23. Roppestad.

     Navnet uttales Raapp`stad, delvis Raap`pestad. Det findes ogsaa i Hedrum og i Borge Østfold), uttales der med o. Hedrumgaarden skrives i Rødeboken: i Rapastadum, og den gammelnorske form av navnet maa være Rapastaðir. Gaarden her paa Nøtterø skrives 1593 Rappestadt, 1643 Rabastad, senere mest Rappestad, veksler dog med Roppestad. Nogen sikker forklaring av navnet kan ikke navneforskerne gi.
     Skylden synes i 1500-tallet at ha været oppe i 6 smørpund; i første del av 1600-tallet er den 4 1/2 smørpund, og gaarden gik da for fuldgaard. 1668 blev Roppestad halvgaard med 3 1/2 smørpund i skyld.
     Eiere. Gaardens eiendomshistorie i middelalderen ligger rent i mørke; den nævnes ikke hverken i Rødeboken eller i diplomer.
     I 1600-tallet tilhører Roppestad Oslo hospital, men vi vet altsaa ikke hverken naar omtrent eller hvorledes hospitalet fik gaarden. Hospitalet solgte ut jordegodset sit ved auktioner 1736, og Roppestad blev da kjøpt av en bygdemand. Siden har gaarden været selveiergods.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
Hester kuer ungfæ sauer høilass saadde.
1657 2 7 2 3 - -
1668 1 5 4 5 24 6 tøndesaa akerjord, 2 tøndesaa brak.
1723 1 6 - 5 18 6 tønder havre.
1803 2 4 - - - 4 t. havre.
1820 2 6 - - - 4 1/2 tønde.
1845 2 6 - - - 4 1/2 t. havre, 1 1/2 t. byg, 1/4 t. hvete, 6 t. pot.
1865 4 15 - 2 - 5 7/8 t. h., 1 3/4 byg, 1 7/16 rug, 1 15/16 hv., 16 t. p.
      Andre oplysninger. - 1668. Skog til smaalast. Intet rydningsland. Mangler humlehage. - 1723. Skog til husbehov og lit smaalast. Fæhavn hjemme. 2 husmænd, saar intet, betaler i aarlig leie 1 rdl. - 1803. Skog til ved og gjerder. Daarlig havnegang. - 1820. Skog til husbehov, men skral havnegang. Maatelig jordbund.

Brukere.

