6. Jesper, f. 1809,
bodde paa en tomt her; gift 1. m. Martine Sofia Kristoffersdatter;
2. m. Johanne Andrea Henriksdatter. Jesper døde 1859.
Gjert Jespersen 1821-42. Født 1794,
døde 1842. Gift 1829 m. Marte Markusdatter som var født 1800 paa
Vestgaarden og nu enke efter Nils Hansen Søndre Borge. Hun beholdt som enke
bygslen, fik i sit sidste leveaar 1866 kongeskjøte paa jordparten for 400
spd. og jordavgift. Barn: 1. Maren Benedikte, f. 29, egtet 65 Olaves
Ingebretsen Hogsnes. 2. Nils Gjertsen, f. 31, døde 69. 3. Jesper, f. 35,
døde 59. 4. Markus, f. 39. 5. Johanne Maria, f. 41, egtet 67 Hans Kristian
Kristensen fra Slagen. - Fra sit første egteskap hadde Marte med hit sønnen
Hans Nilsen f. 1823.
Jordveien blev 1868 delt mellem de da levende
fem barn.