     Erland 1593 og 1604. - Hans ca. 1605-10. - Per ca. 1610-50, maatte 1617 bøte 5 daler, fordi han dængte Jon Omli med en staur. - Halvor Perssøn ca. 1650-75, var 1664 50 aar, hadde da sønnen Hans paa 12 aar. - Mons Olssøn ca. 1675-83, bodde senere paa Roppestadeie; slos sommetider med Nils Akerup og Torestad-guttene.
     Nils Larssøn 1683-1725. Det staar i et mandtal at han fik gaarden 1683, og han døde 1725, ved lag 75 aar. Skal ha tjent soldat i 19 aar. Vistnok enten søn eller svigersøn av Lars Bergan som døde hos Nils 1705; likesaa bodde Erik Larssøn her, før han flyttet til Skallestad. Nils var gift m. Kirsti Larsdatter som døde 1724, 80 aar. Baade sønnen Anders og en egte Kari og en uegte Kari døde før eller samtidig med forældrene. Igjen levde vist bare datteren Mari, se nedenfor.
     Mats Anderssøn 1725-36, svigersøn av forrige, var fra Jylland, egtet 1710 Mari Nilsdatter. Han "var i huset" hos svigerfaren til dennes død, fik saa bygsel paa gaarden, men blev "drevet væk" for armods skyld 1736, sier tingalmuen. Han bodde senere i Stokken under Oterbæk, døde der 1756, omkr. 80 aar. Efter første hustru's død egtet han 1727 Marte Larsdatter, efter kirkeboken datter efter før omtalte Lars Bergan og født 1688; hun døde 1744. Tredje hustru var Kirsti Nilsdatter Gon fra Tjømø, døde i Stokken 1764. - Efter første hustru fem, efter mellemste ett barn: 1. Lars, f. 1711, blev 25 aar. 2. Mari, f. 1715, egtet 43 enkemand Hans Ambjørnssøn Tokenes. 3. Anders, blev 19 aar. 4. Kari, f. 1718, og 5. Kristi, f. 1724, blev nok begge gamle jenter. - 6. Mattis Matssøn, f. 1730, egtet 1763 Dorte Evensdatter, bodde i Kjøløløkken (gjennem hans ætlinger blir flere bygdeslegter skyldt til Mats Roppestad).
     Anders Anderssøn 1737-42, lodsoldermand, bodde paa Nordre Aarø. Han kjøpte Roppestad for 337 riksdaler, da hospitalet satte gaarden til auktion.
     Knut Anderssøn 1742-88, stamfar til en nyere Roppestad-æt, ga 350 daler for gaarden, men plassene var ikke med. Knut var halvbror til Hans Anderssøn paa Akerup; var født 1722 paa Tolsrød i Slagen og søn av Anders Knutssøn og Mari Larsdatter (Mari døde her paa Roppestad 1765, 81 aar; flere oplysninger om ætten, se Akerup). Knut kom hit ung og ugift; egtet 1747 Margreta Helvig Andersdatter fra Bjerkø, f. 1721. Han holdt sig til jordbruk og greide sig vist bra, for vi ser aldrig han laaner. Han delte gaarden mellem de to ældste sønner. Hustruen døde 1803, Knut 1806. Syv barn (to hentet sit gifte fra Skrafskjær, tre fra Glomstein): 1. Anne Knutsdatter, f. 1748, egtet 74 Jens Evenssøn Skrafskjær. 2. Anders Knutssøn, se nedenfor. 3. Margreta, f. 52, døde i 20 aars alder. 4. Mattis Knutssøn, se nedenfor. 5. Kristen Knutssøn, f. 57, kom til Tømmerholt. 6. Lars Knutssøn, f. 59, se Haukemyr. 7. Mari, f. 61, egtet 83 Ola Evenssøn Glomstein (de bodde i Haukemyr, men Mari døde straks).


239. Roppestad.

Bruk 1.
     Mattis Knutssøn 1788-1811. Født 1755, døde 1811. Fôr som styrmand; eide jordveien sin og litt til. Gift to ganger (med to søstre fra Glomstein): 1. 1784 m. Inger Evensdatter, f. 1757, døde 1795; 2. 1798 m. Maria Evensdatter, f. 1769. Av syv barn med første hustru vokste op to døtre, av tre med sidste vokste op en datter. Disse tre døtre var: 1. Maren, egtet Søren Kristoffersen, se nedenfor. 2. Anne Margreta, egtet Nils Sørensen, blir omtalt nedenfor. - 3. Inger, f. 1801, egtet 1821 sin stedbror Hans Persen Østre Ekenes.
     Per Hansen 1813-24, egtet enken Maria. Var fra Østre Ekenes og flyttet tilbake dit. Bruket her blev delt mellem de to først nævnte svigersønner av Mattis.
     Søren Kristoffersen 1824-39, hadde halve bruket. Gift 1821 m. Maren Mattisdatter herfra, f. 1785. Søren var fra Buberg, og de flyttet dit efter at ha solgt jordveien til Ola Gundersen.
     Nils Sørensen 1824-39, hadde den andre halvparten, solgte samtidig med Søren til Ola Gundersen. Nils var fra Anildrød, flyttet tilbake dit. Han hadde 1818 egtet Anne Margreta Mattisdatter Roppestad, f. 1793.
     Ola Gundersen 1839-61, eide altsaa hele bruket. Skipper, født 1793, hørte til slegten Gundersen fra Berganrønningen. Gift 1827 m. Elisabet Rebekka Bugge, f. 1802, søster av P. M. Bugge paa Ekenes. Ola Gundersen og hustru bodde først paa Sandodden, kom saa hit 1839. De tok ophold 1861; Ola døde 1869, hustruen 1882. - Barn: 1. Abraham Bugge Gundersen, f. 1827, druknet 10 aar gl. 2. Gustav Gundersen, f. 1829, egtet 54 Andrea Gundersen Østre Nøtterø, se Nedre Skjerve. 3. Anders, f. 31, egtet 54 Berte Jakobsen Oserød, overtok hjemgaarden efter forældrene. 4. Edvard Marsilius, f. 33, egtet 58 Gjertine Andrine Jakobsen Oserød. 5. Oline, døde 15 aar gl. 6. Abrahamine, f. 38. 7. Ola, f. 40, var 1865 skipper. 8. Elisabet Rebekka, f. 43. 9. Amund, f. 45. 10. Marsilius, f. 48.
     Sønnen Anders O. Gundersen tok ved 1861; hadde 1854 ogsaa kjøpt jordvei av farbroren paa Skallestad.
Bruk 2.
     Anders Knutssøn 1778-1825, var født 1750, døde 1825. Gift 1775 m. Gunhild Evensdatter Skrafskjær, f. 1753, døde 1836. Likesom broren ga han faren 250 rdl. for halve gaarden (+ halvt ophold til forældrene). Anders solgte ca. 1810 fra 2 smørmærker av skylden til Kristen Agerup, og denne beten laa siden under Akerup. Han seilte som skipper, eide ogsaa 1804-07 halvten i Ola Mikkelsen Kjølø's brig Berte Oline, men synes ikke at ha været blandt de heldige hverken som skipper eller reder. Av otte barn vokste fem op: 1. Hans Andersen, f. 1778, levde 1801 og var da styrmand, men forsvinder; var død uten livsarvinger før moren. 2. Live, f. 1784, egtet 1803 Ola Gulliksen Horperød, bodde paa Østre Kjølø. 3. Margreta Helvig, f. 1787, egtet 1810 Nils Evensen Glomstein, bodde paa Stangeby. 4. Margreta Maria, f. 1792, egtet 1811 Lars Evensen Glomstein. 5. Nils Jørgen, se nedenfor.
     Nils Jørgen Andersen 1826-34, f. 1795, døde allerede 1834, var da skipper. Hustruen hans, Andrine Jonsdatter How (eller Høy), var utenbygdsfra, og hun egtet som enke 38 Kristen Tømmerholt og flyttet dit. Hun hadde tre barn med Nils Jørgen: 1. Matilde Karoline, f. 1823, egtet 46 Ola Skaugen Jakobsen, Anildrød. 2. Anders Nilsen, f. 1826, se Tømmerholt. 3. Hans, f. 1827.
     Jakob L. Jakobsen 1834-64, kjøpte bruket for 1000 spd. Skipper og reder. Han var søn av Lars Jakobsen paa Sand og født 1808; gift 1833 m. Karen Andrea Gjertsdatter Bull, født i Bogen i Stokke 1807. De bodde her til ved lag 1864, senere paa Sandløkken ved Aarøsund. Av ni barn døde tre rent smaa, og datteren Helvig i 15 aars alder; resten, alle fødte paa Roppestad: 1. Gjert Bull Jakobsen, f. 1835. 2. Marte Maria, f. 37. 3. Karen Andrea, f. 40. 4. Nils, f. 41. 5.Laura, f. 45.
     Jakobsen beholdt en liten part paa 11 skillings skyld, hektet den til Sandløkken. Hovedbølet solgte han 1864 til Karl Ludvig Wallø, født i Sem, gift m. Mina Jørgine Bjerke fra Vaale. Han drev landhandleri.

Smaabruk og strandplasser.

     Roppestadholmen hørte tidligere under Roppestad; likesaa en del av strandlinjen indenfor Nordre Aarø og et stykke sørover, og her laa plassene Søndre Sand og Mitta (Middelborg).
     Disse tre underbruk blev fraskilt Roppestad 1742. Lodsoldermand Anders Janssøn paa Nordre Aarø hadde 1736 kjøpt Roppestad med underbruk, men da han 1742 igjen skilte sig med Roppestad, beholdt han underbrukene, og passet paa at sette ind i skjøtet at brukerne paa Roppestad aldrig maatte kræve avgifter av plassene, ikke engang som andel i gaardskatten. Da Roppestad ikke fik avslag i skylden, maatte gaarden i 100 aar fremover betale for plassene som først blev skyldsat 1838. - Anders Janssøn døde 1757, og hans eftermand som lodsoldermand, Otter Anderssøn, kjøpte plassene ved auktion 1760 for 280 riksdaler. Om senere skifting av eiere, se nedenfor.

     1. Roppestadholmen er en ø øst for Søndre Aarø. Eierrækken blir følgende: Anders Janssøn (se ovenfor) 1736-57; fra 1760 lodsoldermand Otter Bakke; fra 1795 sønnen Anders hvis søn 1822 skjøter Roppestadholmen for 100 spd. til sogneprest Wille, og hans arvinger eide den endnu i 1860-aarene.
     Den første beboer synes at være fisker Tor Henrik Ingebretsen som fik grundseddel av Wille 1840 og levde her til 1875. Han var født 1811 paa Steinkløss og søn av Ingebret Jakobsen fra Bugaarden og Jøran Trulsdatter. Gift 1838 m. Maren Kirstine Bentsdatter fra Lahelle. Av ni barn døde nogen smaa, sønnene Tor henrik, Ingebret og Jens faldt ogsaa væk i ung alder; igjen: Bernt Anton, Inger, Anne og Berte.

     2. Middelborg, et navn som vi finder brukt allerede ca. 1740. Ellers var Mitta det vanlige navn, kom vel av at det laa midtveis mellem de to øer Aarø. Om forholdet til Roppestad, se ovenfor.
     Saavidt jeg kan se, var det det folk i Mitta allerede ved aar 1700, og ca. 1720 træffer vi to mand der, Gunnar Olssøn og Petter Olssøn, vistnok begge lodser. Begge døde 1730, Gunnar 52, Petter 70 aar. Vi sætter op Gunnar, for om Petters ætlinger vet vi bare at han hadde datteren Johanne, f. 1717, blev 1750 gift til Søndre Aarø.
     Gunnar Olssøn ca. 1720-39, uvist hvorfra; gift 1715 m. Jøran Jakobsdatter som efter kirkeboken var født paa Petterød 1690, døde 1756. Efter denne Gunnar har (gjennem datteren Inger) den kjendte Nøtterø-slegt Gundersen navnet sit. - Av barn kjendes: 1. Ola Gunnarssøn, se Nordre Sand. 2. Mari, f. 1720, egtet efter kirkeboken 1750 Hans Jenssøn Rubberød. 3. Inger, f. 1724, egtet 48 Mads Larssøn, se Søndre Sand. 4. Johannes, se nedenfor. 5. Live, f. 34, egtet 66 Ola Smaavik.
     Johannes Gunnarssøn 1750-1798, f. 1727, døde 1801; gift 1750 m. Inger Kristoffersdatter Svensrød, f. 1726, døde 1787. - Av barn kjender vi: 1. Hans Johannessøn, f. 1752, egtet 75 enken Ursula Stranda, bodde der. 2. Ellen Maria. 3. Kristine, f. 56, egtet 91 Elling Rasmussøn (han omkom 93, hustruen døde 95; datter Pernille, egtet 1824 Andreas Persen). 4. Johanne Maria, blev boende her, se nedenfor. 5. Jakob Johannessen, f. 63, se Stranda og Hvalø (fra ham stammer familjen Wallø). 6. Petter, f. 68.
     Søren Nilssøn 1798-1838, svigersøn av forrige, gift 1789 m. Johanne Maria herfra, f. 1760. Søren sies at være fra Torød, men er ikke født der; muligens var han født paa Østre Smidsrød 1770. Han døde 1838, 67 aar; hustruen 1829. Søren var fast lods; sat som selveier her, kjøpte nemlig 1803 for 250 rdl. Middelborg av lodsoldermand Otter Anderssøns arvinger. - Barn: 1. Helene, f. 1792, egtet 1816 lods Kornelius Olsen Skrøslingen. 2. Ingeborg, f. 96, egtet 1821 Jakob Isaksen Oterbæk. 3. Nils, se nedenfor. 4. Anders Jakob, likesaa.
     Middelborg blev delt op ved Sørens død.
     P a r t   a  (halve), blev kjøpt 1843 for 400 spd. av enken Karen Maria Aarø, og flere av familjen bodde her utover, saaledes i 1860-aarene fragtemand Hans Anton Kaspersen fra Raade, gift 1857 m. Emilie Dortea Ambjørnsen. Han omkom 1869 paa hjemreis fra Fredrikstad.
     P a r t   b  (1/4).  Anders Jakob Sørensen, lods, f. 1801, døde 1868; gift 1830 m. Anne Fransdatter fra Østre Sem, f. 1806. Barn: Hans Fredrik, f. 1830, blev lods; Johanne Maria, egtet Jakob Amundsen Skrøslingen; Anders Arnt, f. 37, lods; Søren, f. 43, lods; Nils, f. 47, lods.
     P a r t   c.  Nils Sørensen, ogsaa søn efter Søren Nilsen, kjøpte parten av faren 1836. Født 1799, lods, døde 1838; gift 1824 m. Anne Helene Andreasdatter Oterbæk. Hun levde her en lang aarrække som enke. Fem sønner: Søren, f. 1826, omkom i 20 aars alder paa reis til Holland; Andreas, f. 28; Nils Arnt, f. 31; Lars, f. 34; Johan Sigvart, f. 37. Flere av dem blev lodser.

     3. Søndre Sand. Ældre del av eiendomshistorien er meddelt ovenfor.
     Paal Villumssøn 1702-48, var ikke første mand her. Han hørte til Villumsætten fra
Tømmereik og egtet 1702 Else Nilsdatter Akerup. De hadde ett barn, sønnen Villum Paalssøn, f. 1703, død før forældrene, men hadde 1723 egtet Sofia Halvorsdatter, og de hadde datteren Maria som 1746 blev gift m. Søren Larssøn Kjøløholmen.
     Ola Erikssøn fra Østre Oterbæk som blev væk paa sjøreis 1756, hadde bodd paa Sand; paa snaue syv aar hadde han næsten tre hustruer (den sidste rak han ikke at holde bryllup med); fem barn, herav tvillinger med nr. 3.
     Mads Larssøn ca. 1750-94, søn av Lars Stokken, født 1725, døde 1794; gift 1749 m. Inger Gunnarsdatter fra Middelborg, f. 1724, døde 1805. Skiftet viser at de sat i trange kaar, men de eide huset sit. - Seks barn: 1. Ingeborg, f. 1748, egtet 68 Jens Sevik, se nedenfor. 2. Anne Maria, f. 51, egtet 72 Tor Henrik Anderssøn Lynneberg (han var død før 1794; søn Andreas, 17 aar). 3. Lars Madssøn, se nedenfor. 4. Gunnar Madssøn, se Berganrønningen. 5. Jens Madssøn, se Torød. 6. Johanne, f. 65, egtet 88 Kristoffer Vestre Ekenes.
     Lars Madssøn, f. 1755, døde paa Sand 1804. Var lods. Gift to ganger, først med Maren Nilsdatter, dansk, død barnløs 1779; egtet saa 81 Susanna Maria, datter av visitør Rasmus Fladstrup paa Sandodden. Hadde med hende to barn som begge døde ugifte: datteren Maren Sofia, og sønnen Nils Larsen som blev lods og døde 1836.
     Litt om eierne. Vi har fortalt at lodsoldermand Otter Anderssøn Bakke 1760 kjøpte "Sands-plassene" som de kaldtes. Hans enke flyttet til Sand og bodde der, men 1806 maatte hun for gjæld sælge Sand til Kristen Agerup. Prisen blev 1000 riksdaler. Men 1812 tok enkens svigersøn, Hans Sakariassen Buer, Sandsplassene igjen paa hustruens odel; prisen blev da 1400 rdl. Han skjøter imidlertid straks eiendommen for 3900 rdl. til Lars Jakobsen.
     Lars Jakobsen 1812-43, svigersøn av Nils Rønningen, skipper og reder likesom han. Lars var født i Rønningen 1774 og søn efter Jakob Larssøn. Gift 1800 m. Marte Marie Nilsdatter, f. 1775. De fæstet tomt paa Nordre Sand 1803, bygde vist ogsaa hus der, men kjøpte som fortalt Søndre Sand som nu mest blir kaldt Sandløkken og 1838 endelig fik egen skyld (15 skilling). - Lars Jakobsen levde til 1843. Han hadde eid parter i svigerfarens skuter og selv seilt med nogen av dem. Ved sin død hadde han endnu part i Marthe Andrea, var desuten hovedeier av barkene Justitia og Petronelle. Av jord eide han længe 1/4 av Søndre Nes, likesaa Brevikbugta. Ved skiftet sættes nettoformuen til ca. 11000 spd. Hustruen overlevde ham til 1861. - Fem barn: 1. Karen Andrea, f. 1801, egtet 1829 Anders Torgersen fra Sandø, Tjømø; bodde paa Hovland hvor hun døde 1840. 2. Kristine, blev bare 12 aar. 3. Nils L. Jakobsen, f. 1806, skipper, bodde paa Søndre Gipø. 4. Jakob L. Jakobsen, f. 1808, se Roppestad. 5. Ingeborg, f. 1810, egtet 1830 Mikkel S. Bjønnes paa Østre Nøtterø.
     Enken staar længe som eier af Sandløkken, senere sønnen Jakob. En hel del tomter var efterhvert blit fæstet bort.
     Ringshaug kaldes en av tomtene paa Sand. Den første vi træffer her, er Søren Hanssøn som 1745 egtet Johanne Olsdatter. Begge sies at være fra Nordre Aarø, men de hørte ikke til der, maa være indflyttere, og da manden gik under navnet Søren Ringshaug, maa han være fra Ringshaug i Slagen, og stedet maa ha faat navn efter ham. Av barn nævnes Hans, Anne og Per. Hans Sørenssøn, f. 1747, bodde her efterpaa; var lods, omkom 1782. Først gift m. Dorte Rebekka fra Bjerkø, døde 1774; saa med Inger Larsdatter fra Søndre Aarø, og med hende hadde han sønnene Lars (se nedenfor) og Per og datteren Helvig Maria som 1813 egtet Jens Torød. - Som enke egtet Inger lods Andreas Bjørnssøn fra Ringshaug som efter Ingers død 1811 snart blev spleiset til en enke paa Vasser og flyttet dit.
     Lars Hanssøn, søn efter Hans Sørenssøn og f. 1776, bodde paa sit fødested. Gift 1812 m. Elen Maria Johannesdatter. Han solgte 1846 huset til Anders Torsen Torød.
     Sandodden. Her fæstet toldvisitør Rasmus Fladstrup tomt av Roppestadmændene ved lag 1765 og bygde hus. Han var vel dansk, kom hit fra Drøbak hvor hans første hustru skal være død; anden hustru hette Maria Fredriksdatter. Faren Engelhart Fladstrup døde hos ham 1776, og to aar efter døde Rasmus, 58 aar (skifte 1778). Fem barn, tre og to. Næstældste datter Anne Susanne Margreta egtet Lars Madssøn Sand.
     Toldbetjent Karsten Andreas Mølbach kjøpte huset omkr. 1785, levde her til 1816, da 72 aar. Gift 1797 m. Sofia Dortea Arf som tjente i Prestegaarden, og hun overlevde ham til 1824, blev 67 aar. De hadde ikke barn, men toldbetjenten hadde en søn før egteskapet, Nikolai Mølbach, f. 1789, egtet Ingeborg Sørine Sørensdatter.
     En av Lars Jakobsen Sands sønner, Jakob, bodde paa Sandodden, før han flyttet til Roppestad. Og allerede før 1800 hadde brukerne paa Roppestad fæstet bort smaatomter ved siden av hovedtomten, og tallet øket fort utover 1800-tallet.

     De særnavn vi nu har hørt om, holdt sig vel i dagligtalen, men strandstedbebyggelsen her ved sundet antok snart et fælles offisielt navn: Aarøsund. Navn som Rønningen, Ringshaug og Sandodden forsvinder, selv Sand blir efterhvert borte.


Innhold